..............og sød julemusik der strømmer ud af radioen. Adventskransen har fået tændt sit fjerde lys og lillejuleaften med familiehygge, risengrød og rejemadder venter forude.
Alt er stille inde - huset sover og jeg har morgenen helt for mig selv. I udestuen ligger juletræet og venter på at få fod på, så det kan komme helt ind og blive klædt på til fest. Køleskabet bugner af mad, gaverne er pakket ind og stuen er fyldt med julelys og hygge.
Udenfor suser det en stivkuling og postkassen klapre ind imellem når vinden får fat.......fistelsne fyger hen ad gaden og det er isnende koldt med kuldeindeks på -18 grader. Snestorm og fygning med efterfølgende isslag er varslet for dagen før dagen......nu må vi se hvordan det udvikler sig. Her inde er varmt og godt.
Tror jeg vil stille mig hen under misteltenen.....................og vente spændt.