Jeg kan da godt se at det er flot og pænt og hvidt, men i morgen skal jeg ud at kører i det..
Jeg har da kørt i sne hele ugen, men ikke så langt og ikke hvor andre var afhængig af at jeg kom frem til tiden.
Det er anderledes i morgen, hvor jeg skal på arbejde igen.
Pludselig virker de 25 km, som meget langt, især når jeg skal regne med, at det kan tage en time at komme frem.
Åh hvor jeg ikke gider.. Hele den tænken på om jeg kan komme herfra og om jeg kommer ferm, tager så meget glæde og energi fra min, ellers dejlige weekend.
Hvis jeg så bare var den person der kunne ringe på arbejde og sige:" I dag skal i ikke regne med mig, her er alt for meget sne, til jeg vil forsøge at komme frem."
MEN sådan er jeg ikke skruet sammen.
I mit arbejdsliv har jeg aset 4 km gennem snestorm, rutebilerne var indstillet, pga. snestorm ( mødte heldigvis en taxa vognmand der skulle hente nyrer patienter til dialyse.Ham fik jeg et lift af, så det blev kun til 2.5 km på gåben.
Jeg nåede ferm til børnehaven og fik den åbnet. Og der kom børn som skulle passes!! et par kollegaer fra byen kom også ferm. I løbet af formiddagen kom lederen frem og konstaterede at alt jo gik godt, så han ville gå hjem igen, for der var jo så meget sne han skulle igennem!
( Jeg boede 2.5 km længere ude end ham, i samme retning).
Fordi han gik igen, var vi jo ikke så mange på arbejde, så jeg fik overarbejde!!
Men eftermiddagssolen skinnede da jeg gik hjem!!
Mange år efter, da jeg var konstitueret souschef i samme børnehave, blev jeg ringet op af den kollega der skulle åbne børnehaven. Hun kunne ikke komme hjemmefra pga snefald.
| juletræs skoven i hvidt |
Vinterferien var lige begyndt, så kollegaerne der boede inde i byen havde ferie.
Jeg hoppede i tøjet og sammen med min mand, klatrede vi de 2 km gennem snedriver, der nåede os til livet.
Jeg var den eneste der kom på arbejde den dag. I nabo institutionen, som var vores Skole fritidsordning, var der også en enkelt medarbejder kommet frem ( sammen med hendes mand ). Vi fik en kop kaffe alle fire, sammen med pedellen fra Skolen, som også dukkede op. Mændene gik hjem igen og medarbejderen i SFO gik også hjem. Ved 10 tiden var der ikke kommet nogle børn, så jeg ringede på kommunen for at spørge om jeg kunne gå hjem.
Det kunne jeg ikke, for der kunne jo komme nogle af børnene. Jeg forklarede at vejene var helt lukkede og det var ferie så der blev heller ikke ryddet, for skolebussen skulle jo ikke kører.
Jeg fik at vide at jeg kunne ringe til de familier der havde sagt at de havde brug for pasning, og spørge om de kom med deres børn.
Jeg ringede rundt. Og folk var ved at dø af grin, når jeg spurgte om de kom, for de var var jo sneet inde!!
Disse oplevelser er nok med til at jeg ser på snevejr med blandede følelser!!
| sneglad hund |