hortofilia

Tirsdag morgen, da vi stod op, lå der rim rundt omkring, ikke mindst på havebænken uden for køkkenet. Det måtte jeg have et billede af. Onsdag morgen havde det sneet, da vi stod op, og om eftermiddagen kom der endnu en lille byge.  Det skulle også foreviges. Prognoserne melder om nattefrost ned til -4 grader de næste par nætter, så stille og roligt  begynder der at brede sig en vinterlig stemning, og det passer os fint, at sneen kun falder i begrænsede mængder.   Roserne har fået et lille drys sne, mens de sidste klematis sidder beskyttet inde i en taksbusk. Magnolia grandiflora blomstrer på de særeste tidspunkter, men den enlige blomsterknop springer nok alligevel ikke ud. Ampelpileurt/polygonum capitatum sår sig selv i grus og sprækker mellem fliserne og blomstrer sidst på sommeren, men frostvejr er den ikke vild med. Vinterjasmin/ jasminum nudiflorum er en mulighed, hvis man gerne vil have en plante, som blomstrer om vinteren. Jeg synes, den er længe om at vokse til. M...

Bare rolig! Jeg er overhovedet ikke kommet galt afsted og har ikke slået mig gul og grøn og blå. Min plan var derimod at fokusere på den gule farve i septemberhaven, og da jeg ville fotografere soløje i sensommerbedet, ville jeg lige vifte et lille grønt blad væk, som havde lagt sig på en af blomsterne. Det viste sig i stedet for at være et lille grønt insekt, som jeg efter at have googlet det kunne konstatere var en grøn bredtæge. Den skulle ikke være specielt sjælden; men jeg har ikke set den før, hverken som voksen eller som ung med de sorte tværbjælker. Grøn Bredtæge (Palomena prasina) Mod bedre vidende har jeg tidligere i sommer købt denne gule solhat. Jeg har ingen illusioner om, at den vil overleve i haven; men planten var stor og blev solgt til halv pris, så jeg lod mig friste..  Echinacea purpurea 'Sunseekers Mellow Månestråle/ kirengeshoma palmata vil derimod overleve, ingen tvivl om det. Det var planen, at den gigantiske plante skulle halveres i foråret; men da var jeg j...

Oktober startede regnfuldt og uindbydende, men vendte på en tallerken og forkælede os i den forløbne uge med det smukkest tænkelige efterårsvejr - tørt, mildt, forholdsvis solrigt og frem for alt nærmest vindstille. I sådan et vejr kommer hanesporetjørnen/ crataegus crus-gallii) rigtig til sin ret med sine utallige bær. Den blev til overs, da vi fornyede læbæltet for snart mange år siden, og har vist sig at være  et fint solitærtræ. Hvad er mon dette, tænker du nok. Jo, det er frugter fra slyngplanten akebia quinata. Den var smækfuld af blomster i maj og har en enkelt gang tidligere haft en frugt. Akebia beskrives ofte som et monster, fordi en etableret plante har en enorm grokraft. Det kan vi godt skrive under på. Heldigvis har vi plads nok,  så vi kan tillade os at lade den udfolde sig. Den har totalt invaderet et navrtræ, hvis eneste opgave da også er at give akebiaen et sted at boltre sig og udvikle sine flettede lianer. I torsdags fik jeg øje på en lille mørk tue i gruset...

  Først opfører Præsident Trump sig fuldstændigt uhørt, og ud på eftermiddagen kommer så beskeden om, at alle mink i Danmark skal aflives pga mutation af covidvirussen i minkbesætninger. Sådan en dag gør det godt at komme en tur ud i haven og mærke den friske luft i ansigtet.  Weekendens kraftige blæst lod ikke til at genere tempeltræet/ginkgo biloba, men af erfaring ved jeg, at alle blade kan forsvinde fra den ene dag til den anden. Blåtop/pibegræs/molinia caerulea dauerstrahl Et yndlingskig Acanthus hollard´s gold  Podophyllum spotty dotty er en meget aktiv plante, som sender nye blade op, lige til frosten sætter en stopper for det. Blomster er der også stadigvæk enkelte af. Rispapirplanten petrapanax papyrifer Rex opfører sig nogenlunde på samme måde, dog uden at blomstre. Den har kvitteret for at være plantet ud og dermed være sluppet ud af sin krukke med en kraftig tilvækst. Corona har sat en effektiv stopper for de fleste af mine frøaktiviteter i det kommende vinter...