April måned og det ser endelig ud til at foråret er på vej! Dejligt!!
TEMA FORÅR
I hele april måned vil Design Teamet inspirere med kort og andet med temaet forår.
Jeg vil i løbet af måneden udfordrer teamet med en lille ekstra tvist på temaet ;)
Vent og se!
Idag har jeg været i Holstebro og undervise. Det var en dejlig dag og jeg blev vist hængende lidt længere end planlagt - men det var altså godt selskab!! Tak til Scrap i Holstebro for en god dag!
Med på kurset havde jeg noget inspiration med fra CHA i form af et fantastisk kortdesign af Jennifer McGuire fra Hero Arts. Jeg havde ændret en smule på teknikken til brug på forsiden - men designet skal Jennifer have æren for ;))
Baggrunden blev farvelagt helt ensfarvet ved hjælp af de nye distress stains (her Wild Honey). Efter en gang tørring med varmepistolen - blev et baggrundstempel (her Large Fabric Design) sprayet godt med vand blandet med perfect pearls før jeg stemplede det ovenpå den ensfarvede baggrund. Mængden af vand bestemmer helt looket - jo mere vand jo mere udvasket / marmoreret look. Tør herefter hele fladen med en varmepistol.
Jennifer viste hvordan man med Hero arts shadow inks kan farvelægge hele det indvendige af kortet. (farvene er så lyse at man sagtens kan skrive ovenpå) Genialt!!! Ikke?? Jeg synes det ser super cool ud!
Den fine blomst jeg har brugt her hedder Layered Flower og den er først embossed med hvid embossing pulver. Dernæst farvelagt med distress stains. Det yderste lag blade klippede jeg fra på nær 2 stk som blev farvelagt med en Memento Marker for at agere grønne blade til blomsten.
Materialer:
Stempler: Hero Arts CG244 Large Fabric Design, CG289 Layered Flower (kommer igen), Find Joy CL497.
Inks: Distress stains Wild Honey, Hero Arts Shadow Ink Apricot, Stazon Black.
Andet: Hvidt embossing pulver, memento marker Bamboo Leaves, Perfect Pearls, Smooth Gemstones, Twine,
Og til sidst et par andre farver i samme stil & design! Lækker påskefarver, ikke? Og farverne minder mig om krokus i haven om foråret!
Forår kom, jeg er parat!
Husk at kigge forbi imorgen,
hvor Karina har en spændende How TO!