Indretning med fransk og svensk nostalgi med stemning og personlighed

Viser opslag med etiketten Butikken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Butikken. Vis alle opslag

mandag den 30. april 2012

Nyt

Lidt flytten rundt i stuen - nok noget af det, jeg elsker allermest. Var på loppemarkede igår og fandt den sødeste lille cykellygte i en fantastisk smuk cremefarve. Så nu hænger den i stuen på min fars gamle hylde. Kan ikke helt bestemme mig om jeg skal hænge min lange frise op eller om den skal blive stående ved siden af brændeovnen. Jeg er kommet en del videre med min kælder oprydning og igangsættelsen af mit vaskerum dernede. Selvom det ligger i kælderen, har vi et fantastisk flot lys dernede og nu, hvor vi har malet det meste hvidt, bliver det endnu bedre :-)). Jeg skal nok lægge billeder ind når det er færdigt. Nu må jeg videre med oprydningen for skal pakke varer ud inde i butikken bagefter :-)).

onsdag den 9. februar 2011

Nye ting og sager

Foråret er på vej, jeg kan mærke det, kan i også det ??

På dette tidspunkt hvert år, er jeg ved at briste af længsel efter nye ting til mit hjem.
Jeg vil ha nye puder, tæpper og pynteting for at få ny energi og inspiration i min hverdag.

Jeg har bestilt så mange fine ting ved mine leverandører, at jeg blev nødt til at vise jer dem.
Jeg kan næsten ikke vente til de kommer hjem, og er sikker på, at jeg selv er nødt til at købe det hele til mig selv også.. haha.




Elsker altså disse smukke jernstativer/potte stativer, som man kan bruge til sååå meget i sit hjem.
-og så er de jo ekstremt dekorative synes jeg.


Madonna figurer er jo en af mine helt store laster ved i jo..
KAN ikke få nok af dem og jeg MÅTTE bare eje denne med den smukke patina og de fine farver.
De er så svære at finde..


Hvad med jer, har i også kriller efter nye ting ??

torsdag den 19. august 2010

Min nye Madonna figur

Tusind tak for alle de søde tilbagemeldinger om at jeg igen er vendt tilbage til bloggen.
Ikke at jeg har haft forladt jer, men tiden mm. har bare gjort sådan, at der var gået for lang tid siden jeg sidst lavede et indlæg.

Jeg lovede sidst at afsløre, hvem min nye "dame" var..... og her er hun så...


Den fineste STORE Madonna figur er kommet ud i min have...Stor, smuk og hvid er hun og jeg nyder hende hver dag.
Men vi har ikke helt fudet pladsen til hende endnu og da hun er KNOKKEL tung og ikke så nem LIGE at flytte rundt på, har hun bare lige fået en plads ved hoveddøren, sammen med mine nye store krukker fra butikken.

De er intet mindre end geniale..
Krukkerne er lavet i fiber men ligner smukke gamle krukker i patineret sten/ cement.
Disse kan blot holde i mange år og vintre udenfor og vejer jo intet, så de er nemme at flytte rundt med.

Genialt siger jeg bare...



Madonnaen kan man også købe i butikken, hvis man er interesseret, ligeledes med den fine flaske/karaffel i fattigmandsssølv, som nogle spurgte på i sidste indlæg.


Efterhånden er jeg ved at have så meget udenfor mit hus, at jeg ikke har plads til mere.
Jeg må snart tage en oprydning og sortere noget fra, men kender i det
- det er altså svært at skille sig af med noget.. :-)

Godt at jeg ikke har mere plads end jeg har.
Tænk hvis jeg boede på en gård med masser af steder at stille ting....puhhh


Men NU går det altså snart ikke mere..


mandag den 12. april 2010

Badeværelset i rustik stil



Godmorgen kære venner...
Idag er det bare lige et lille nyt indlæg og en stor TAK til alle de skønne kommentarer, som i lægger hos mig.
Jeg bliver så glad og læser dem mange gange for at nyde dem igen og igen, tusind tak...



Jeg skal nok gå ind og besøge jer allesammen og lægge kommentarer hos jer også,
men det bliver ikke i denne uge tror jeg,
for har et stramt program lige nu...

