hortofilia

I dag blev der plukket hindbær og kirsebær, hvilket fik mig til at reflektere lidt over det at have en køkkenhave. I min barndoms have var den en livsnødvendighed, mens den i dag er noget man vælger til eller fra. I dette interessante  indlæg  skriver Noel Kingsbury, at køkkenhaven ikke kan betale sig i dag og ikke er noget værd set fra en bæredygtighedsvinkel (slet ikke, hvis man bruger højbede), og at dens hovedværdi ligger i det rekreative og i at lære børn, hvor maden kommer fra. Alt kan nu ikke gøres op i penge og bæredygtighed, og jeg synes i grunden, Kingsbury overser noget meget væsentligt, nemlig kvaliteten af de bær og grøntsager, man henter i køkkenhaven. Hvis man aldrig har smagt nyopgravede kartofler, aner man ikke, hvor lækre kartofler kan være, og det samme gælder  gulerødder og tomater og agurker hentet i drivhuset. I sit indlæg gør Kingsbury sig også til talsmand for vigtigheden af at fremme biodiversiteten i vores haver til glæde for dyrelive...

To blå: I flere år har jeg forgæves prøvet at indføre cikorie/ Cichorium intybus i haven både ved at så den og ved at plante den. I år har jeg endelig haft succes med at grave en plante op ude i en grøftekant og omplante den i vores have. Efter at have googlet den har jeg fundet ud af, at det ikke er den, der blev brugt til kaffeerstatning under krigen, men en anden form for cikorie. I vinter faldt jeg over og for den næste plante, som nogle steder kaldes blå kløver eller blå oxalis (parochetus communis), og var også heldig at finde en frøforhandler. Jeg tror, der kom seks planter ud af såningen, og dem har jeg plantet sammen i en stor, flad lerkrukke. Hvis de overlever vinteren, tror jeg, de skal plantes om i en dybere krukke. Ampler er ikke noget, jeg gør i, men der ville deres hængende ranker sikkert ellers gøre sig godt.                  To klatrende aconitum: Jeg har før vist Red Wine, men der findes også en White Wine. For...