...filihankat... Beige væk! På med farver og fugle!
Hvad er nu det?
FØR
EFTER
Dejlig nemt projekt, tænkte jeg, men det drillede alligevel helt vildt! Måske fordi jeg lavede det liiige lidt for sent en aften (!)
Synes faktsik jeg har været lidt uheldig de sidste gange jeg har sat mig ned for at lave noget, jeg ellers ikke synes er så svært - kender I det? Det driller bare lige meget hvad jeg får i fingrene :-(
Men det er jo sjældent det man viser frem.. Overvejer dog pt at lave en "skuffe" her på bloggen, der hedder "kiksere", så man også kan se at der lige så tit går kludder i det, og at alt ikke altid er så perfekt, som det ellers ser ud :-) Kunne måske være meget sjovt?
Nå, det har jeg ikke tid til nu - videre til næste..
Liberty - babydyne med lilla køkkentern på bagsiden & turkise bindebånd.
Stoffet er ved at udgå, så har næsten ikke ku nænne at bruge det, men synes det er helt perfekt sart og lækkert til en lille baby, så selvfølgelig skulle det bruges..
En anden "drille-ting"..
Et par bittesmå pludderbukser til min baby-pige. Havde ikke nogen så lille buksemodel, så har tegnet efter et par små H&M stretchbukser.
Var jeg ikke super god til, så glæder mig til at se om hun kan passe dem ;-)
Og til min store skattepige
(Bonus-materiale) :-)))
3 stk. sommer nederdele i retrostoffer:
OG...
Et par pludderbukser med smock, i én af mine ynglingsstoffer lige for tiden
Og en buksedragt, der er nyvasket og krøllet på billedet her, men.. så kom den også lige med :-)
Da der er lidt tid til d. 1, havde jeg lidt besluttet at, jeg kun skulle lave af det jeg havde herhjemme i forvejen - IKKE købe mere, men..
HUSFLID har fået nye dynebetræk, så nye at nogle ikke var pakket helt ud endnu!
Det endte selvfølgelig galt (Håber min bankrådgiver kan tilgive mig, har det med at købe som om jeg ALDRIG skulle få chancen igen de her "sidste" dage)
Her kommer lidt af herlighederne:
Heldigvis fik jeg lokket en veninde med, som aldrig havde været der før, og som alle andre var ved at GÅ BAG OVER over alt det lækre der møder øjet, når man kommer ind i butikken.
Det var så svært at vælge, og jeg lod en hel del tilbage, som jeg med garanti vil drømme om i nat ;-)
Vi delte dog de fleste af betrækkene, og på den gode måde kunne man få lidt flere fine slags for pengene, så det var dejligt.
Sidst og faktisk nok også mindst..
En miniature-solhat til den lille - aner heller ikke om den kommer til at passe, men så er den lavet i tilfælde af at hun har hovedet oppe i solen i ny og næ :-)
Puh... det var en masse - håber I kunne holde ud så længe :-)
Nu vil jeg surfe lidt rundt på jeres dejlige blogs, med stor fare for, at finde endnu et projekt eller to jeg kunne få lyst at kaste mig ud i her i min barsels/vente/kuller..
KNUS KNUS & KRAM...