
De "feminine flæser" er færdigstrikket, men ak, kanten ruller rigtig meget. Jeg håber en omgang vask og strygning er nok til at klare problemet.
Et andet problem er, hvilke knapper jeg skal sy i den. På en måde har jeg lyst til knapper i 6 forskellige farver, ligesom på billedet i opskriften. På den anden side, vil den vel være mere stilren med råhvide knapper. Ja, jeg ved snart ikke, men hvis I har et bud så skal i ikke holde jer tilbage, selvom det ikke er sikkert jeg retter mig efter jer alligevel;-)
Når kanten og knapper er ordnet så skal der nok komme et billede af "flæserne"
Snart ryger der et nyt strikketøj på pindene her. Det drejer sig om
February lady sweater. Jeg så den første gang hos
Liselotte, siden har jeg også set den
her, og jeg er altså vild med den.
Garnet er bestilt og hvis jeg er heldig lander det her på matriklen i dag. Jeg vil lige sige at
Marianne Svit har ydet superservice. Jeg var i tvivl om garnet nu også kunne bruges til modellen og skrev derfor en mail til Marianne. Allerede næste dag lå der lidt garn i min postkasse og jeg kunne lave strikkeprøve. Strikkefastheden holder nogenlunde. 19m/10cm mod opskriftens 18m/10cm så mon ikke det går. Og sandelig om ikke også jeg har bestilt en
Addi turbo rundpind. Den er jeg godt nok spændt på. Alle mine strikkepinde er bare sådan nogen der er købt i et supermarked, så jeg er da spændt på om der er forskel.