Sigurd er Anebarnets bedsteven og i den alder (3 år) kan man heldigvis uproblematisk have venner som er drenge. Og man kan heldigvis have flere bedstevenner. Det har jeg heldigvis også. Jeg har mennesker i mit liv og i min verden som jeg holder umådeligt meget af og som også vil mig det godt. Og så selv om verden lige nu er indrettet sådan at vi ikke taler sammen ofte.
Sigurd holdt en lidt forsinket fødselsdagfest for sine venner og sin familie, som til dels er norsk. Festen var en temafest - gæt selv temaet. Og Sigurds norske familie har klædt sig voldsomt ud - det var ganske sjovt med alle de udklædte voksne på en helt almindelig sommerdag, og folk gloede da der var sørøverskattejagt igennem området hvor Sigurd bor.
Og som en lille kuriøsitet så var det så den fest der var på min og gemalens bryllupsdag - for i år var det ikke kun mig, som glemte festen, hvilket jeg ganske plejer. Det var også manden. Vi er tilgivet. Og det var en god børnefødselsdag i godt selskab.
OBS: Kagebillederne er elendige - vi planlægger nyt kamera, men lige nu er det ved snakken det bliver.
Hansebarnet og Siurds farbror
Anebarnet og hendes piratfar