hortofilia

Det er blevet tid for et nyt indlæg, og man vist godt sige, at jeg skyder med spredehagl i dag. Jeg starter i skovhaven,  hvor clematis viticella venosa violacea vokser op i en taks tæt ved indgangen. Den har fået lov til at passe sig selv, bortset fra at jeg har puffet rankerne ind i taksen, når man fik dem i hovedet.  Nu har den så selv fundet ud af at kreere en lille portal henover stien. Det er da noget så romantisk. En anden, men meget mindre iøjnefaldende, slyngplante  er aconitum x red wine. Den vokser op ad en omvendt træstub sammen med en klokkeranke,  og det er klokkeranken, der fylder mest. Med frøplanter kan man ikke vide, hvordan resultatet bliver, og jeg mener bestemt, at moderplanten var rød på hele blomsten. En tredje slyngplante er codonopsis rotundifolia, som vokser op ad stammen på et lille elmetræ, og som man garanteret ikke opdager, hvis man ikke ved, at den er der. Den sidste slyngplante, jeg vil vise, er tobakspibeplanten. Jeg plejer at klippe ...

  Anemone Honorine Jobert og klematis Arabella I formiddags var temperaturen nemlig røget helt ned omkring de 20 grader, det var overskyet, og der kom nogle få regndråber.Meeeen over middag blev det pludseligt kvælende hedt, og solen begyndte at stikke, og selvom solen forsvandt igen ud på eftermiddagen, blev det ved med at være kvælende hedt. Dagens indlæg skal ellers handle om planter, som har klaret tørken og varmen overrraskende godt. Nu ender det måske med, at der går endnu nogle dage, før de får noget vand.  - Og måske alligevel ikke; for i skrivende stund kan jeg høre en stille, silende regn uden for vinduet. I skovhaven sluger de store træer enorme mængder vand, så de mere overfladiske planter må klare sig, som de bedst kan. I hvert fald vander vi ikke deromme, kun undtagelsesvist, hvis der er tale om nyplantninger. Midt i den anden runding i skovhaven ( der er fire i alt) står dette stativ, som på første sal er hjemsted for denne specielle klematis  Mary Rose . B...

blev et døgn, hvor vi fik 9 mm regn. Vi er ikke tilnærmelsesvis så tørkeplaget som mange andre, men alligevel gjorde regnen godt. I dag startede min tur med kameraet ved østgavlen og Hot Chocolate. På en måde har den førertrøjen på blandt roserne, idet den er langt henne i sin genblomstring. Den changerer på den mest raffinerede måde i mange forskellige farvenuancer, alt efter hvor gamle blomsterne er. Bemærk også det nydelige, nye løv. Det samme gælder i øvrigt  Alisar, Princess of Phoenicia som står lige i nærheden. En del af dens blomster mener jeg er forholdsvis små i år. Ved gavlen står også et opstammet husløg/ aeonium arboreum atropurpureum Schwartzkopf i en potte. Jeg har brugt en del småplanter af den som værtindegaver i år, og det er altid faldet i god jord. Lige rundt om hjørnet støder man på en stedsegrøn busk med hvide blomster. Det er nu lidt snyd; for busken er den hvide peberbusk/ daphne mezereum album, og de hvide blomster tilhører klematis ...

Frø og bær hører oktober til sammen med det smukke løv. Såning af frø har jeg altid dyrket også om efteråret og holder især af at eksperimentere med nye planter.  Der er dog visse af vore egne frø, jeg ikke kan lade være med at så, bl.a.disse  frø af en træpæon (yachiyo tsubaki). Olieplanterne står stadigvæk i al deres magt og vælde og har udviklet en del af de flotte, kastanjelignende frø. Dem ville jeg gerne gemme, men er bange for, at de ikke når at modne. Klatrende stormhatte er lidt af en favorit plantegruppe, så White Wine vil jeg gerne prøve at holde gang i. Den har sat masser af små frøbælge, og det gælder om at plukke dem, inden de åbner sig og smider frøene, som skal sås, mens de er friske.                              Anemonopsis White Swan vil jeg også gerne så; men dens bælge er tilbøjelige til at rådne i det fugtige vejr. Derfor har jeg høstet nogle og la...