Spredehagl
Det er blevet tid for et nyt indlæg, og man vist godt sige, at jeg skyder med spredehagl i dag. Jeg starter i skovhaven, hvor clematis viticella venosa violacea vokser op i en taks tæt ved indgangen. Den har fået lov til at passe sig selv, bortset fra at jeg har puffet rankerne ind i taksen, når man fik dem i hovedet. Nu har den så selv fundet ud af at kreere en lille portal henover stien. Det er da noget så romantisk. En anden, men meget mindre iøjnefaldende, slyngplante er aconitum x red wine. Den vokser op ad en omvendt træstub sammen med en klokkeranke, og det er klokkeranken, der fylder mest. Med frøplanter kan man ikke vide, hvordan resultatet bliver, og jeg mener bestemt, at moderplanten var rød på hele blomsten. En tredje slyngplante er codonopsis rotundifolia, som vokser op ad stammen på et lille elmetræ, og som man garanteret ikke opdager, hvis man ikke ved, at den er der. Den sidste slyngplante, jeg vil vise, er tobakspibeplanten. Jeg plejer at klippe ...