hortofilia

En af fordelene ved at bo i Skandinavien er de indbyggede overraskelser, vi bliver udsat for i form af, at vi aldrig kan vide, hvordan vejret bliver. Frost og sne allerede sidst i november havde vi ikke forudset, selvom jeg kan se på gamle blogindlæg, at det før er sket. Det er selvfølgelig samtidig en ulempe, hvis man har mere eller mindre frostsarte krukkeplanter, som man ikke har bragt i sikkerhed. Da vi købte den lille bonsaiplante, fik vi at vide, at den sagtens kan stå ude om vinteren; men jeg må sige, at jeg synes, den ser ret så forfrossen og ensom ud. Skaden er nok sket, hvis den altså har taget skade, så nu får den lov til at blive stående. Aeonium tåler ikke frost overhovedet. Derfor har jeg sat vores to krukker ind i et køligt, sydvendt vindue. Der gik ikke mange dage, efter at potten herunder  var kommet ind, inden stænglerne bøjede sig ned, som om al saftspænding var forsvundet. Da jeg undersøgte dem, viste det sig, at de næsten ingen rødder havde. Derfor beskar jeg d...

  Selvom der stadig er blomster i haven,  er det bladenes efterårsfarver man især lægger mærke til her ved udgangen af efterårsferien.  Jeg starter med papirbarklønnen/ acer griseum i dag. Hvis vi er heldige, når alle bladene at skifte farve, inden de falder ned. I indkørslen er det vinget benved og de japanske lygter, der leverer efterårsfarver i den nederste etage; men oven over dem svæver der et stort tag af clematis rehderiana.  I surbundsbedet er det rhododendron schlippenbachia og stewartia, der leverer farverne. Den småblomstrede asters snow flurry er anderledes diskret. Den kommer til sin ret, synes jeg, fordi dens lange stængler ligger ud over siderne på det let hævede bed, den er plantet i.  Dahlia pineland's Princess er den dahlia, der har gjort det bedst i år. Denne navnløse hortensia er vores flotteste krukkeplante her for tiden. Ingen efterårsferie uden græskarhoveder 😊

 Glasbær/ callicarpa I går havde vi det fineste vejr, og det blev så tydeligt,  at haven har bevæget sig over i en ny fase.  Det lokkede mig til at smide havehandskerne for en stund og hente kameraet for en hurtig rundtur. Tidligere på ugen havde vi en gæst med rundt i haven, som ikke kan lide den voksne vedbend.  Det kan vi bestemt godt, og det samme kan rigtig mange insekter, selvom de specielle blomster sandt at sige lugter som en sur karklud. Er det ikke vildt, hvor forskelligt lyset er kl. 12 og kl. 18? Motivet er en benved, der lyser op i skovhaven.  I skovhaven har vi fået noget mere lys ved at save nogle træer i hækken ned i hækhøjde, og det kvitterer den gulbladede trompetkrone for ved pludselig at begynde at vokse. Ifølge sagkundskaben er liriope et udmærket  bunddække på tørre områder. Vi har haft den stående  rundt omkring i forskellige bede, hvor den ikke rigtig kommer til sin ret. Derfor besluttede jeg at dele planterne og samle dem i en ...

I dag er den største juletravlhed overstået, og jeg kan hygge mig med at lave et  nyt decemberindlæg. Julevejret har indtil nu været både smukt og koldt, og vi har opholdt os meget i køkkenet, hvorfra vi har et godt kig ud i haven. Skovfogedtræet fylder rigtig meget i det kig. Og lidt tættere på har børnebørnene pyntet havebænken med en ny nissefamilie. Lanternerne er en julegave. Lidt længere væk står der et lille drivhus, som gemmer julerosen Jacob. Jacob er særdeles blomsterrig; men desværre er der nogel kravl, som laver huller i blomsterne, og mange af dem har kedelige sorte rande. Også stewartiaen kan ses inde fra køkkenet. Den er overstrøet med sine specielle frøstande. I skovhaven er det en opstammet benved, der leverer lidt farver  på en baggrund af nedfaldne blade. Pinus strobus Shaggy Dog er en uregelmæssig dværgfyrretræsbusk, der oprindeligt blev fundet som en heksekost på en almindelig weymouthfyr. Dens vækst er uregelmæssig og helt uberegnelig, og det har set ud, ...

Når jeg har kigget ud af mit kontorvindue i den forløbne uge, har jeg haft denne udsigt. Udsigten minder mig om et impressionistisk efterårsmaleri med det bløde lys og de mange flimrende enkeltdele, især to bærmisplers farvestrålende løv, som udvisker planternes struktur, selvom man kan skelne nogle mørke grene hist og her. De gule buer, der svinger sig rundt midt i billedet, er clematis rehderiana, som i år lever fuldstændig op til mine forventninger - og mere til. Blomsterfarven er sartgul, men låner noget varme fra de to bærmisplers gyldne løv. Den øverste klematisbue forbinder de to bærmispler, som står på hver sin side af en sti, og kommer derved til at danne en slags portal henover stien, som fører videre ind i skovhaven - fed detalje planterne der har skabt:-) Til venstre i det første billede kan man ane en brogetbladet kristtjørn, i hvert fald når man ved, den står der, og til højre er det en blød ene/Chamaecyparis Pisifera Squarrosa , der afslutte...