Jeg er ret tilfreds, det eneste rigtig store problem var mine tænder, det er virkelig virkelig svært.
onsdag den 12. oktober 2011
Billedredigering
Jeg er ret tilfreds, det eneste rigtig store problem var mine tænder, det er virkelig virkelig svært.
torsdag den 27. januar 2011
Nyt tøj
Der skulle lige ske noget, så nu er bloggen forårsklædt.
//Sabrina Krighaar
mandag den 29. november 2010
Mere blinkie
//Sabrina Krighaar
fredag den 26. november 2010
Smallere blinkie
Som der er nu henviser de til min blog, men det kan i ændre som I vil, og kommer der en blog eller hjemmeside til scrap dansk kommer den til at henvise dertil.
//Sabrina Krighaar
torsdag den 25. november 2010
Jeg har lavet en blinkie
Den er rimelig simpel, men jeg kan nu meget godt lide den.
Hvis du vil vise du også støtter op om de danske butikker kan du kopiere koden lige under blinkien i min sidebar og lægge den på din blog :)
mandag den 15. november 2010
Vintertøj
Det er også lykkes mig at fjerne rammen om headeren, som jeg altså selv vil bestemme om skal være det. Nu mangler jeg bare at gøre noget ved billedrammen - savner godt nok windows live writer, men det fungerer jo ikke på min mac. Hvis der er nogen der kender et alternativ hører jeg meget gerne :)
Der sker mange ændringer i mit liv lige pt., bl.a. kan jeg ikke få lov at gå til grundforløbsprøve pga. for meget fravær, på trods af, at jeg har afleveret mine ting og er dygtig nok. Jeg har så muligheden for at gå et halvt år om. Jeg er dog i tvivl, idet der er mange der er dygtigere end mig, og der er stor rift om praktikpladserne - i vores klasse er vi 17, og kun en har læreplads, i sin kærestes firma, og deres grundforløbsprøve starter i dag. Derfor overvejer jeg, om jeg skal tage min studentereksamen færdig, og istedet satse på uni.
Jeg har to gange før forsøgt at få en stx, men er blevet ramt af depression meget tæt på eksamen (hhv. et halvt år og tre mdr.), og havde derfor egentlig opgivet, men nu tror jeg faktisk på, at jeg kan gennemføre.
Det hele betyder at mit hoved myldrer med tanker. Jeg får godt nok lavet nogle julekort, og er faktisk (desværre) nødt til at stoppe produktionen nu, da jeg ikke kommer af med dem.
//Sabrina Krighaar
tirsdag den 12. oktober 2010
Tidlig julegave
Som skrevet tidligere har jeg været noget stresset over skolen, og over at jeg ikke kunne lave noget hjemme fordi jeg kun har en mini-laptop. Mine forældre kunne godt se, at det var noget l*rt, og tilbød at give mig min julegave nu – og, fuldstændig overvældende, gav de mig en mac! De satte et max-beløb, og jeg spædede selv 1000 kr til, og går nu og venter på dette vidunder
Er stadig fuldstændig overstadig, og er meget glad for at jeg har fri imorgen hvor den foreløbig står til levering, så jeg kan tage imod den. Kommer så meget til at gå og kæle den de næste mange dage :-P
Og afslutningsvis; ja, jeg ved godt jeg er forkælet og usædvanlig heldig at have så vidunderlige forældre!
//Sabrina Krighaar
fredag den 8. oktober 2010
Indbydelser
Jeg har fået en stor bestilling på invitationer til en børnefødselsdag, og her er første omgang.
Først til voksne:
Mønsterpapir (kan ikke huske hvorfra) sværtet med broken china og et sekstal lavet af knapper.
Så til drengene:
Kortene er lavet på forskellige nuancer blåt karton som er sværtet med broken china. Spindelsvævene og edderkoppen er halloween-palietter.
Jeg er ikke nået til pigerne endnu.
Jeg er – endelig – færdig med mit magasin, selvom det holdt hårdt. Efter jeg havde været syg 14 dage kom jeg tilbage og fik at vide deadline var rykket en dag tilbage, så jeg fik seriøst travlt, og jeg kunne være mere tilfreds.
Anyway, I kan finde her.
Jeg skylder en stor tak til Nedergaard, pips, Karina Beck og ikke mindst Benita, som alle har ladet mig låne billeder.
//Sabrina Krighaar
onsdag den 29. september 2010
Endelig noget nyt
Så fik jeg endelig taget nogle billeder at lægge ud til jer. Jeg har døjet rigtig meget med sygdom de sidste to uger, jeg har kun været i skole 2 dage i løbet af 1½ uge, og det er bare alt for lidt. Jeg begynder at mærke noget stress af, at vores magasiner har deadline torsdag 8 dage, og jeg mangler stadig en del. Jeg havde egentlig en plan om, at mit magasin skulle være færdigt i denne uge så jeg kunne trykke og lave web i næste uge, men det skrider godt nok for mig. Det værste er, at jeg ikke rigtigt kan lave noget herhjemme, jeg kan (forsøge) at tage nogle billeder, men detgår simpelthen så dårligt, de bliver så skrækkeligt uskarpe, og jeg kan skrive lidt til artiklerne, men jeg har svært ved at se hvor meget tekst jeg har plads til når jeg ikke har layoutet. Det mest kritiske pt. er annoncerne til magasinet, og jeg aner ikke hvad jeg skal finde på.
Nå, over til noget mere positivt: Det er lykkes mig at lave en cluster!
Jeg har brugt prima blomster, farvet med glimmermist, jeg fortyndede “Sapphire” med godt med vand for at få den rigtige blå farve. De bling “grene” jeg har brugt er klippet af en lyskrans jeg har købt i Løvbjerg – det kan da være jeg liige skal tage et billede af den inden jeg molestrerer den helt. Derudover er der brugt organzabånd fra fakta, en charm og noget af det papir jeg fik fra min mormor for et stykke tid siden.
