Viser opslag med etiketten sådan gør du. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sådan gør du. Vis alle opslag

mandag den 13. juli 2020

Klip i strik (Steeking)


For nogen er det grænseoverskridende bare at tænke på at skulle klippe i strik. Men jeg lover dig, det er slet ikke så farligt. Strik trævler let i strikkeretningen, og slet ikke så let i maskebredden, med mindre du virkelig trækker og hiver. I dette blogindlæg, lærer du at gøre klar til at klippe, og lave en fin belægning af din klippede kant.


Jeg møder mange kursister, der frygter deres første møde med at klippe i strik, mange er bange for at ødelægge deres strik. Til det kan jeg kun sige, FRYGT ikke, det er slet ikke så farligt. 

Men hvorfor er det overhovedet man får trang til at klippe i sit strik? 

Særligt når jeg strikker Jacquard (2 farvet mønsterstrik) er jeg glad for teknikken. Jacquard er let at strikke rundt, men frem og tilbage på pinden, kræver at man virkelig er koncentreret, mest af alt, fordi man ikke kan se hvad man strikker, og mange får problemer med dominansen. 

En cardigan i Jacquard, er lettere at strikke rundt og så klippe op, end at strikke frem og tilbage, ofte bliver resultatet også pænere rundt. 

3 ting du skal tage højde for inden du sætter saksen i dit strik 
  • Glatte garnerne glider og skrider lettere end de rå uldgarner, derfor anbefaler jeg en maskinsøm til Alpaka, superwash, ekstra fin merino og plantegarner. 
  • Der ryger mindst 1 maske, når du klipper, husk derfor at tilføje klippe masker.
  • Lav en lille prøve at klippe i, inden du klipper din første sweater op. 
De 4 måder du kan gøre klar til opklipning på - Steeking
  1. Du kan gøre ingen ting og bare klippe, den metode bruger jeg ofte, hvis jeg første har valket (filtet) en sweater, den vil aldrig trævle. Kanten er stadig lidt rå og grim, her kan du sy et skråbånd på, eller folde kanten ind. 
  2. Sy på maskine, sy på hver side af din klippemaske (den midterste maske) Se video 
  3. Sy bagsting i hånden på hver side af din klippemaske, se videoen øverst i indlægget 
  4. Hækl kædemasker gennem klippe og masken ved siden af, se vejledingen her

mandag den 6. juli 2020

Lær at rette fejl i patent basis og få en gratis opskrift på pulsvarmere i patentstrik


Gratis opakrift og vejledning til at rette fejl i patentstrik
I dette blogindlæg får du gratis adgang til mine pulsvarmere strikket i patent sammen med en grundig video i hvordan du let retter fejl i basis patent. For vi kan ikke komme uden om det, vi kommer alle sammen til at strikke forkert, også i patentstrik. Det er slet ikke så farligt som du måske tror at rette fejlene.

I denne uge skal det handle lidt mere om patentstrik, en strikketeknik jeg er HELT VILD med, og det er da heller ikke for sjov at det nu er 3. gang det er den teknik jeg vælger til min online sommer/vinter strikkeskole. For teknikken kan bare så meget, både noget der er let, men bestemt også noget der kræver sin strikker.  


I 2015 filmede jeg denne video via Periscope, og den anden dag genså jeg den og indså at den godt kunne klare at komme gennem en gang redigering - derfor har jeg redigeret den på ny, og deler den her. 

I videoen viser jeg flere måder at rette fejl i patent basis altså patent ret.


HENT OPSKRIFTEN GRATIS HER



Sammensyning i patentstrik. Når du skal sy sammen i Patentstrik, har du brug for en kantmaske at sy i. Til pulsvarmerne har jeg valgt en knudekant, fordi den er let at se. Er du mere rutineret i forhold til at sy sammen, vil jeg vælge at strikke helt uden kantmasker, men strikke patent strik ud til kanten og sy sammen i ét "ben" fra hver patentmaske =usynlig sammensyning. 


Du kan stadig nå at tilmelde dit min online sommer strikkeskole 2020 hvor vi strikker patentstrik lige her



mandag den 15. juni 2020

Hel - Halv og Fals Patent. Hvad er egenligt forskellen?

