Jeg er Nes-kaffe-med-masser-af-varm-mælk tørstig, og det næste jeg gør er at tage en sådan kæmpe kop og sætte mig ud til symaskinen lidt.
I går fór jeg rundt og hamrede og borede med sved på panden og en masse plukveer (!)
Fordi jeg er helt stresset over alt det jeg ikke når, HVIS jeg føder lidt for tidligt, ender det måske at jeg netop gør lige præcis det - så i dag har jeg lovet mig selv (Og min kæreste) at jeg tager den lidt med ro... men det kan man jo godt gøre ved symaskinen! ;-)
Nå, men først, og for at her ikke skal være helt stille her på bloggen, mens jeg har travlt i "den virkelige verden" i min barselskuller, så vil jeg lige vise lidt af det jeg har moslet med.
Det skete helt tilfældigt og impulsivt at jeg fik sat tapet op i Sophia´s værelse i søndags - bare lige 3 baner bag hendes seng - har jeg nemlig haft lyst til længe.. Hun "hjalp" selv til, så det tog lidt tid og krævede en del rengøring efter, men op kom det! :-)
Tapetet er et jeg fornyligt har byttet mig til, gammelt og mørt, med orange og svagt lyserøde blomster.
Det varmer dejligt og skjuler alle de mange søm- og bore huller og andet der efterhånden prydede væggen. Der er blevet flyttet lidt rundt og nu har tallerkenrækken med bøger også fået ny plads lige ved sengen. Det hygger og varmer og både jeg og Sophisen er glad for resultatet.
Noget helt andet - STRIK..
Jeg kan desværre ikke selv, men får jævnligt opstrikket dejlige ting og sager til Sophia (en sjælden gang mig selv) af en super dygtig strikker der hedder Lisbeth. Jeg finder opskrifter + køber garnet og honorerer med chokolade, delikatesser, blomster osv., da hun ikke vil have penge for det.
Jeg har dog længe haft lyst at give hende noget personligt, så ville høre om én af jer derude, der evt. selv strikker, har en opskrift til et fint strikkepinde etui?
I så fald ville jeg blive rigtig glad for at låne eller modtage gode idéer til et sådant :-)
Her skal I se hvad hun lige har lavet færdigt:
Lille lyserød strikket bomulds nederdel, med det fineste hulmønster.
Farven har Sophia selv valgt, bliver jo nødt til at tage hende lidt med på råd disse dage, ellers ender det bare med at det aldrig bliver brugt, og det ville jo være ærgeligt med sådan noget fint håndarbejde.
Værdsætter det SÅ meget.. det ved Lisbeth heldigvis godt, selvom hun ikke har en computer og kan læse med her ;-)
Nu ud til kaffen og symaskinen!
Vi ses...