Viser opslag med etiketten Torsdags To-Do. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Torsdags To-Do. Vis alle opslag

torsdag den 6. oktober 2011

To do #3

Så er det tid til endnu en to do hos Mette. Jeg får godt nok travlt med arbejde osv, men jeg forsøger at sætte mig et mål alligevel :o)
Til næste torsdag vil jeg gerne have syet nye hynder/betræk til spisebordsstolene.. Mere tør jeg ikke satse på denne gang :o)

fredag den 30. september 2011

To Do #2

Denne uges to do skal bruges på noget jeg altid bliver ved med at udsætte.. Nu skal jeg sy noget mig selv.. Hvad ved jeg ikke endnu, men det er også lige meget, bare det er til MIG :o)

torsdag den 22. september 2011

To do..

Så er det blevet tid til en ny omgang to do hos Mette. Jeg starter  "blødt" op og sætter mig et mål jeg burde kunne nå. Jeg vil næste torsdag gerne kunne fremvise flere bukser. 2 par til hver af børnene. Altså 4 par i alt.

lørdag den 30. juli 2011

Ta-da

Ja man skulle tro at det var løgn, men den to-do jeg skrev om for ca. 100 uger siden er rent faktisk færdig. På trods af massiv regn, sygdom, samt en masse andre ting lykkedes det alligevel..
Næste gang jeg skriver et To-do indlæg skal det ikke være noget der er afhængig af vejret ;o)

Det sæt fra Ikea har været i nærkontakt, men en gang sandpapir, maling af mange omgange, tapet og lak og resultatet er da blevet ganske fint.








Væglampen har også fået en gang tapet og når en passende loftlampe er fundet skal den også have..



Flere værelsesideer er under udvikling, men mere om det når det når jeg ved hvad der skal laves..

torsdag den 14. juli 2011

Bukser, regnvejr og Ta-Da

Endnu en dag med regn.. Selvom jeg nu synes det er meget hyggeligt at sidde under et tæppe med en kop kaffe og lytte til regnen, så er det bare ikke så praktisk. I hvert fald ikke når man har gang i et projekt der kræver at man kan stå ude. Mit projekt skal males, eller det er det sådan set blevet, men det var åbenbart naivt og tro at en enkelt gang maling kunne gøre det :-D Selvom det er træ der ikke har været malet før.. Så nu sidder jeg endnu en dag og kigger ud på regnen og kan ikke få givet sidste omgang maling..
Men dagen er ikke gået endnu og jeg giver ikke op ;o) Og skulle det gå helt galt må jeg jo finde mig i at jeg først kan vise det frem i weekenden.. I denne uge skal det i hvert fald nok blive :o)


Og så noget helt andet.. Astrid begynder at vokse ud af alle hendes bukser så hun mangler pludselig en masse og så må symaskinen jo i gang.. Første par er færdige og ser sådan ud... (og er ikke så skæve som de ser ud ;o) )



onsdag den 6. juli 2011

Operation og udsættelse af Ta-Da

Da jeg i sidste uge meldte mig til To-Do legen, vidste jeg godt at det ville blive lidt presset, men ikke mere end at det godt lige kunne presses ind mellem arbejde og knæoperation onsdag (altså i dag). Men hvad jeg ikke regnede med var at få lungehindebetændelse oven i hatten :o( Så jeg er nødt til at udsætte mit Ta-Da indlæg til i næste uge..

Min knæoperation gik ikke helt som ventet.. Jeg troede bare at jeg skulle have fjernet 3 ledmus og så var det forhåbentlig det, men det var det ikke helt.. Da lægen fik en kikkert ind i knæet kunne han se at mine problemer skyldes slidgigt og den slags er som bekendt komme for at blive og det er der ikke så meget at gøre ved..
Så den information han kunne give mig efterfølgende var at mine foretrukne motionsformer - fodbold, håndbold, løb osv - er no go og jeg vil nok få problemer i forhold til mit arbejde.. Det har jeg jo allerede nu. Jeg arbejdede i weekenden og mandag var mit knæ kæmpe stort :-S

Så lige nu synes jeg det hele ser lidt sort ud, men jeg må jo lære at leve med tingene som de er og få det bedste ud af det..

Jeg havde lidt tid ved symaskinen i går. Jeg blev ikke helt færdig, men mangler ikke meget.. Projektet er/var egentlig en gave, så derfor vil jeg ikke skrive endnu hvad det er, men jeg ved heller ikke helt om det skal gives væk for jeg er ikke helt tilfreds med det :-S Men nu må vi se når det er færdigt ;o)

torsdag den 30. juni 2011

Torsdags To-Do

Jeg har meldt mig til en lille leg hos Mette som går ud på at man om torsdagen skriver om et projekt, som man så skal nå i løbet af ugen. Torsdagen efter viser man så sin Ta-Da - altså resultatet..

I dette indlæg nævner jeg et andet værelsesprojekt. Det er jeg aldrig nået videre med så det må være på tide nu. Det bliver denne uges To-Do..