Der er forskel på om du strikker, hel, halv eller falsk patent, men hvad er egenligt forskellen?

På mange områder ligner hel og halvpatent hinanden, mens det er tydeligere at se falsk patent "bare" er et ret og vrang mønster.

I dette blogindlæg viser jeg dig hvori forskellen ligger på de 3 typer af patentstrik, eller rettere 2, for den ene har slet ikke noget med patentstrik at gøre, den efteraber bare. 

 Før du læser videre, anbefaler jeg at se denne knap 8 min video om de 3 typer, sådan at du let kan kende dem fra hinanden,.

Falsk patent
Maskeantal delbart med 4 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: 1 ret, 1 vrang, *3 ret, 1 vrang*  gentag fra * til * 
2.P: *3 ret, 1 vrang* gentag fra * til * til de sidste 3 masker, 3 ret

Gentag pind 1 og 2

Halv-patent Metode 1
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: *1 vrang, 1 ret*gentag fra * til * 
2.P: *1 ret i masken under, 1 vrang* gentag fra * til * 

Halv-patent Metode 2
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)

1.P: *1 ret, slå om løs af*gentag fra * til * 
2.P: *patent ret, 1 vrang * gentag fra * til * 

Gentag pind 1 og 2 (ens for begge metoder)
Hel-patent 
Maskeantal delbart med 2 (+1 hvis kanten skal være ens)
1.P: *1 ret, slå om løs af*gentag fra * til * 
2.P: *patent ret, slå om løs af * gentag fra * til * 
Gentag pind 2

Online patent kursus (brioche knitting)
Online sommerstrikkeskole 2020 Patentstrik et 3 ugers online kursus

Åbner for salg onsdag d. 17. juni kl 12:00 de første 20 der køber deres plads sparer 20% 

Live uge 30, 31 og 32. Køb her fra d. 17. juni 

og tilmeld dig mit nyhedsbrev, og være den første der ved når der åbnes for pladser



Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.



mandag den 8. juni 2020

Rundt bærestykke vs Raglan

Lær om forskellen mellem rundt bærerstykke og raglansnit

Hvad er lighederne og hvori ligger forskellen når der snakkes om de 2 konstruktionsformer 
Rundt Bærestykke og Raglan?

I dette blogindlæg kan du læse om metoderne både når de strikkes nedefra, men også oppefra. Som strikker, er det altid et plus at have en god forståelse af den konstruktion man skal strikke.

Nedefra og op
Ens for begge konstruktionsmetoder er at de når de strikkes nedefra og op, begynder helt ens. Krop og ærmer er identisk på både sweatre med rundt bærestykke og sweatre med Raglan.

Når du har sat ærmerne til kroppen begynder forskellen





Rundt bærestykke
Et rundt bærestykke kan ses som en rund kegleform, hvor der i etaper tages ensartet ind, fra ærmegab og op mod halsen, dette betyder at konstruktionen ikke har nogle synlige ærmegab linjer. Rundtbærestykke er den absolutte letteste sweaterkonstruktion, der er strikket rundt. Og egner sig derfor perfekt som et begynder projekt.

Denne konstruktionstype har brug for lidt hjælp, hvis du gerne vil fremhæve feminine linjer og give din kropsfacon synlig kærlighed.

Taljering og en dyb hals er med til at gøre snittet mere feminint og på den måde ar være flatterende selvom du ikke længer har krop som en teenager.



Raglan
derimod har klare definerede linjer, hvor ærmet møder kroppen, og lige som rundt bærestykke er det en af de letteste konstruktioner at strikke. Der tages typisk ind på hver 2. omgang, fra ærmerne er sat til.

Lige som ved rundt bærestykke, har denne konstruktion brug for mere feminine snit, bl.a. hvis du har en stor  eller barm, eller brede skuldre. En god halsrunding, og taljering må til.

Raglan sweateren er også et godt begynderprojekt.

Oppe fra og ned
Konstruktionerne begyndes forskelligt, mens der til rundt bærestykke tages ud til en omvendt kegle, tages der på Raglanen ud i en omvendt trapetz form. Ens for begge konstruktionsmetoder er at de når de strikkes nedefra og op, slutter helt ens. Krop og ærmer er identisk på både sweatre med rundt bærestykke og sweatre med Raglan.

