Viser opslag med etiketten N.8år. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten N.8år. Vis alle opslag
torsdag den 12. juli 2012
Sødt med sød på...
Vi har været et smut til Sverige.
Bare en enkelt overnatning, men det gjorde ikke turen mindre skøn og børnene kunne ikke holde til meget mere, det var lige overvældende nok at sove ude, så ingen af os sov særlig meget!
Desværre har vi ikke så meget træning i at rejse på ferie!
På vores færd fandt jeg disse tröstiser, en lille dobbbelt pakke, der i den ene side har alm. plastre og disse enormt nuttede trøstedyr i den anden! Det ligner plastere men de har ikke den der gazeagtige dims nedenunder.
Så fine og søde og til at sætte på når man er lidt bange, ked af det eller bare trænger til trøst....
Og med sådan en lille lodden fyr på armen der er lige til at nusse, skal alt det dumme og triste nok gå væk igen...
fredag den 24. februar 2012
Ester's corner
Et lille kik på en del af Ester's corner, vi har ikke plasds til at lillesøster får sit eget værelse, derfor har hun fået et rimeligt stort hjørne i både soveværelset og stuen, samlet hedder det dog Ester's corner.
Hylden hænger over tremmesengen og i kasserne ( jep, velkomstgave fra bolig magasinet!!!) ligger legetøj til udskiftning og i "svampen" alt det der ekstra udstyr til puslebord og taske. Vores vægge er hårde som jegvedikkehvad så derfor står broderiet af danmark (det har ingen romantisk historie, er fundet på loppemarked og købt fordi det havde så fine farver, og motivet er lidt sjovt på en sær måde...) indtil videre stadig på hylden, sammen med andepigen, som også hang på Jonathans babyværelse.
Musikæblet er fra da jeg selv var lille, det er så fint og virker stadig delvist....
De små sælskindsluffer er fra farbrors Grønlandstur og en del af dåbsgaven, de er så søde at de bare måtte op og hænge til daglig beskuelse.
Indrømmet, halskæder og reflex er mine, her er endnu et punkt (blyanter og kuglepenne er et andet!!!) hvor jeg muligvis aldrig bliver ældre end 8 år! Jeg elsker plastik dims og fine farver, og alle disse er gaver fra den forgangne jul, den fine perlekæde er fra den store kusine i jylland og de andre fra mine dejlige børn, de havde selv laven den i laksfarve af fimo, og fået hjælp til at skrive på den. De er så fine og jeg ville egentlig gerne bruge dem dagligt, men Ester er endnu for lille til at kunne lade dem være...
Abonner på:
Opslag (Atom)