Saft på solbærblade

Saft på solbærblade

De fleste solbærbuske er ved at være plyndret for bær landet over. Fryserne er fyldte, og der står måske solbærsaft eller -marmelade i køleskabslågen. 

Men...

Har du nogensinde prøvet at lave saft af bladene?

Jeg har i nogle år tørret bladene til te, men det er første år, jeg også har brugt bladene til at lave saft af. 

Det er såre simpelt og smagen er meget fin; på sin vis syntes jeg at den minder om tonicvand; stærk og kraftig - men alligevel er den ren i sin smag. Der er naturligvis noter af solbær, men de dominerer ikke så meget. 

Saften skal trække 5 dage på køl, og jeg lavede denne første portion i mandags, så min beskrivelse er faktisk kun udfra resultatet på 2. dagen - altså vil de forskellige noter intensiveres yderligere over de næste par døgn. Når saften har trukket færdigt, tror jeg at den først og fremmest skal fortyndes med danskvand, men jeg har nu også forfærdeligt meget lyst til at give den et skvæt gin...

Til ca. 1½ l. koncentreret saft:
Ingredienser:
1 l. vand
1½ l. solbærblade uden stilkene - mængden er let presset sammen i et litermål
800 g hvidt sukker
60 g citronsyre
1 hel citron (økologisk), skåret i skiver

Fremgangsmåde:

• Giv vandet et opkog
• Kom de øvrige ingredienser op i en rummelig beholder, der kan tåle varme, og hæld det kogende vand henover. Rør grundigt og lad det køle helt af, før det sættes på køl i 4-5 dage. Rør en gang om dagen for at få sukkeret helt opløst.
• Sies og drikkes fortyndet med danskvand

Note:
Efter de 5 dage smider jeg nok citronen i en gryde og koger den ind i lidt af saften til en intens marmelade. En hel økologisk citron er næsten for god til at smide ud.  

En ode til rabarberne - og måske også en opskrift på rabarbersaft med vanille og citron

Det slår mig, at årets første høst er i fuld gang.

Rabarbersaft med citron og vanille

Bum.

Her går man hvileløst rundt og spejder ud i horisonten. Eller, det vil sige; spejder hvileløst henover køkkenhaven for at se, om de små grønne og ranglede planter har formastet sig til at vokse det kvarter, man har ladet grønt være grønt, og drukket sin retfærdige kaffe. 

Man er fuld af optimisme over denne spirende periode, og forventningerne stiger parallelt med hvert frø, der nænsomt proppes ned i jorden. En optimisme, der allerede på nuværende tidspunkt nærmer sig urimelige højder. Ligesom sidste år. Og forrige år - og året før det...og i snorlige række tilbage til - ja, den tid, hvor det kan være lige meget.

Forventning og optimisme er godt, men endnu bedre er det, når man også får lov til at opleve noget lige her og nu. Og sådan er det med....

Min skønne nevø og en temmelig farlig rabarber

....rabarberne!

At være overset ligger ikke til deres natur, men de er måske nok sat lidt i parantes, når talen falder på de ting, der kan høstes i egen have. Gulerødder, jojo. Rødbeder, helt sikkert! Men rabarber??

Rabarber er i sig selv geniale, fordi de som noget af det første står klar, når vi trænger allermest. Breder deres store, grønne skærme ud, og skjuler de glødende farver under sig. Venter pænt indtil vi får øjnene op for deres tilstedeværelse.

Jeg har bare aldrig betragtet rabarber på niveau med de andre afgrøder, der følger efter. Måske fordi de (bortset fra pladsen) aldrig gør et nummer ud af sig selv; de kommer uden man rører en finger, de skal ikke hyppes, hypes eller pusles om - de vælter blot trofast op af jorden hvert eneste år. Havde de været bare en anelse besværlige, betragtede man dem måske også fra en mere ærbødig vinkel. 

I hvert fald:
Kære rabarber. Jeg er overmåde tilfreds og glad for din tilstedeværelse. Du må gerne vælte op og brede dig på din egen rabarberske facon i min have, så længe du lyster. Jeg for min del skal gøre hvad jeg kan for at nyde godt af overfloden!

Så til opskriften på en sart rosa drik, der kan indtages af børn som ældre tanter uden tænder:

1a) 
Ingredienser: Vand og rabarber - så mange rabarber du har/vil bruge

Fremgangsmåde:

• Kom groft skårne rabarber og et par strimler citronskal (uden det hvide) op i en gryde.
• Hæld vand på til det knap dækker.
• Kog, til rabarberne mister strukturen. Hæld da vandet igennem et klæde, så rabarberne kan sies fra - evt. ved hjælp fra en rigtig saftpose i et stativ. 

1b) Når vandet er løbet fra rabarberne, skal væsken måles:

• For hver liter usødet saft skal du nu tilsætte 400 g sukker, saft af ½ citron og ½ tsk. vanillepulver. Saften koges op eller opvarmes, indtil sukkeret et opløst. 
• Blandes med iskoldt vand inden servering. Kan opbevares minimum 3 uger på køl, men saften kan ligeså vel fryses i mindre portioner.