Rundt bærestykke
Efter halsen er strikket tages der masker ud, ofte over et sted mellem 3-9 omgange jævnt fordelt på bærerstykket. Der kan også være tale om at der strikkes efter et diagram, hvor udtagningerne er stratetisk placeret i forhold til at gå op i mønsteret.


Udtagningerne til raglansnittet, gøres ofte med omslag og danner på den måde et lille hulmønster. Den klassiske skarpe linje som vi kender fra at strikke raglansnittet nedefra og op er svær at få når der strikkes oppe fra. Det kan dog godt lade sig gøre, hvis du f.eks vælger løftede udtagninger, se videoen her under. 


Hvad er din foretrukne konstruktion, det runde bærerstykke eller raglan snittet - og hvad med retningen, er du til oppefra og ned eller omvendt? 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.







tirsdag den 2. juni 2020

Undgå at det strammer når du sætter ærmer til kroppen (strik en sweater)



Du kender helt sikkert, det med at den første og nogle gange også de næste omgange, lige efter du har sat ærmerne til kroppen er mega stramme. Dette kan du helt undgå, med dette lille bitte super lette tip...



I videoen oven over viser jeg helt præcis hvordan, men her skal du få teknikken beskrevet også.

Du skal bruge en rundpind, der er ca 15-25 cm længere end omkredsen på det du strikker, længere går også. 

Når ærmerne er sat til kroppen, laver du ganske enkelt en kæmpe magic loop, ved at lave løkkerne midt på ærmet i hver side. 

MEGA LET IKKE?

Hvorfor virker det?
Grunden til at ærmet er så pokkers stramt når det sættes til kroppen, er at der er mange mange flere masker, hen over det lille gab, hvor de er sat til. Det er det, der gør at de strammer. Og når du deler med magic loop midt på ærmets top, så fordeler du denne mangel på plads ud på pindene, og det hele bliver dejligt let at strikke. 


Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


mandag den 11. maj 2020

Åhh nej - jeg har spildt kaffe på mit strik

Det kan godt være man ikke skal græde over spildt mælk... Men spildt kaffe, det er en anden sag.

Den anden dag tabte jeg mit garn ned i min kaffe kop, eller retter det nærmest hoppede op af sig selv. 

I det øjeblik kom jeg i tanke om, hvor glad jeg en gang gjorde en kursist... Der ved et uheld havde væltet sin kaffe ud over alle mine prøver... 

Hun stivnede og var lige ved at bryde ud i gråd, over at have ødelagt alle de fine prøver fra min bog... 

Jeg var meget mere cool, for jeg huskede jo mormortricket med koldt rindende vand fra hanen i en fart... 

Derfor stoppede jeg undervisningen, og viste kursisterne det super lette trick.

1. Stop skaden, fjern alt, og tag det der er kommet kaffe på væk for sig.

2.  Find nærmeste køkken eller toilet

3. Tænd for det kolde vand, og lad det løbe, mens du skylder kaffen af. Ikke gnide ikke skrubbe eller hive. Ikke lægge i blød. Bare skyld skyld skyld til kaffen er væk. 

TA-DAAAA 



I denne korte video, kan du se hvor let det er. 

Har du gode råd til pletter af alle arter på strik, så del dem med os andre i en kommentar :-) 


Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke"-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

mandag den 4. maj 2020

Fjern fnugger fra dit strik på 3 forskellige måder - let og billigt

www.bykaae.dk
Er der næsten noget der er mere træls end at opdage din næsten nye sweater allerede fnugger?

Jeg har 2 metoder som jeg er særligt glad for. Den helt billige med en engangsskraber og så den lidt dyre metode med en uldkam.



