Viser opslag med etiketten geilsk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten geilsk. Vis alle opslag

mandag, februar 20, 2023

Pusletrøjen

 

Pusletrøjen fra Geilsk er præcis lige så lækker som jeg har drømt om. Jeg er faktisk meget begejstret for den og den har fungeret som det bedste terapistrik nogensinde....rundt og rundt og rundt og jeg har talt hver eneste maske og imens forsvandt den værste kærestesorg.

Fakta

Pusletrøjen fra Geilsk str xxl

Garn: 250 gram Holst Garn Supersoft farve Camel ( fra lageret) + Lana Gatto Silkmohair farve Iced Mango fra Butik Smuksak

Pindestørrelse Addi Turbo nr 4


fredag, september 21, 2018

Babysvøb

Hvem kan stå for sådan et blødt og lækkert tæppe/svøb? Jeg mangler ærlig talt bare en baby nu, men sådan en må jeg nok se langt efter!

Svøbet er strikket i Ciao Trunte fra Hjertegarn og der er brugt lige knapt 8 nøgler.

Garn: Ciao Trunte fra Hjertegarn

Pind: Rundpind nr 4 (strikket frem og tilbage)

Opskrift: En kloning mellem Det kongelige svøb (midterpartiet som er lavet størrer, så der er 120 løkker på hver side) og Bente Geils "Hareides Håb" (blondekanten der er hele vejen rundt)

fredag, august 10, 2018

Der var et....næhh hov der var to


Jeg har været effektiv med strikkepindene denne sommer, selvom det har været varmt og til tider ikke til at holde ud at strikke på store projekter i uld.
Det første sjal blev strikket under VM i fodbold og striberne symboliserer de mål Danmark scorede. Personligt havde jeg foretrukket lidt flere striber, men det kunne fodbolddrengene så ikke lige klare i år.

Det næste sjal er strikket under Tour de France og derfor har jeg døbt det til mit Tour sjal



Begge sjaler er strikket efter Bente Geils opskrift "Hareides Håb" også kaldet VM-sjalet. Opskriften kan downloades gratis på www.geilsk.dk 
Jeg er helt vild med den meget smukke blonde, som det lykkedes mig at få helt pæn på især det sidste sjal, hvor jeg gik ned i pindestørrelse da blonden blev strikket.

Til begge sjaler er der brugt garn (Holst supersoft) fra lageret, så det er jo ren win win.
Det blå sjal er strikket i enkelt tråd på pind 4 og er let og luftigt.
Tour sjalet er strikket i dobbelt tråd med en tråd i farve konkylie og en tråd camel og senere da jeg lavede striber forneden også dobbelt tråd i farve Maize strikket på p 4, så sjalet er en del mere kompakt end det blå, men helt sikkert lækkert og meget varmt. Blonden er til gengæld strikket i en enkelt tråd på p 3

fredag, juli 10, 2015

Geilsk Topstykke

Det har været MEGET længe undervejs, men for en uge siden blev det endelig færdigt. At jeg så først blogger om det nu, skyldes at vores netforbindelse røg sig en tur da vores fiberboks gik i stykker.

Topstykket er strikket til min nabo, så jeg var meget spændt på om det nu passede hende og om modellen var pæn til hende, men al min tvivl blev hurtigt gjort til skamme, for hold da op, hvor var den flot da hun fik den på. Rigtig superflot og klædelig til hende. Det eneste var at hun synes halsudskæringen var lidt vid, men det har jeg set at flere andre også synes og at mange har hæklet en kant rundt om. Så jeg hæklede hurtigt en omgang krebsemasker hele vejen rundt og straks blev det meget bedre :-D

Opskrift: Stort topstykke af Bente Geil
Pinde: Addi Turbo 3,5mm
Garn: knapt 6 nøgler Rasmillas luksusgarn fv lyng


fredag, juni 19, 2015

Nøjj som tiden flyver.....



......og imens den flyver afsted, har jeg fået strikket et pænt stykke på Topstykket. Havde det været i de "gode" gamle dage, så havde jeg været færdig på nok ca 3 uger, men altså noget har ændret sig i mit liv og jeg sidder ikke længere og strikker i flere timer hver dag. Tænk engang troede jeg at man ikke kunne leve uden at strikke hver eneste dag......det har jeg så fundet ud af, at man sagtens kan. Indimellem går der flere dage uden jeg rører mit strik og der er også dage hvor det bare er måske 15 - 20 minutter der bliver strikket. Så ikke så sært at det trækker ud med at blive færdig. Til gengæld kan jeg forestille mig, at min genbo rigtig gerne snart vil at jeg er færdig med hendes Topstykke.....ups, jeg skal nok skynde mig med det sidste :-D