Viser opslag med etiketten Kreahjørne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreahjørne. Vis alle opslag

torsdag den 2. august 2012

Om at være barnligt sur og ikke at holde aftaler med mig selv / dårlige undskyldninger !




Den holdt ikke 24 timer....

Planen om ikke at lave andet, end det der stod på sedlen over sø satte projekter der skulle hives i land.
Tre af punkterne gik fint, jeg har både pimpet Pelles skoleudstyr og lavet noget af det andet papir/tapet arbejde jeg skulle og suttesnorene er også færdige de ligger i kassen og venter på at skulle flytte hjemmefra! Puslingerne er også kommet videre  og det er jo super fedt men men men..... så er der regnbue is blusen!
Det havde været oplagt at tage den med i strikkeklub i tirsdags men...
Jeg er sur på den!

Den er dum og den driller, ikke at jeg har lavet fejl og skal pille op eller noget, det er bare det at den alligevel ikke er helt som jeg vil ha' den skal være... striberne er i den rette tykkelse, og den hvid del starter hvor den skal, men der er alligevel noget galt, ville gerne ha' at striben op til det hvide skulle være brun, men så bliver blusen for stor og ja barnligt sur og jeg vil heller ikke bare smide den ud... Så skal vist lige blive lidt mere voksen og ta' mig lidt sammen...

Imens jeg venter på at det sker, er jeg i gang med at strikke en kat, og den lå jo egentlig også og ventede på at få min opmærksomhed og  så gælder det vel ikke helt som at starte på noget nyt, når jeg bare fortsætter på noget der var i gang?
Så nu strikker jeg kat (og skuler til blusen....)

Så små dimse hængelåse i Brugsen.... ved ikke helt hvordan pakken forvildede sig ned i kurven.... men de er ret søde.....


tirsdag den 29. maj 2012

Kreativt rod eller bare rod?




Jeg tror, at jeg læner mig op af, at det er kreativt rod....

For jeg roder, når jeg er i gang med et eller andet, og det er jeg jo altid... Så, ja, jeg trækker indimellem et spor af ting (rod) efter mig rundt i lejligheden...
Det er også tit den tilfældige sammensætning af farver og materialer der giver inspiration til nye ideer... og den inspiration vil jeg ikke være for uden!

Billederne blev taget, for at holde fast i den farvesammensætning der var kommet, for jeg havde en følelse af at den skulle jeg få brug for senere.

Og for kort tid siden, blev jeg færdig med en lille kjole (strik...) og skulle sætte et broderi fast, men kunne ikke bestemme mig for tråd farve, det blev lidt lettere når jeg lod mig inspirere af farverne fra billed et.

Moralen af denne historie er:
Rod og dokumenter det! du ved aldrig hvornår du får brug for det...

Den største øjenåbner var, da vi fik orden i hele stuen (hvor mit kreahjørne også befinder sig!!!), jeg gik rundt som en ulv i bur og var helt bagvendt.
Det var først efter tre dage jeg var på plads igen (læs: der igen lå/stod lidt forskelligt på skrivebordet og hylderne oppe over havde fået lidt mere fylde.), og kunne fortsætte med det jeg nu havde sat i gang.

I går var jeg lige forbi denne side, jeg har længe haft lyst til at handle der, men det er bare ikke blevet noget før nu. Så nu varer det ikke længe, før der ligger mere brodergarn og  flerenåle på bordet, men så kan det jo være jeg får flyttet noget andet inden.
Jeg glæder mig, og har allerede bestemt mig for hvad det første projekt i den genre skal være... Men mere om det senere.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...