Dygtige Birgitte fra Knitwedo er bare genial når det kommer til at gøre tingene lidt mere lækre!
Se bare den her smukke uldkam i træ, og ja jeg har da også en der er billigere i plast fra Prym, men denne her, den er max lækker og præcis lige så god, den ligger bare lidt bedere i hånden. Jeg har også en lille el-drevet en, men den stod hurtigt af og brændte sammen - den kunne ikke klare Leias lille børnebluse, der var blevet lidt ufrivilligt langhåret. I denne video viser jeg hvor let jeg affnugger Leias sweater med uldkammen fra Knitwedo, Leias sweater er er strikket i den blødeste bløde merino og som du kan se i videoen trængte den virkelig. Blød merino er jo nok den type uld der pealer (fnugger) aller mest.




Er du frygtløs kan du også snuppe en ny engangsskraber og barbere din sweater. Denne behandling egner sig bedst til glatstrik. Men det er let og hurtigt. 


Jeg håber du kunne bruge dette lille "strikke"-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

mandag den 27. april 2020

Undgå hakket ved omgangens start

www.bykaae.dk
Alle får det! et hak der hvor de har slået op og igen når de lukker af - sådan er det når du strikker rundt. MEN det kan super let undgås. Jeg giver dig mine bedste tip her under. 

Hvorfor er det der kommer hak? 
Svaret er helt enkelt - når vi strikker rundt strikker vi i en spiral form - Derfor!


Det første hak jeg selv for alvor blev opmærksom på som ny strikker, var det hak der kommer ved omgangens start. Grunden til at jeg opdagede det, var ikke så meget hakket i sig selv - men den forbandende lange "snor" der kom mellem sidste og første maske. 

Jeg lærte hurtigt at ved på første omgang, at bytte om på sidste og første maske, så kunne jeg både skjule den lange snor, men også undgå hak. Denne metode er synlig, men meget pænere end slet ikke at gøre noget.

MEN der er flere måder at gøre det på, min favorit er er at strikke den første maske på omgangen med begge tråde.

I videoen oven over gennemgår jeg flere metoder til hvordan du på første omgang retter op på hakket, men også hvordan du let kan gemme det i din hæftning. 




Hakket ved aflukningen er i den grad også til at få øje på, men det var ikke det første der generede mig som ny strikker, jeg kunne let gøre hakket mindre ved at sy tråden ned. Med tiden blev jeg dog klar over at denne lille operation kunne gøres meget mere raffineret.

Ved at sy noget der minder om et kædesting, rundt om første aflukningsmaske med tråden fra din aflukning, og så sy tilbage i den sidste aflukningsmaske, bliver overgangen helt usynlig. 

I videoen oven over viser jeg dig hvor let det er. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


mandag den 13. april 2020

Sådan regner du ud hvor stort dit sjal bliver

www.bykaae.dk
Jeg er ret vild med strikkede sjaler, også selv om jeg ikke bruger dem som sjaler, men bare tørklæder. 

Min favorit konstruktion er og bliver trekantsjalet strikket oppefra og ned. Jeg har ret mange opskrifter på trekantede sjaler også et der er GRATIS. 

Haslev sjal som jeg designede tilbage i 2016 i forbindelse med et lokalt strikkeevent Strikkefest i Haslev. Sjalet kan du finde lige her.

Når det kommer til at strikke et oppefra ned trekantsjal, er det SUPER LET, som i virkelig let, begynder let! særligt hvis du strikker glatstrikning eller retstrikning. Med et mønster kan det straks blive meget meget mere kompliceret og udfordrende. 

Rigtig mange har skrevet og spurgt mig:
Hvordan kan jeg regne ud hvor mange masker og hvor mange pinde jeg skal strikke for at få et trekantsjal der passer?



Og det er faktisk slet - slet ikke svært at regne ud, når bare du har din strikkerøve og kan helt basis matematik, hvor du ganger. I denne video viser jeg dig præcis hvor let det er!

Hent gratis pdf med formlen her


Og skulle du brænde for meget mere om sjaler, så har jeg her i foråret et 5 uger langt online kursus om at strikke sjaler, her lærer du også de matematiske formler for mange flere sjalstyper. Læs mere her 

Strikke Bootcamap 2020 - Skønne sjaler, er 5 uger hvor du bliver en stjerne go' sjals strikker






I denne video viser jeg hvordan jeg bruger mine trekantsjaler, oftest bruger jeg dem som tørklæder.

mandag den 6. april 2020

Dobbeltstrik - fine kanter og montering i dobbeltstrik (Fra min online strikkeklub)

www.bykaae.dk
I min online medlemsklub som igen netop er åbnet op for salg af pladser havde vi på vores sidste modul om dobbeltstrik. En af kursisterne Birthe, vil rigtig gerne strikke en jakke, men frygtede monteringen i dobbeltstrik. 

