hortofilia

 Uden egentligt at have bestemt det, har jeg fået for vane at udgive et indlæg om søndagen; men i morgen skal vi til konfirmation, og på søndag får vi gæster, så indlægget er rykket frem til i dag. Jeg starter med surbundsplanter. Plettet gøgeurt/dactylorhiza maculata står i nærheden af rhododendron  campylogynum black med de sjove klokkeformede blomster. Det er også heromkring de blå valmuesøstre holder til, nenlig i et bed i skyggen på nordsiden af stuehuset, som ikke tørrer ud. Det er morsomt at se, hvordan blomsten grangiveligt ligner krøllet silke, når den lige er sprunget ud, hvorefter stoffet glatter sig mere ud. Rhododendron yakushimanum koichiro wada har vi både som krukkeplante og udplantet i et bed. Jeg foretrækker 100% blomsterne i krukkeplanten frem for de fuldt udsprungne, hvide blomster i bedplanten. Desværre kan jeg ikke abstrahere fra, hvor omstændeligt det er at fjerne de visne blomster og frøstande, når de er afblomstrede. Hvis vi skal have flere rhododendro...

I tilbageblik husker jeg maj som en af de smukkeste måneder i mange år.  Samtidig har det  jo desværre været bekymrende tørt; 14 mm regn er det blevet til, så vi har vandet en enkelt gang i nogle af bedene og frem for alt i køkkenhaven. Her har Søren desuden sat et elhegn op for at kunne have sine lækre, friske grønsagsplanter i fred. Det vil dog sige, at toppen af ærterækken nåede at forsvinde en nat, inden hegnet kom op. Fra nu af byder roserne sig til, hver gang der skal tages billeder. De tidligste er som sædvanligt hybenrosen Louise Bugnet og alperosen pendulina pyrenaica. Den sidste har selskab af en tidselblomst. Før pinse solgte Føtex nogle forskellige roser, heriblandt slyngrosen Our Last  Summer,  og da den efter pinse blev sat ned til under halv pris, slog jeg til. Den er dansk produceret, og det er en tanke, jeg godt kan lide. For en kort bemærkning har den selskab af en anemoneblomstrende pæon. Our Last Summer står nogle få meter fra havedøren, og  ...

 På det forrige indlæg var startbilledet en bunke hø så at sige, og det forsøger jeg at råde bod på i dag ved at starte med et aftenbillede af blomsterkornellen cornus Eddie's White Wonder. Blomstringen varer kun kort, men er smuk, så længe den varer. En anden busk med smukke, hvide blomster er en kvæde/ chaenomeles speciosa yukigoten. De fyldte blomster ligner næsten små roser og sidder nede i centrum af busken på typisk kvædemaner. Selve kvædebusken danner nogle lange grene og kræver faktisk en del plads. Den første pæon er sprunget ud. Steveniana hed den, da jeg for mange år siden købte den hos Rare Plants i England. Nu har den vist skiftet navn, som det efterhånden tit sker. Guldkop/ hylomecon jap.kunne godt ligne et bunddække, men visner fuldstændigt ned efter få uger, så det er ingen god ide at bruge den på den måde. Gul valmuesøster/ meconopsis cambrica er på en måde kønnere end guldkop, synes jeg, og er fin, når den står  som her i bunden under en stor busk; men h...

På valdemarsdag har jeg fødselsdag, og det samme havde min tidligere kollega Tanja. Da hun var barn bildte hendes far hende ind, at hele landet flagede for hende, og det troede hun på i mange år 🙂  Det har jeg nu aldrig forestillet mig; men jeg nyder alligevel dagen i fulde drag, især fordi haven på denne årstid er så frisk og frodig og blomsterrig. Søren havde plukket en romantisk buket af Constance Spry til morgenbordet uden, at det overhovedet kan ses på busken. Alissar Princess of Phoenicia kunne netop mønstre en enkelt af sine specielle blomster på dagen. Ellers har jeg valgt at fokusere på en håndfuld store stauder, som står i fuldt flor, og starter med to forskellige farvebælg/ baptisia. Farvebælg kaldes også falsk lupin, hvilket jeg synes er misvisende. I modsætning til lupin har man glæde af farvebælg hele sæsonen, og om efteråret står den med nogle dramatiske, sorte frøstande, mens lupinen for længst er visnet ned.  Pileurten persicaria polymorpha undrede Kjeld...