Viser opslag med etiketten minder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten minder. Vis alle opslag

søndag den 9. december 2012

Sne, sne, sne.... og atter sne

Der sneer, måske ikke nogen nyhed. Men det er ikke særlig sjovt.
 Jeg kan da godt se at det er flot og pænt og hvidt, men i morgen skal jeg ud at kører i det..

Jeg har da kørt i sne hele ugen, men ikke så langt og ikke hvor andre var afhængig af at jeg kom frem til tiden.

 Det er anderledes i morgen, hvor jeg skal på arbejde igen.
 Pludselig virker de 25 km, som meget langt, især når jeg skal regne med, at det kan tage en time at komme frem.
Åh hvor jeg ikke gider..  Hele den tænken på om jeg kan komme herfra og om jeg kommer ferm, tager så meget glæde og energi fra min, ellers dejlige weekend.
Hvis jeg så bare var den person der kunne ringe på arbejde og sige:" I dag skal i ikke regne med mig, her er alt for meget sne, til jeg vil forsøge at komme frem."
MEN sådan er jeg ikke skruet sammen.

I mit arbejdsliv har jeg aset 4 km gennem snestorm, rutebilerne var indstillet, pga. snestorm ( mødte heldigvis en taxa vognmand der skulle hente nyrer patienter til dialyse.Ham fik jeg et lift af, så det blev kun til 2.5 km på gåben.
Jeg nåede ferm til børnehaven og fik den åbnet. Og der kom børn som skulle passes!! et par kollegaer fra byen kom også ferm.  I løbet af formiddagen kom lederen frem og konstaterede at alt jo gik godt, så han ville gå hjem igen, for der var jo så meget sne han skulle igennem!
( Jeg boede 2.5 km længere ude end ham, i samme retning).
 Fordi han gik igen, var vi jo ikke så mange på arbejde, så jeg fik overarbejde!!

 Men eftermiddagssolen skinnede da jeg gik hjem!!



Mange år efter, da jeg var konstitueret souschef i samme børnehave, blev jeg ringet op af den kollega der skulle åbne børnehaven. Hun kunne ikke komme hjemmefra pga snefald.

juletræs skoven i hvidt

Vinterferien var lige begyndt, så kollegaerne der boede inde i byen havde ferie.
Jeg hoppede i tøjet og sammen med min mand, klatrede vi de 2 km gennem snedriver, der nåede os til livet.

Jeg var den eneste der kom på arbejde den dag. I nabo institutionen, som var vores Skole fritidsordning, var der også en enkelt medarbejder kommet frem ( sammen med hendes mand ). Vi fik en kop kaffe alle fire, sammen med pedellen fra Skolen, som også dukkede op. Mændene gik hjem igen og medarbejderen i SFO gik også hjem. Ved 10 tiden var der ikke kommet nogle børn, så jeg ringede på kommunen for at spørge om jeg kunne gå hjem.
Det kunne jeg ikke, for der kunne jo komme nogle af børnene. Jeg forklarede at vejene var helt lukkede og det var ferie så der blev heller ikke ryddet, for skolebussen skulle jo ikke kører.
Jeg fik at vide at jeg kunne ringe til de familier der havde sagt at de havde brug for pasning, og spørge om de kom med deres børn.

Jeg ringede rundt. Og folk var ved at dø af grin, når jeg spurgte om de kom, for de var var jo sneet inde!!


Disse oplevelser er nok med til at jeg ser på snevejr med blandede følelser!!

sneglad hund



onsdag den 31. oktober 2012

Tanker

I går kunne min far være blevet 72 år, ikke nogen høj alder i dag, men det skulle han ikke opleve.

Han døde i sommeren for 7 år siden, ikke mæt af dage, men kroppen var slidt, organerne var slidt, de kunne ikke klarer kemoen han fik for leukæmien.

Den sidste halvdel af livet havde han et overforbrug af spiritus, især øl. Der gik mange år før han erkendte det, men da var det for sent.

Så det var alligevel godt han fik fred da han gjorde. En scanning dagen før han døde viste store mørke områder på lungerne ( han var ryger ). Undersøgelser viste også han var begyndende dement. Så resten af livet ville være opad bakke.

Men alligevel ville jeg da gerne have at han var her, i en ædru udgave, vel at mærke!!!!





søndag den 2. september 2012

Sensommer søndag

Dagen blev indledt med oprydning i udestuen....

Derefter lidt patchwork syning.....

Så lidt havearbejde......

Frokost.....

Mere havearbejde.......

ugebladslæsning...

kagebagning.....

ugebladslæsning.....

kaffe......

endnu mere havearbejde.........

Her er græstørvene vendt og jævnet

Der er praktisk med høns, de jævner bedet efter jeg har vendt græstørvene

Dette bed er luget og der er sat tulipanløg

Her kommer hønsene også, mon de kontrollerer arbejdet?

Her er også luget, men mangler halvdelen

Her mangler jeg at luge, men andre er i gang

Hønsene er meget selskabelige

tid til nydelse

De sidste to år, præcis på denne dag, har vi været på vej her til

Sverige
Men ikke i år.
Vi har ikke nogen til at bo hos hunden og fodre hønsene.
Og så har der været lidt uvished om tidspunket for dette:

Nu bruger vi bare ferien på at hygge her hjemme. Jeg vil også gerne nå at lave så meget som muligt, inden jeg skal opereres. Derefter går der noget tid, hvor jeg ikke må farer så hårdt frem.





søndag den 6. maj 2012

Familie dag, igen........

Mandens nevøs søn bliver konfirmeret om en halv time.

Senere på dagen overrækker vi ham en lille pose penge. Lige hvad han har ønsket sig, penge altså.
Jeg synes lidt sedler i et telegram er lidt kedeligt, så de er omvekslet til mønter af forskellig værdi. Så er der lidt at tælle.



Da sønnen blev konfirmeret fik han en skattekiste, som min svoger selv havde snedkereret. Deri lå  ?? kr. i 25 ører. Der blev talt penge flere gange den dag..... det var sjov beskæftigelse til fætre og kusiner, for de kom ikke alle til samme resultat. Og så måtte der jo tælles igen.....