hortofilia

  De seneste dage, ja faktisk siden starten af april, har det ikke kun mindet om forår derude. Det har simpelthen været forår og oven i købet et helt forrygende forår med strålende sol og vindstille.  Jeg tror, der bliver lagt flere år til mit liv, når jeg går en rundtur i sådan et vejr og nyder gensynet med de gode, gamle venner, der myldrer frem og præsenterer blomster og blade på flotteste vis. Jo, paeonia weitchii woodwardii blomstrer ganske rigtigt utroligt tidligt, længe før alle andre pæoner. Den plejer at springe ud i april, men er måske nogle få dage tidligere på færde i år. Pseudotrillium rivale i spaltebedet delte jeg sidste år med en vis bæven. Heldigvis har det bekommet den vel. Trillium kurabayashi er en helt anderledes form for trillium, mere grov og med en ret speciel farveholdning. Den fyldte blodurt er en anden af de gamle venner, som er sprunget ud i det flotte solskinsvejr. Der er flere, der skriver, at bladene kommer efter blomsterne; men jeg oplever nu, a...

Selvom vi er midt i den mørke vinter, er der umiskendelige tegn derude på, at foråret venter lige om hjørnet, og et af tegnene er knopperne i stjernemagnoliaen.         Med en uge til jul har vi travlt med forberedelserne, og en af mine traditioner er blevet at lave moskugler. Derfor var jeg rundt på matriklen i går på mosjagt. Umiddelbart skulle man tro, der var masser af mos at hente på egetræet herunder; men det er groet fast og umuligt at fjerne. Mosset på betonbladet kunne jeg muligvis godt fjerne; men det nænner jeg ikke. Når mosset skal bruges til kugler, fungerer det bedst i flager, og det kan man især finde på sten, har jeg fundet ud af. Efter ihærdig søgen på matriklen suppleret med en ekstra jagttur ude i naturen, da vi købte årets juletræ, er det lykkedes at finde rigeligt med mos til mine dekorationer. Lidt andet: De to stynede piletræer træder frem i denne tid, hvor deres omgivelser har tabt pusten. Himlen var ligesom marmoreret, da jeg tog billede...

Ullas overskrift fra forleden kan godt tåle genbrug i dag, ikke fordi jeg har gang i tilnærmelsesvis så mange projekter som Ulla, men fordi haven eksploderer om ørerne på os med planter, som springer ud med de lækreste blomster. Faktisk tror jeg næsten, at disse forårsblomstrende stauder og løg, som visner væk fra jordens overflade efter blomstringen, hører til mine favoritplanter. Stjernemagnoliaen er allerede så småt begyndt at smide de tidligste blomster, og nedenunder den blomstrer de forskellige blodurt på livet løs. Det vil dog sige, at den rosa Amy står et mere skyggefuldt sted og er forsinket i forhold til de andre. I år er der en pæn blomstring i erythronium sibiricum, og ifølge eksperterne sker det kun, hvis den har gennemgået en kold periode. Sidste år så jeg den næsten ikke, så måske har de ret. Erythronium hendersonii er nok min yndlingshundetand. Med tiden danner den en fin lille gruppe, og blomsten er da et lille kunstværk. På grund af det varme vejr har flere af blomste...

I dag har vi begge to været aktive i haven, selvom blæsten heller ikke i dag var morsom at bevæge sig ud i. Jeg tog også lidt billeder, sådan lidt på må og få For en uge siden stod stjernemagnoliaen og så trist ud med brune blomster, som var ødelagt af nattefrosten. Heldigvis har den masser af knopper, som ikke har taget skade, så nu kan vi igen nyde dens blomstring.   Især her i det tidlige forår er det en fornøjelse på rundturen i haven at holde øje med, hvad der er på vej. I dag bemærkede jeg en hvid kobjælde, som er på nippet til at springe ud, og i et andet bed er det fodblad  podophyllum versipelle, som så småt skal til at folde sig ud. Det er et under hvert forår at se, hvordan dens kæmpeblade gradvist  bliver pakket ud. Denne fyldte adonis ser ud til at stortrives  mellem stenene i spaltebedet. På sådan en råkold dag er det fristende at forestille sig, at den hygger sig i varmen fra stenen, som er opvarmet af solen. Noget lignende tænkte jeg om de små hundeta...

Tågen har ligget som en dyne henover os det meste af dagen; måske skinnede solen et par timer midt på eftermiddagen - det var alt. Det stille vejr har bevirket, at nogle træer har kunnet holde fast i deres blade, og det ser ikke ud til, at græsplænen bliver dynget til med visne blade, som vi ellers ofte ser.  Fligetbladet tørstetræ / Rhamnus frangula 'Asplenifolia' er et af de træer, der stadigvæk lyser op. Stjernemagnoliaens tætte krone er så småt begyndt at lukke op til de dunede blomsterknopper. Det er en af de planter, der har noget at byde på hele året rundt. Glasbærbusken har jeg vist et par gange allerede; men den får alligevel genvalg, nu hvor de visne blade er faldet af. Denne gruekedel med hul i bunden fik jeg anbragt for skyggefuldt, men heldigvis fik jeg Søren overtalt til at hjælpe mig med at manøvrere den ud i lyset, så vi får mere glæde af planterne i den. Der ligger nogle løg af en martagonlilje sammen med en lille bispehue og en speciel dværgtaks, som hedder ta...