I dag giver jeg dig en lille smagsprøve af hvordan det ser ud når jeg underviser live i min medlemsklub via Facebook. 

I forvejen før vi gik live havde medlemmerne en uge for inden modtaget et undervisningskompendium om basis dobbeltstrik på mail, og i det dertilhørende modul i den lukkede facebook gruppe har vi arbejdet med emnet. 



Onsdag aften kl 20:30 samles vi til live undervisning i den lukkede Facebook gruppe og ud fra de spørgsmål der har været til dobbeltstrik gennem ugen. Det har bla. været om at få kanten fin og så om sammensyning af dobbeltstrik.  

Det er ikke alle i gruppen der ser med mens vi er live, men de der gør har mulighed for at stille spørgsmål imens og som du kan hører er der ind i mellem en livlig debat i gang. Teksterne fra live videoen er ikke med her, men da jeg læser højt kan du nok fornemme det. 

Denne gang er det medlemsklub nr 4 som starter op, og som medlem har du adgang til alle de materialer vi har haft siden start - arbejder vi med et emne der ikke lige er dig, er der massere af "gamle" emner at tage fat i f.eks. det om dobbeltstrik. 


Hvis du overvejer om min online strikkeklub er noget for dig kan du læse mere her. Jeg lukker for salg d. 13. april kl 20:00,  og der er max 250 pladser. Næste gang jeg åbner først for pladser igen til efteråret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

mandag den 30. marts 2020

Den mest elastiske aflukning jeg til dato har mødt - perfekt til tå op sokker


www.bykaae.dk


I sidste uge skrev jeg om hvilken type pinde der egner sig til hvad - i forhold til at strikke sokker. I dag giver jeg dig den mest elastiske aflukning jeg kender og den er PERFEKT til tå op sokker, særligt hvis du som mig, har en stor læg. 


For at fremme forståelsen har jeg strikket 3 prøver i samme garn, men i hver deres farve, det 2 første prøver er lukket af med de 2 aflukninger som jeg ser aller flest bruge når jeg er ude og undervise rundt om i ind og udland. Det er ikke dårlige aflukninger, de egner sig bare ikke til alt!

Jeg strikker i Peruvian Highland wool fra Filcolana på pinde 5 mm i birk, jeg har 28 masker på pinden og har strikket 11 pinde. Jeg har strikket 3 ret *2 vrang, 3 ret* rib

Aflukning nr 1 Klassisk lænkeaflukning,  farve 344
www.bykaae.dk

Den klassiske lænkeaflukning som alle kender, den er fast og ikke særlig elastisk. Desuden har lænkeaflukningen den uklædelige egenskab, at den lægger sig som en lænke på den side der lukkes af fra, her er lukket af fra retsiden (som du vil gøre det med et par sokker). Strik 2 masker *træk bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske*

Aflukning nr 2 Lænkeaflukning som maskerne viser,  
farve 281
www.bykaae.dk

Lænkeaflukning som maskerne viser, den er fast, men ikke så fast som klassisk lænkeaflukning. Strik 2 masker som maskerne viser, *træk den bagerste maske på højre pind over den forreste, strik 1 maske som masken viser*

Aflukning nr 3, Strikketaflukning som maskerne viser, 
farve 355
www.bykaae.dk

Næst efter lænkeaflukningen er den klassiske strikket aflukning nok den aflukning som mange kender, de fleste kender den blot til ret. Strik 2 masker som maskerne viser, før begge masker tilbage på venstre pind og strik dem drejet ret sammen.

Se de 3 aflukninger op mod hinanden


I denne video, viser jeg hvordan jeg lukker af, men også hvordan de 3 aflukninger er i forhold til hinanden.

Hvilken type aflukning lukker du dine tå-op sokker af med, hvis du ikke ved hvad den hedder kan du beskrive hvad du gør - links går i spamfilteret. 