Jeg tror heller ikke jeg har vist dette lille kort
Det eneste jeg reelt kan fortælle om det, er at den swirl-tingest er skåret ud på Sille og har fået en gang rock candy distress stickles.
Jeg har også fået en del nye stempler, bl.a. har jeg købt dette node stempel brugt
Her er det også primablomster, samlet med en brad, og ellers bare et stykke bånd fra Stof og Stil.
//Sabrina Krighaar
søndag den 12. september 2010
Hygge-søndag
Jeg holder virkelig søndag i dag, jeg sov længe, tøffer rundt i nattøj og har briller på (jeg synes normalt det er for besværligt).
Elsker bare at surfe rundt i blogland om søndagen, der kommer så mange skønne indlæg.
Jeg har fået taget billede af det kort jeg forventer skal være på forsiden af mit magasin, og har lavet det meste af min tutorial på et neverending kort, mangler bare billeder af det færdige kort, men der er simpelthen blevet for mørkt nu.
Der kommer nok ikke så mange ting på det næste stykke tid, idet jeg skal fokusere på de ting der skal i mit magasin, og dem må I vente med at få at se :-P Til gengæld bliver det muligt at downloade mit lille magasin når det er færdigt.
//Sabrina Krighaar
søndag den 5. september 2010
Et lille indlæg om alt og intet
Jeg blogger godt nok med meget varierende intervaller for tiden.
Jeg har fået lavet en del kort, de forsvinder bare ofte ud af huset inden jeg får fotograferet dem.
Det er også lykkedes mig at sy et forhæng til mit klædeskab, da jeg ikke har plads til lågerne. Dog er min finish meget lidt køn, min symaskine lavede løkker på undertråden – nogen der ved hvad det skyldes? Det er heldigvis bare til mit soveværelse, så det er ingen katastrofe, men det kunne jo være jeg en dag skulle sy noget der skal være pænt.
Ellers er denne weekend gået med at passe den mindste af mine forældres plejebørn sammen med min lillebror, og da hun var puttet lørdag aften tog en kammerat og jeg til marked, omend vi tog ret tidligt hjem og så noget stand up i stedet.
Nu vil jeg stirre ondt på et kort jeg ikke kan få til at makke ret, og ellers gøre klar til at gå i seng. En ny uge venter forude, med start på nyt projekt i skolen, som bliver super spændende – magasinproduktion. Vi skal lave et magasin hver, hvor vi skal lave annoncerne, tage billeder og skrive artikler. Hvad tror i mit skal handle om :-P
Sabrina Krighaar
lørdag den 7. august 2010
Det er sejt at være grøn
I hvert fald når man er en frø!
Min lillebror har lige købt en meget grøn bil, så jeg har lavet en frø til ham :-P
Jeg har den også i “blank” version ude hos mine forældre, hvis der er interesse for det, og har en skærefil til Silhouetten som jeg også regner med at lægge ud, ved bare ikke lige hvordan jeg uploader den.
Tak for jeres kommentarer, det er hyggeligt at vide at der er nogen der læser med.
//Sabrina Krighaar
torsdag den 5. august 2010
Free digis
Så kom jeg i skole igen, og fandt lidt tegninger jeg tænkte kunne bruges som digi stamps.
Jeg kunne ikke få en stroke på ydersiden af pingvinens vinger, så der bliver I nødt til at tegne op selv.
//Sabrina Krighaar
tirsdag den 6. juli 2010
torsdag den 10. juni 2010
Designlinje
Beklager for de dårlige mobilbilleder, jeg havde mit kamera med, men der var ingen strøm på batterierne :-S
Hele serien samlet
Closeup af de små produkter
Fra øverst til venstre: Postkort, klistermærke, visitkort, magnet
Æsker i to størrelser
tirsdag den 1. juni 2010
Free digi paper
I den næste tid kommer der også lidt elementer af ting jeg har lavet i skolen som jeg mener egner sig til digiscrap, bl.a. en fin roset.
onsdag den 26. maj 2010
Mit første digistamp
Jeg beder blot om at han ikke bliver solgt videre i "ren" form, men han må meget gerne komme ud i verden i farvelagt version :-D Og et link til mig ville jeg da blive glad for hvis du viser dit projekt frem på nettet.
Han er lavet i Illustrator (CS4) - jeg kan på ingen måde tegne i hånden.
onsdag den 28. april 2010
Elefant ur
Nu vi er i skole-regi vil jeg også gerne vise jer vores hjemmeside om ludomani
onsdag den 9. december 2009
Med den nye begyndelse følger også...
...starten på den rigtige uddannelse!
Jeg har siden august gået på grundforløbet til grafisk tekniker på Tech College Aalborg, vel vidende at det ikke var min drøm. Jeg ville gerne være mediegrafiker, men da man ikke kan starte på grundforløbet hvis man ikke har en læreplads eller får en af de 13 kvotepladser måtte jeg finde et alternativ. Jeg søgte naturligvis en kvoteplads, men med 50+ ansøgere lykkedes det ikke.
Der har netop været kvoteoptag til grundforløbet der starter efter jul, og denne gang lykkedes det! Konkurrencen var noget mindre denne gang, kun 23 ansøgere og med et halvt års erfaring i den praktiske side af faget var chancerne noget større.
At jeg har fået en kvoteplads betyder også at jeg er sikret en uddannelsesaftale, får jeg ikke en læreplads kommer jeg i skolepraktik.
Så, pr. 4/1 -10 kan jeg prale af at gå på grundforløbet til mediegrafiker!