Fatness - eller mere om at elske sine deller...

Jeg brygger videre i mit hoved på mit foredragsprojekt om at kunne rumme sig selv - ligegyldig hvor "rummelig" man er ;-)
Jeg har "afsat" foredraget til en af vores pige-klasser på 10. Klasse Centret, og er meget spændt på hvordan de vil ta imod det. Det er smadder-svært at vurdere hvor personligt det kan/må være - og stadig være relevant som andet end et identitetsprojekt for mig selv. Jeg er f.eks. meget i tvivl om, om de følelser af ikke at være go nok og de oplevelser jeg har af f.eks. besøg hos sundhedsplejersker, diætister o.lign. bare er oplevelser JEG har haft - eller om andre også har haft den følelse af at stå dér, og få det store stempel "For Fed - ForKert!" Jeg tror det jo ikke, men er samtidig meget opmærksom på at holde balancen mellem privat og personligt.
Jeg har en pige på skolen, som døjer meget med selvværd p.g.a. sin overvægt. Som eksempel ville hun ikke komme på den lokale Handelsskole, hvor vi havde et undervisningsprojekt i 6 uger i løbet af året. Hun kunne ikke li at være der, fordi de andre kiggede på hende - fordi hun var tyk! Jeg véd ikke om det var sådan - men hun OPLEVEDE at det var sådan, og så kan man jo som voksen stå og snakke solen sort om, at det må hun ikke la sig bremse af - bla-bla-bla!!!
Er verden virkelig sådan som hun så den? Ja, det tror jeg på mange måder den er. Men hvis det skal ændres (og det syns jeg da det skal!), kræver det altså noget spotlight på dé problematikker der handler om størrelse og diskrimination p.g.a. størrelse. Det siges, at smukke kvinder (og mænd?!?) går lettere gennem tilværelsen - fordi de er "ofre" for positiv særbehandling. Det er jeg ikke sikker på jeg syns er OK!!! Men samtidig kan jeg også mærke min egen indre taksator, der ser på andres kroppe og måler dem i forhold til min. "ØJ, HENDE dér er i hvert fald tykkere end mig!" Eller "Altså, hvis JEG var hende ville jeg IKKE gå i det tøj - det er da vildt uklædeligt når hun har den facon hun har!"
Jeg må starte med mig selv - jeg må se på hvorfor JEG har så stort behov for at kategorisere efter størrelse og udseende - og prøve at belyse mine pointer v.hj.a. mine egne rigide fordomme... Det er en spændende proces jeg har kastet mig ud i!

Slut fred med dit flæsk

... er arbejdstitlen på et foredrag jeg går og summer over. Jeg syns efterhånden jeg har så mange års erfaring med kropsfiksering, manglende selvværd, div. slankeprojekter at jeg gerne vil UD med det. Så her for tiden går jeg og tænker, at en af måderne ku være at begynde at holde foredrag om temaet vægt, kropsidealer og om at finde sin egen vej i slanke-junglen... om hvordan man kommer videre fra selvhad til selvaccept. Ikke fordi jeg er fortaler for at man skal slippe tøjlerne på sin krop og lade stå til i et orgie af chokolade og chips - men fordi jeg seriøst mener at der MÅ være en anden vej end den, at vi alle skal ligne hinanden og ha samme dimensioner. Jeg ved godt at jeg slet, slet ikke er på forkant her - men efterhånden er der så meget refleksion og viden i mit hoved om temaet, at jeg gerne vil gi videre af mine personlige erfaringer og holdninger.
MEN: hvordan er det liiige man blir foredragsholder hvis man hverken er ekspert eller kändis??? (nåja, og måske vidste I ikke at jeg ikke er nogen af delene ;-)). Laver man et fremstød på sin blog, som normalt handler om ALT muligt andet? Laver man en folder og rundsender til div. biblioteker? Starter man i det meget små og laver et foredrag på sit arbejde for alle de 16-årige tøser der går rundt og har det skidt med sig selv og tror de er tykke, grimme og u-elskelige. HJÆLP, alle I kloge damer!!! HVORDAN skal jeg gøre opmærksom på min idé?