sommer
Nu er det i sandhed blevet sommer, både når man ser på datoen og på vejret og på blomstringen. Mange roser er jo allerede sprunget ud. Selvom det er varmt, og solen skinner, er der alligevel en friskhed over haven, som vil aftage, efterhånden som vi kommer længere og længere ud på sommeren. Stjerneskærm/ astrantia har blomstret et stykke tid og vil fortsætte med det en rum tid endnu. I år vil jeg dog gøre mig hård og klippe dem tilbage, så de ikke sår sig selv alle vegne. Åkandemagnoliaens blomster er et lille kunstværk, som ikke holder ret længe i denne varme. Her i juni kan man nyde den første blomstring i gruppe 2 klematis. Jeg viser the President og Omoshiro. Den sidstnævnte havde jeg nærmest afskrevet, da den så elendig ud sidste år. Silberwolke tror jeg er vores største og mest blomsterrige rhododendron, og så står den solitært i modsætning til alle de andre. Rhododendron camchaticum er nærmest invaderet af den blå lærkespore. Corydalis Craigton Blue hedder den. I samm...