Optakt til december

Når man er voksen, kan man godt vente.

Vente på alting. 

Busser. Ovne. Langsomme børn med hang til distræt adfærd. Billigere dieselpriser. Tilbud på økologisk mel. 

Nogen gange skal man vente i så lang tid, at det selv for en voksen føles uden for kontrol.

Nu er det bare som om, hele lille mig slet ikke kan vente længere. Det er næsten ikke til at holde ud. 

Godt 10 dage. 

Så kan man få lov til at folde alt det ud, der ligger dér og venter. 

Tegningerne af snemænd.

Æbleskiverne, der dufter og smager lige præcis som de skal smage.

Glæden ved at putte noget i en hue hver eneste aften, når nogen trækker vejret fredsommeligt.

Glæden ved...

Glæden ved....

Moodboard nr. 2

Lige nu...lige nu.

Tørremaskinen kører fortsat; nu er det muskatdruer og pærer, der står for tur. Er det for meget at ønske, at det tog lige så lang tid at spise disse smagfulde finurligheder som det tager at tørre dem?? 

Den første portion hyldebærsaft står nu og drypper fra saftposen i køkkenet. Pærerne er begyndt at sige til mig, at de gerne vil syltes, snart. De sidste kartofler mener i den sammenhæng, at jeg er uden for pædagogisk rækkevidde. Op kommer de. Snart. Snart. Alt er snart. Det skaber trængsel i gryderne og problematik i de vågne timers regnskab. 

I dag er der præcis 3 måneder til juleaften. Det er i princippet også snart..

Mood board nr 1

Du får her en række billeder, der udelukkende er tænkt som inspiration. 
Billeder med motiver der indkapsler og fremhæver essensen af september for mig - lige her og nu. 

Lige nu dufter her tungt og mættet af brombær. Jeg tørrer bærrene i min tørremaskine - snart følger æblerne og pærerne med ude fra haven. Her dufter, som var jeg igang med at koge 20 kg ind til marmelade. 

Intenst. 

Dét er september!