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks (billedet her under) på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

mandag den 23. marts 2020

3 slags pinde at strikke strømper på - hvilke egner sig til hvad?

www.bykaae.dk
Strømper er nok det jeg har strikket mest i mit lange strikkeliv og i 2018 blev det jo til hele 24 par til familien.

Når jeg strikker strømper så har jeg selvfølgelig nogle favorit metoder og dem vil jeg dele med dig her, samtidig med at jeg præsentere dig for 3 typer af pinde du kan strikke dine strømper på.

Det er sådan at når jeg strikker sokker fra tåen og op, så foretrækker jeg Magic Loop på 60-80 cm lange rundpinde. Selv om jeg har en række videoer om at strikke 2 på en gang med Magic Loop, så foretrækker jeg faktisk at strikke en sok af gangen, jeg synes det går hurtigere for mig.

Når jeg strikker sokker fra skaftet og ned, så kan jeg rigtig godt lide strømpepinde, og det er faktisk sådan at jeg her i løbet af det sidste års tid er blevet så glad for de bøjede strømpepinde at jeg faktisk tror på at de kommer til at overtage verdensherdømmet i forhold til almindelige strømpepinde.

Nede under har jeg listet en række videoer, og jeg har også skrevet en kort fyldestgørende tekst, sådan at du kan se om videoen er en du skal se.

Og har du ikke strikket sokker endnu og bare rigtig gerne vil igang, så anbefaler jeg at du henter min Gratis SokkeGuide lige her


Når det kommer til Strømpepinde, så strikker jeg kun med 4 pinde, jeg har fordelt mine masker på 3 pinde og strikker med den 4. 

Et tip til strømpestrikkere, er at have halvdelen af maskerne på én pind og fordele den sidste halvdel på de 2 andre pinde. Når du kommer til hælen strikkes hælen (med mindre det er en Sweet tomato hæl) over den pind med halvdelen af maskerne på. 



Første gang jeg prøvede de bøjede strømpepinde (CDPN's på engelsk) der var jeg ikke imponeret, jeg var faktisk slet ikke imponeret. Men da flere og flere på mit online kursus (Strikke Bootcamp 2018) sværgede til pindene. Besluttede jeg mig for at give dem en chance. 

Efter at have strikket 3 par sokker var de pludselig mine favorit pinde, og inden jeg vidste af det, så tog jeg dem, frem for strømpepindene når jeg skulle strikke skaft ned (de er også perfekte til tå op, men jeg elsker Magic Loop). 

Med de bøjede strømpepinde får du et sæt med 3 pinde, maskerne sidder fordelt på 2 pinde og du strikker med den 3. pind. Lidt som Magic Loop, bare uden wirerne der skal holdes styr på og lidt som strømpepinde bare uden så mange pinde. 

Faktisk tror jeg på at denne pind kommer til at slå strømpepinden af pinden, ligesom "alle" nu vælger at strikke på rundpinde frem for de gamle lige jumperpinde. 



Tå op sokker er super vanskelige at strikke på almindelige strømpepinde, på de bøjede kan du sagtens. MEN MIN FAVORIT til at strikke sokker fra tåen og op, er Magic Loop. 

Kort fortalt strikker du rundt på en alt for lang rundpind, en rundpind, der er 60-80 cm lang. Den ene halvdel af maskerne hænger på wiren mens den anden halvdele er oppe på pinden mens maskerne strikkes. Når pindens masker er strikket, vendes arbejdet og maskerne fra wiren føres op på pinden og maskerne du lige har strikket glider ned på wiren - LET NOK.


Rigtig mange strikkere kan godt lide at strikke 2 sokker på én gang, altså sådan at du strikker Magic Loop og har begge sokker på pinden. 

I denne video viser jeg hvordan du strikker 2 på en gang fra skaftet og ned inklusiv hælen. Faktisk strikkes hælene for sig, når du strikker 2 på en gang kan hælene ikke strikkes samtidig (fordi du skifter mellem at strikke rundt til frem og tilbage)

Når jeg strikker 2 på en gang, foretrækker jeg at slå op og strikke skafterne hver for sig, hvorefter jeg sætter det hele på rundpinden og strikker 2 på en gang. 