Jeg har lige fået de skønneste ting hjem til butikken,
hvor badeværelset er i fokus lige nu.
Bl.a. den hvide kommode er jeg vild med, da den ikke fylder så meget..



De skønne rustikke vasketøjs kurve er allerede blevet et stort hit;
rigtige fine.....



Ha den mest fantastiske dag allesammen; her skinner solen så flot, så jeg vil ud og nyde det flotte vejr sammen med lille Ludvig, som skal prøve sin nye sansegynge for første gang :-)...
Igår gik Alfred og jeg rundt i byen og samlede ind til Kræftens Bekæmpelse i 3,5 time !!!
Jeg er så stolt af at han kunne holde til det og at han gad...
Han gik rigtig op i det og delte sedler ud til allesammen med stor fornøjelse;
han cyklede rundt og beklagede sig ikke en´ eneste gang, så jeg kan sige jer, at jeg var en stolt mor.

Igår aftens fortalte jeg ham så, at vi i hele Danmark havde samlet ind for 34 millioner kroner !!!!
Sådan Danmark, flot gået...
Sikken en fantastisk hjælp det giver fremover til de kræftramte...


Det syntes han var ret sejt. især når bedstefar jo lige er død af kræft,
så kan vi jo prøve at hjælpe andre syge  mente han...

Kæmpe knus fra Conny

torsdag den 4. februar 2010

Såå fransk og smukt....

Hej, som i sikkert har fundet ud af er jeg fuldstændig vild med den franske bolig stil.
Men også jer dejlige svenskere har fået fat i, hvordan man indretter boliger, så de er hyggelige og med stor personlighed og dejlig primitiv indretning synes jeg.

Indtil videre har jeg dog ikke helt forstået at få blandet så meget svensk hygge ind i min bolig selvom jeg er ved at besvime, når jeg ser blogs med svensk indretning i ren Emil fra Lønneberg stil.... ahhh..


Idag har jeg fået nye jernfriser fra Jeanne D´Arc Living ind af døren og jeg er fuldstændig solgt.
De er såå fantastiske og jeg måtte straks have en op at hænge i min døråbning.
Jeg elsker jernfriser; de gamle er virkelige smukke men også de nyproducerede kan sagtens gå an. De er nemlig som regel meget lysere i farverne end de gamle og hos mig, ja så skal altid helst være lyst og hvidt.

- som mine drenge på 9 og 6 år siger, når jeg igen står med maler penslen i hånden : "Mor, hvorfor er din ynglingsfarve hvid ?"

Ja, jeg er vild med de "hvide" boliger, men nogle gange ser jeg også billeder af hjem,
hvor jeg tænker :
"Der bor HELT sikkert ikke nogle børn i det hjem, og hvis der gør, er det synd for dem ".

Altså de hvide boliger er smukke, men jeg kan dog godt li´ at sætte mørke kufferter, grønne gamle hylder og lidt madam blå mm. ind imellem. Jeg synes, at det giver lidt personlighed og indtryk af liv og glade dage i huset.  Hvad synes i ?  Kan i følge mig ??



men denne jernfrise er altså bare flot.....


Hørpuder er også en af mine "mærkesager" :-). De findes overalt i mit hjem og denne nye har også fået en plads med det samme, den blev pakket ud idag....

Jeg er nødt til at vise jer et billede af min store Madonna figur. Hende købte jeg i den fuldstændige fantastiske butik www.Millemalou.dk.
For jer, der ikke kender den butik, så kig straks derind; hun har de flotteste ting og så er hun bare så sød.
Da jeg bestilte hende her, var jeg døden nær, som min mand sagde.
Jeg var så nervøs for om hun nu gik i stykker i fragten, og trak næsten ikke vejret i 3 dage indtil hun kom.
Da jeg åbnede kassen og pakkede hende ud, turde jeg ikke at kigge..
- Tænk hvis jeg fandt hende i tusind stykker.... Først åbnede jeg det ene øje, hmm. okay jeg har kontaklinser og det var det forkerte øje at åbne, så jeg kiggede lige så stille ud igennem begge øjne og JO, DER VAR HUN... HELT INTAKT OG PERFEKT, min skønne franske dame.


Hun er absolut den mest fotograferede dame i mit hus...




