hortofilia

Nu er det i sandhed blevet sommer, både når man ser på datoen og på vejret og på blomstringen. Mange roser er jo allerede sprunget ud. Selvom det er varmt, og solen skinner, er der alligevel en friskhed over haven, som vil aftage, efterhånden som vi kommer længere og længere ud på sommeren. Stjerneskærm/ astrantia har blomstret et stykke tid og vil fortsætte med det en rum tid endnu.  I år vil jeg dog gøre mig hård og klippe dem tilbage, så de ikke sår sig selv alle vegne.  Åkandemagnoliaens blomster er et lille kunstværk, som ikke holder ret længe i denne varme. Her i juni kan man nyde den første blomstring i gruppe 2 klematis. Jeg viser the President og Omoshiro. Den sidstnævnte havde jeg nærmest afskrevet, da den så elendig ud sidste år. Silberwolke tror jeg er vores største og mest blomsterrige rhododendron, og så står den solitært i modsætning til alle de andre. Rhododendron camchaticum er nærmest invaderet af den blå lærkespore. Corydalis Craigton Blue hedder den. I samm...

Det føles, som om man lukker og slukker for haveåret, når de sidste krukker med frostsarte planter bliver bragt i husly, og det skete i mandags. Agapanthus Jack's Blue kom ind, selvom vi kommer til at savne dens blomster på gårdspladsen; men der meldes jo om nattefrost i næste weekend.  Himmelsk bambus/nandina domestica obsessed fik dog lov til at blive stående under udhænget. Den er det flotteste, den har været i år, hvor solen bestemt ikke har overrendt os. Fjerbregnen/ athyrium herunder har røde stængler, som nu går i et med det rustfarvede løv. Jeg nyder synet af sådan bregne, der bevarer sin form trods regn og køligt vejr i modsætning til f.eks. hostaer, som skvatter sammen i en fugtig bunke blade. Rudbeckia hirta fortsætter sin blomstring, selvom vi snart er i december, og solen næsten ikke skinner. Susanne  har oplevet, at den godt kan finde på at opføre sig som en staude, så det bliver spændende at holde øje med den til foråret. Det sidste eksemp...

Når de mørke blade begynder at lægge sig på stien i skovhaven, ved vi, at efteråret er over os. De kommer heroppefra. Himmelsk bambus/ nandina domestica obsessed bliver ildrød om efteråret. De nøgne jomfruer er også efterårsbebudere, men i en helt anderledes farveskala. Himlens syv sønner/heptacodium miconioides er et af de få træer, som blomstrer på denne årstid. Det får mig til at tænke på De tre Bukkebruse: det store træ i Lønbæk Planteskole, det mellemste på Samsø og det mindste her i haven:-} Wikipedia kalder den en mellemstor busk - de har sikkert ikke set Anne Maries træ. Kermesbær/ phytolacca får lov til at udfolde nogle få steder, så vi kan nyde de flotte bær. Clematis jouiniana praecox er også et efterårsfænomen. Den er bunddækkende, men klatrer bare opad, hvis jorden er optaget, og der er noget at gribe fat i. Her er den 2 meter oppe i Constance Spry. Noget, jeg bestemt godt kunne blive meget bedre til, er at give...