Viser opslag med etiketten Postmanden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Postmanden. Vis alle opslag

tirsdag den 24. marts 2015

3 nye japanske sybøger

Jeg har fået en ny sending fra Japan med de skønneste sybøger.

Denne gang har jeg bestilt både noget til voksne og børn. Mette med bloggen Made by Madvig har syet den skønneste kjole, og det blev jeg meget inspireret af, så jeg måtte straks på Etsy og shoppe. Jeg købte ved samme forhandler, som jeg købte ved sidste gang, og jeg må sige, at servicen er i orden. Forsendelsen tager omkring en uge.
Et par dage efter jeg havde bestilt skrev Nobuko, at hun havde haft en forfærdelig forkølelse, så bøgerne kom afsted et par dage forsinket. Hun sendte dem derfor med express, så jeg havde dem i postkassen en uge efter bestilling.



Der ligger en personlig hilsen og en lille gave i pakken. Jeg synes, kortet er så sødt, at jeg har gemt det fra første forsendelse også. De hænger nu begge på den mit lille korkhus.


Der er ikke noget som at læse i nye sybøger og planlægge, hvad der skal sys på barslen, og efter babybump er poppet. Børnene var ikke hjemme, så det var fred og ro med påskeæg og kaffe.


God dag :-)

onsdag den 29. maj 2013

Lidt nyt til mor'en

Endelig kom postmanden med noget til MIG og kun mig. Sybøger med børnemønstre kan da ikke kategoriseres som noget til mig, vel?

Jeg har fået en skøn sommerkjole fra Danefæ af.... MIG :-) Jeg har drømt om en kjole i dette snit, og var gået så langt i overvejelserne som til at sy en selv. Men der er jeg bare ikke helt nået til endnu. Og da jeg fandt et sted med 20% rabat, kunne jeg simpelthen ikke dy mig.



Den er mørkeblå med grønne bomber og et skrig koral neon bindebånd. Der er sus i skørtet og det elsker jeg. At den ikke er nedringet, gør den yderst velegnet til arbejde. Jeg synes også, neon touchet med bæltet er ret fedt. Hvad angår mærket i udskæringen, er jeg ikke helt afklaret med.

Jeg synes, det er lige flashende nok, og i princippet nægter jeg at fremvise et brand så tydeligt. Jeg nægter for eksempel pure at købe t-shirts, hvor logoet eller navnet fra firmaet præger hele fronten. Det er da noget, jeg vil have penge for at gå i. Så jeg er i kraftige overvejelser om at pille mærket af. Jeg er dog selv ret vild med at pryde mine egne kreationer med mine mærker. Var der nogen der sagde dobbeltmoralsk?! Men de sidder i det mindste ikke på fronten...

Nu håber jeg bare, at sommeren snart brænder igennem, så jeg kan få den på og spinde rundt som en lille pige i en fin kjole.

Ha en dejlig onsdag aften :-)

tirsdag den 30. april 2013

Japanske sybøger

Der er kommet lidt japanske lækkerier ind af postkassen. Efter at have været på Lines workshop, hvor jeg har lært nogle super fede teknikker og tricks, har jeg helt fået abstinenser efter mere. Men det er vist de færreste, der vil køre fra Sønderborg til København for at deltage i ugentlige sykurser, selvom det frister. Jeg har derfor forsøgt at skyde genvej og fundet noget, der ligner hendes skønne mønstre i nogle japanske bøger.

Jeg har købt en bog med udelukkende pigemønstre og en med mønstre til både piger og drenge, med håbet om at finde nogle gode og anderledes drengemønstre. 








Selvom det er total volapyk, hvad der står, er der nogle rigtig gode og udførlige tegninger. Så det ender med, at jeg kan blive helt ferm til japansk ;-)



En lidt sjov detalje er at der følger lidt reklame med. Der er et labelfirma, der har lagt to typer labels med. I bogen er der billeder med disse labels syet på, så man rigtig kan se, hvor bevendte de er. Men nu har jeg jo næsten lige bestilt en bunke nye labels, så jeg lader mig skam ikke friste.



Nu skal jeg så bare have tegnet af og lavet en prøve model, og se om jeg kan tyde de fine instruktioner.

Ha en dejlig sidste dag i april

onsdag den 9. januar 2013

Udsalget har fået taget i mig

Jeg tænkte at i år ville jeg gå strategisk og fornuftigt til værks inden udsalget startede. Jeg udså mig mine ønsker inden udsalget, skrev det ned i min lille notesblok og holdt øje med hvornår de startede udsalg de forskellige stedet.

