Dybest set, så ved jeg det godt... januar skulle være sparemåned... og det er ikke gået så flot indtil videre. Jeg har været inde og bestille nye briller, var en streng nødvendighed og yderst tiltrængt. Har haft de samme i 8 år, og de passer altså ikke til øjnene længere...
Og så fik jeg et link med denne skønhed i sidste uge...
Jeg må være en meget svag sjæl, men jeg havde jo ikke en overlocer i forvejen, og denne her var brugt, men i super fin stand, og til en fornuftig pris - og så larmer den ikke!!!
Fredag efter arbejde blev den hentet, og lørdag blev der syet sengetøj til Tumlingens nye Barbie dukke på den, men så sprang undertråden, og jeg kapitulerede efter 45 minutters ihærdig forsøgen... syede færdig på symaskinen...
Fik et godt råd med en lang pincet, så sådan en er jeg nødt til at få fat i, og så skal jeg prøve igen... den er virkelig en skønhed og yderst lækker at betjene - håber vi bliver gode venner undervejs :-)