Skodder og gamle vinduer... Absolut en Conny ting...haha..
Efterhånden er børnene og vennerne også ved at vænne sig til at der står gamle vinduer, døre og skodder rundt omkring, ha ha...

Jeg er så glad for mine nye friser og puder; de er selvfølgelig også bestilt hjem til min netbutik,
og mon ikke der er andre, der falder for dem, som jeg har gjort ??...

Jeg har forresten fået min første award, TUSIND TAK. Jeg blev så glad.
Den vil jeg fortælle mere om imorgen..
Nu kan jeg høre, at der er en kop varm kakao der kalder på mig...

Mange søde hilsner fra
Conny

søndag den 31. januar 2010

Skønne ting

Jeg har lige købt et nyt kamera og går rundt og leger med det... Hmm, mange år siden jeg sidst har haft et spejlrefleks kamera i hænderne, så det kræver lidt tid  (og rigtig indstilling :-) af kameraet ).
Idag får i derfor ingen billeder fra mig selv, men billeder af super smukke ting fra nogle af mine leverandører, som jeg selvfølgelig har bestilt hjem til butikken...



Super skøn hylde med masser af stemning





- er vild med disse krukker og opsatser, som bare forskønner ethvert gammelt bord




- er vild med denne lampe fra butikken, som er lavet udfra inspiration af en gammel kageform..
Sød ide´ og super sød lampe i anderledes stil, som du ikke lige ser alle vegne...



Denne lysekrone har jeg også bestilt hjem til butikken og ved allerede nu, at jeg bare må eje en til mit soveværelse eller badeværelse... :-)




- skal da have disse hængende på min altan eller i mit stakit til sommer...
Drømmer om at vælte en væg i mit hus, som vil give mig et KÆMPE køkken med udgang til altan..
Så kan jeg rigtigt få et fransk stort landkøkken med langbord, gammelt afskallet køkkenskab og franske døre ud til altanen.. Men det kræver, at jeg lukker et af mine lokaler, som jeg bruger til butikken... DILEMMA... :-(





- så kunne denne fantastiske bænk stå i mit køkken eller på altanen...
Jeg er helt vild med at bruge ting inde, som er beregnet til udebrug   - og omvendt...
Det giver en lidt sjov og anderledes indretning synes jeg...

Hvis vi nu vinder i lotto i næste uge, så kan det godt være, at der går lidt tid inden at i hører fra mig igen.
For så skal jeg bestille håndværkere, der skal :

- vælte en væg i køkkenet og lave det helt store køkken med afskallede møbler, langbord og total fransk stil

- komme og sætte nye vinduer i min udestue. Vinduer med små sprosser istedet for de rædselsfulde store moderne termo vinduer med grim lukke mekanisme, som de forrige ejere af huset valgte at sætte i.. Hvordan kan man vælge sådanne vinduer i et gammelt hus ??????

- Rive hele min første sal ned og lægge nyt tag, rejse spærrene, så vi får fuld udnytte af skunken og dermed en del kvadratmeter mere.. - og nyt badeværelse

- pudse huset op, så det bliver HVIDT



JA, jeg har planer nok men ikke 1 million kroner desværre :-)... Jeg håber på, at lykken tilsmiler mig engang i lotto. Jeg ved godt, at man ikke bliver lykkelig af mange penge, og det tror jeg på. MEN kunne jeg bare lige få mit hus gjort færdigt, så det står tilbage i ægte fransk stil med de her rimelige små (haha) ændringer, så må man godt tage resten af lottopengene og glæde andre med dem. Jeg behøver ikke ½ million på kontoen for at få en skøn hverdag bagefter, men bare et FÆRDIGT hus....   kender i det ? 

Nu vil jeg smutte i seng og drømme videre om alle de ting, håndværkerne skal lave i næste uge for mig... måske.... *))

mandag den 18. januar 2010


- en hylde inde i butikken


med virkelige fine hyldeknægte synes jeg.
Hylden er 150 cm lang, så den er dejlig stor og vil være fin med gamle kurve, hatte æsker eller små kufferter ovenpå.


Denne gamle hattehylde er jeg også vild med....
Hmm, mon jeg har vægge nok til alle de hylder ?... Smiler *

Nå nu blev det igen en sen aften i blog verdenen... Det er alt for spændende det her.
Ha´ det godt allesammen.
Related Posts with Thumbnails