hortofilia

November er lidt både og. Der ligger masser af blade på jorden, samtidig med, at der stadigvæk står planter rundt omkring med flot efterårsløv, som f.ks. hortensiaen Blue Bird. På samme måde er der en del blomster spredt rundt omkring, som er med til at lukke og slukke den havesæson, der går på hæld, samtidig med at enkelte blomster giver startskuddet til vintersæsonen. Det gælder den lille krinolinenarcis, som er flyttet ind i drivhuset, og de første bittesmå blomster i den hvide peberbusk. Det er snart en del år siden, at jeg såede ampelpileurt/polygonum capitatum. Den første vinter overvintrede jeg omhyggeligt en plante frostfrit; men det holdt jeg hurtigt op med, da jeg så, hvor flittig den er til at så sig selv. Nu dukker den op rundt omkring, hvor jeg egentlig ikke regnede med, at der skulle være planter, og det er bare hyggeligt. De næste krukker står ude hele året, og nu blomstrer mahonia soft caress med gule blomster, og pinus contorta chief joseph er godt i gang med at skifte...

- at jamre over vejret, selvom det er fristende. Det er, som det er, og selvom det er koldt, og forårsvejret lader vente på sig, er der en del, der blomstrer. Den hvide peberbusk svigter aldrig, og den lilla er sådan set også sprunget ud, men af en eller anden grund, forsvinder blomsterne ud af billedet, når jeg prøver at fotografere hele busken. For lidt lys i skovhaven gætter jeg på. Vintergækkerne er overalt, og efter at jeg delte vores eneste gruppe af dorothealiljer for nogle år siden, har vi nu også mange af dem. Jeg er vild med den fine, gule kant omkring de grønne aftegninger. Helleborus har vi en guds velsignelse af, men i år er de længe om at springe ud for alvor. Mange af dem, faktisk de fleste, er frøplanter som f.eks. de to herunder. Den til venstre er ved at være afblomstret, mens den til højre følger en anden kalender. De sidste tre planter har jeg vist både i januar og februar, hvilket siger noget om, hvor robuste og udholdende de er. ...

- på denne gråvejrsdag startede i bryggerset, hvor Camellia Nuccio's Cameo nu har blomster i mange forskellige udviklingsstadier. Blomsterne udvikler sig etapevis på en måde, jeg aldrig har set før. Så gik jeg om på vejen, hvor vintergækkerne dominerer langs læbæltet. For enden af læbæltet er hestehov/ petasites begyndt at blomstre. Vi er heldige, synes jeg, at vi har plads til sådan en pladskrævende plante. I skovhaven bemærkede jeg, at cornus mas er på nippet til at springe ud, og i selve haven kunne jeg konstatere, at paeonia veitchii woodwardii som sædvanligt kan vise knopper utroligt tidligt. På terrassen holder to små snemænd stand lidt endnu efter vinterferien. I nærheden blomstrer en sarcococca/kødbær og lidt længere væk er det den hvide peberbusk. Ingen af dem dufter i dag, dertil er det for koldt. På vejen om til sandbedet passerer jeg kønneste helleborus lige nu. Den står lidt beskyttet, og derfor lider dens blomster ikke under ski...

 - vil næppe blive husket for sit smukke vintervejr, men  Karsten s korte indlæg fik mig alligevel mirakuløst op af sofaen og en tur ud i ruskvejret. Meget lys var der  nu ikke at gøre godt med, og efter kort tid begyndte det oven i købet også at regne. Narcissus romieuxii ex julia jane har været så venlig at lade en enkelt blomst springe ud her i juleferien. Den står i mit "plunge bed", hvor jeg opbevarer potter med diverse løg, som nok vil rådne, hvis de bliver plantet ud i haven. Julia Jane skal tages op efter blomstringen og opbevares tørt i tre måneder, noget, jeg desværre er tilbøjelig til at glemme. I år har jeg virkelig tænkt mig at huske det. Det er også liiige før, at troldnød springer ud.

- og for en kort stund er haven som forvandlet.                    Bag de beskyttende hegn står små frøplanter og uspirede frø godt beskyttet og klar til at modstå det kolde vintervejr. De kedelige plastiksække gemmer på bladmuld, som gerne skulle være klar til brug til foråret.I januar/februar vil der komme mange flere frøkasser herom i kulden. I år er det mit forsæt at skære ned på antallet af frø, som skal spire inden døre og med lys og undervarme.

De fleste havebloggere bruger vel som mig mere eller mindre deres blog som en slags dagbog, hvor man registrerer årets løb. Det er ganske morsomt at besøge decemberindlæg fra tidligere år og drage sammenligninger med 2014. Men først velkommen til en ny pige i klassen, en lettere forpjusket kamelia. Ellers er det fortsat stort set de samme planter, der blomstrer. De roser, der kan præstere kønne blomster, er Eden, Mozart, viridiflora og brown velvet. Sådan var også sidste år ved denne tid. Et ganske godt billede af nyseroden, når jeg selv skal sige det, hvor man kan se dens fine opbygning. Nu har Julia Jane snart blomstret i 3 uger, selvom vejret har været ubehageligt vådt. Sidste år sendte den kun de spinkle blade op. Et par stauder, som ikke fandtes i haven sidste år.   Nogle frøstande Trillium chloropetalum skød frem for en  måneds tid siden, som den plejer. Vi skal hen i marts, før den står i fuldt flor.