Jeg har en mani med at glemme, hvad jeg går efter og blive forblændet af de gode tilbud. Men denne gang er det lykkes mig at holde mig til listen. Ihvertfald indtil videre...

Det er blevet til
Silkebluse fra Margit Brandt

En ulden kjole med læderdetaljer fra InWear


En silkebluse fra Stella Nova

Nu venter jeg bare på at postmanden lægger sin vej forbi mig. Har du fundet noget godt på udsalg?

onsdag den 22. august 2012

Varme fødder på en våd dag

Jeg har forsøgt at være lidt fremsynet mht fodtøj til de to små. De første rigtige sko de fik, var fra Ecco, men Mille fik svamp mellem tæerne, fordi de var for tætte. Det fik mig til at beslutte, at de skulle have vinterstøvler fra Angulus. Dels fordi de har rågummisål og dermed mere åndbar og fordi de har en god fod-form.

Da jeg så at de havde - 20% hos Elle Belle i sidste uge, så jeg mit snit til at indkøbe kvali-støvler-mine-børns-fødder-har-godt-af med rabat :-) Og de kom i dag med min ven Postmanden :-)


De lysebrune er til Mille i str 22 og de blanke mørkebrune  er til Mads i str 24. Gad vide hvor længe de bliver ved med at være blanke og med hele snuder, når han først begynder at bruge dem?

Med i pakken kom også to par Bisgaard gummistøvler i str 20 og 22. Det er deres første gummistøvler og man må da sige, at dagens vejr indbyder til at gå ud og hoppe i vandpytter for første gang :-)



Og nu vi er i gang med fodtøjet skal I da også lige se de sko, jeg havde med hjem til dem fra USA. Puma sko i børnestørrelser. De er bare så søde i str 22 og 23. Mads' blinker i pumategnet på ydersiden, når han går.


Jeg ved ikke helt om I kan fornemme det, men jeg har en svaghed for sko, eller rettere sagt lider jeg af skofonitis. Jeg har en god stor skokommode som er prop-fyldt med sko. Jens har lavet en regel om, at når jeg køber nye, skal jeg smide et par ud. Hvad han ikke har opdaget endnu, er at der nu har dannet sig et tårn af skokasser med indhold i et af mine skabe. For selv om graviditeten har ændret min fods form, har jeg meget svært ved at skille mig af med de sko, jeg har været rigtig glad for.
Og nu da jeg har børn, kan jeg jo købe til dem i stedet (læs: også) :-) Mads viser specielt interesse for sko, hvilket ikke rigtigt huer hans far. Mon skofonitis er arveligt?

torsdag den 9. august 2012

Jubiiii.....

... så kom postmanden endelig med mine bestilte varer. Nu kan jeg få pimpet børnenes del af værelset lidt op, så det bliver børnehyggeligt - iblandt alle bøgerne og farens guitarer.

Jeg har købt washi tape hos Kirkesjov, efter at have set de wall stickers som Mette har lavet som inpiration.

Jeg har bestilt 3 ruller med en god blanding af drenge og pige farver. Men nu er det jo ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med grøn, så det går igen i alle tre ruller.

Og her er de så mine tre dejlige ruller



Jeg har arbejdet hjemme i dag, og kunne slet ikke holde fingrene fra det. Jeg måtte bare prøve at lave en wall sticker. Så det blev til en test-sommerfugl. Jeg synes egentlig den er faldet meget godt ud. Den blev straks hængt op over Milles seng. Umiddelbart tænker jeg bare, at den ligner en sløjfe mere end en sommerfugl, og så går dyretemaet jo lidt fløjten. Jeg overvejer lige, om den skal skiftes ud med et andet dyr. Det smarte er jo, at så kan man sætte denne figur på et stykke bagepapir og finde det perfekte til den.





Mads skulle da også lige have en lille elefant til at holde ham med selskab.






Nu er det så bare spændende hvor længe de får lov at hænge der, for det er sagsmuldstapet og man kan godt løsne hjørnerne lidt. Mads er en rigtig pil-finger så jeg vil lige se om den kan få lov at blive hængende, før jeg klistrer flere på væggen. Jeg har tænkt på en fin række med 4 - 6 stykker i forskellige farver (grøn - selvfølgelig).

Hvad kan man ellers finde på med masking tape?? Nu har jeg jo nogle ruller liggende...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...