Opslag

Viser opslag med etiketten Acer shirasawanum Aureum

Et søndagsindlæg

Billede
Det var køligt, da jeg gik en runde med stok og kamera her til formiddag, men så længe det ikke har regnet igen, passer det mig fint, at vejret er overskyet. Det er en fornøjelse at gå rundt og se, hvordan det hele udvikler sig, og der sker meget. I fredags kom maleren forbi, og han blev virkelig overrasket over at se, hvor meget haven har forandret sig, siden han var her i juli og malede huset indvendigt. Dengang var haven fuldstændig sammengroet og huset gemt bag et efeustakit. Anemone blue eyes og fritillaria camschatcensis er fulgt med fra den gamle have og har klaret flytningen fint. Det samme har epimedium amber queen. To nye træer: et flerstammet hjertetræ og et paradisæbletræ, der får gule æbler , golden hornet mener jeg, det hedder. Den gamle rhododendron er begyndt at springe ud.  Mon ikke det er roseum elegans? Den fylder rundingen fint ud set forfra; men går man bag om den, ser den miserabel ud. Når den er afblomstret må jeg klippe den hårdt tilbage, hvis jeg vil have e...

et forsinket indlæg

Billede
Selvom naturen og dermed også haven strutter i denne tid, har jeg ikke nået at lave indlæg som jeg plejer, men i dag skal det være. Jeg starter med et billede af den gulbladede acer, som jeg beskar for tredje gang i år i weekenden. Clematis Annabelle Ligesom flere andre havebloggere er jeg glad for blå blomster, så her kommer en række eksempler. De fleste blå blomster har en vis portion rødt iblandet den blå farve, og så ender vi jo i varierende grader af lilla. Iris roaring jelly Hvis tendensen fortsætter, havner vi i pink i varierende blandingsfarver. Papaver Patty's Plum Jeg kan lide dem allesammen. Astrantia Roma Constance Spry Cora Louise Garden Treasure Vores itoh hybrider står flot som bladplanter; men det er naturligvis de store, iøjnefaldende blomster, der  har især gjort dem populære som haveplanter. Til sidst et mere farvefattigt motiv. Hvor var vi heldige at falde over sådan en sten ved stranden, som kan bruges til at lave en blomstersandwich.
Billede
I weekenden var der havefestival,  og det har vi tit benyttet til at køre ud og opleve, hvordan andre haveejere har indrettet sig; men i år blev vi hjemme og nussede i haven, som pludselig var blevet så langhåret. Den gule , japanske ahorn blev bl.a. trimmet. Dens ældste blade får altid visne rande sidst på sommeren, og det blev for irriterende at se på. Nu er den frisk igen. En ny plante er kommet til, nemlig denne lyserøde hawaibusk. Jeg kan ikke bestemme, om jeg synes, den er fin, eller om den er for forfinet😏 hibiscus syriacus pink chiffon Den hvide høstanemone står foran en krukke med en hvid soløje. Kameraet opfattede de to slags blomster som forgrund og baggrund og kunne ikke fokusere på begge to på samme tid. Hjortetrøst har vi i to versioner, en, der bliver over to meter høj, og en, der bliver en meter lavere. Begge vil jeg kalde statelige stauder, og insekterne er vilde med dem begge to. Vi bor i en egn, hvor der ikke har manglet vand, og derfor står den brobetbladede pi...

Ikke sød og mild!

Billede
  Maj er kommet, men på ingen måde sød og mild, tværtimod er det længe siden, vejret har været så koldt og blæsende, som det er i øjeblikket. Havearbejdet lokker ikke, men en rundtur med kameraet og iført vinterfrakke kan lige accepteres. NB Jeg startede på indlægget i går aftes, og her sidst på eftermiddagen søndag må jeg trække i land, hvad vejret angår. Faktisk  har det omend blæsende været fint havevejr i dag. Måtte det fortsætte! Jeg ville ønske, at jeg kunne give navnet på denne lyserøde camellia som en servicemeddelelse til camelliafans; for den trives utroligt godt ude i haven og ser ikke ud til at have opdaget, at vi havde nogle nætter med mange minusgrader i den forløbne vinter. Hvis man har rhododendron i haven, er der uden tvivl nogle af dem, som blomstrer i maj måned. I dag viser jeg to, som er vidt forskellige, selvom de begge to får lyserøde blomster. Den øverste (Viking Silver) er forholdsvis kompakt og udmærker sig ved at få det flotteste lyse, nye løv. Den ne...