
Husker du hvad du lavede den dag?
Jeg havde på det tidspunkt barselorlov. Andreas var 10 måneder gammel. Manden havde fri den dag, så han var også hjemme. Vi havde været i Hjørring, hvor vi havde købt en putte-i-spand til Andreas inde hos BR. Derefter havde vi hentet svigermor, som vi senere skulle køre på sygehuset fordi svigerfar den dag var blevet opereret (ikke noget alvorligt). Hjemme igen skulle vi have noget eftermiddagskaffe, men inden jeg satte det på bordet skulle jeg lige ha´ skiftet Andreas´ ble og gik derfor på badeværelset med ham. jeg hørte at fjernsynet blev tændt inde i stuen, men tænkte ikke videre over det, for det kører sådan set konstant hjemme hos os.
Da jeg kom ind i stuen igen, sad både mand og svigermor og var helt forfærdede. Da var det første fly lige fløjet ind i WTC og ikke lang tid efter så vi det andet fly, flyve ind i tårnet. Jeg skal love for vi fik noget at snakke om ved kaffebordet den dag. Det var rædselsfuldt at se, bla. da tårnede styrtede i grus og man så hvor skrækslagne byens indbyggere var.
Når jeg tænker på, hvor skræmmende den dag var for mig, der trods alt var så langt væk fra begivenhederne, så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan de mennesker der stod lige midt i tragedien havde det. Jeg husker at jeg faktisk sad og tænkte, at det her kunne være starten på 3. verdenskrig.
Det er vel den terroraktion der har kostet flest menneskeliv nogensinde og nok også den terroraktion, flest mennesker verden over bliver ved med at huske. Det er garanteret en dag, jeg kan huske til evig tid.