Du skal ikke snydes for også at få en tå op vejledning til 2 på en gang. Den er ikke helt så dybdegående som skaft ned, da principperne er de samme. 

Som med skaft ned hvor jeg foretrækker at strikke ribberne først og så først derefter strikke 2 på engang... Har jeg det på samme måde med tå op, jeg kan godt lide at strikke tåen for sig, og derefter sætte dem ind på den lange rundpind og strikke rundt. 



I denne video præsenterer jeg dig for min gratis sokkeguide hvor jeg giver min beste tips til at komme godt igang med sokkerne. 

Hvilke pinde nyder du at strikke strømper på og hvilken metode bruger du?

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.


fredag den 13. marts 2020

Strik dine ret-riller mere fast, så de passer som kant til glatstrik

www.bykaae.dk

Ret-riller eller en retstrikket kant som det også kaldes er super fin som kant til glatstrik. Den har dog den ulempe at strikkefastheden når du strikker ret-riller og strikkefasthende når du strikker glatstrikning har en ret stor forskellighed. Ret-rillerne fylder mere end glatstrik i breden men fylder så lidt mindre i højden.

Der findes flere løsninger for at få en finere kant, du kan f.eks. vælge at have et forskelligt maskeantal på din kant og det glatstrikkedestrikkede, strikke ret-rillerne på en tyndere pind...



ELLER du kan gøre som mig. Strik alle dine ret-rillemasker drejet ret!


Så meget kan du gøre din kant fastere - bare ved at strikke drejet ret!
På denne prøve viser det blå strik en kant med drejet ret-rillemasker og violette del viser almindeligt strikkede ret-rillemasker. Hele prøven er strikket i samme garn Peruvian Highland Wool fra Filcolana og på samme pinde Birketræ pind 4 mm.

Der er ingen tvivl kanten på det blå er bare meget finere end kanten på det violette!

Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.

mandag den 9. marts 2020

Sno unden snopind - let og ligetil!

www.bykaae.dk

Jeg ejer ikke en snopind, og det er der flere årsager til, den vigtigste er at jeg faktisk synes det er langt mere besværligt at bruge den lille snopind end det er at strikke uden!


Når jeg laver mine snoniger, bruger jeg højre pind, til at hente de masker der skal snos, mens jeg lader resten af maskerne der skal snos glide forsigtigt af venstre pind. Første gang jeg gjorde det skulle jeg lige trække vejret dybt et par gange... men det gik forbløffende let.


Det er lidt forskelligt om maskerne skal snos for eller bag (venstre el højre) hvordan maskerne løftes af, krydses og sættes på pinden igen. I videoen viser jeg begge veje og med forskellige antal af masker der skal snos.

Sno til højre
Spring de masker over der skal bag arbejdet, stik højre pind ind i de masker der skal foran. 
Lad alle masker glide af pinden. 
De løse masker der hænder sættes på venstre pind bagved, derefter maskerne fra højre pind. 
Strik nu hen over snoningen.

Sno til venstre
Spring de masker over der skal bag arbejdet, stik højre pind ind i de masker der skal bagved. 
Lad alle masker glide af pinden. 
De løse masker der hænder sættes på venstre pind foran, derefter maskerne fra højre pind. 
Strik nu hen over snoningen.

At sno uden snopind stiller krav til dine strikkepinde. Det er STORT SE UMULIGT at sno uden snopind hvis dine pinde er runde og ikke spidse.  Strikker du på træpinde, er det vigtigt du finder en pind med en rigtig god spids. Du kan læse meget mere om pinde i min gratis pindeguide lige her.

Disclamer
Skal jeg strikke hen over rigtig mange masker kan jeg godt finde på at bruge en strømpepind til at holde maskerne, men kun hvis garnet er glat og det let vil trævle op for mig.



Jeg håber du kunne bruge dette lille strikke-tip 
Rigtig god Strikkelyst
Charlotte Kaae

--------------------------------------------------------------------------------------------------
Og glem nu ikke at du ved at shoppe via reklamelinks på min blog er med til at støtte mit arbejde med at lave gratis undervisning her på bloggen.