Nu er jeg virkelig på dybt vand.......helt derud hvor jeg ikke rigtig ved om jeg kan bunde så derfor håber jeg lidt på råd og vejledning fra jer søde medbloggere. Måske er jeg oven i købet så heldig at der er nogen af jer der har egen erfaring i at flytte en vin stok???
Min Svigermor har de mest fantastiske gamle vinstokke i sit drivhus.....med søde grønne og blå druer - de er små men smager helt vildt fantastisk.
Sagen er den, at min svigerfar desværre døde i sensommeren efter et kort tids sygdomsforløb. Det var hans vindruer, hans hjertebørn, ham der nænsomt passede og plejede dem, ham der tændte lidt op i brændeovnen i drivhuset om vinteren når han syntes det blev for koldt for de gamle stokke.
Min svigermor har nu bestemt sig for at hun vil af med vindruerne, da hun af helbredsmæssige årsager ikke kan overekomme dem og i grunden måske også syntes at det er et overskueligt vildnis af ranker i divhuset altid.
Det er så her jeg kommer ind i billedet........jeg kan simpelthen ikke klare tanken om at de skønne vinstokke bare skal kasseres og derfor går jeg og lege lidt med tanken om at prøve at flytte dem.........hjem til mig.
Nu er det så lige at mit drivhus ikke er ret stort og allerhøjest kan rumme én stok og det skal bestemt prøves. Men så er det jeg spørger:
- Vil en vinstok der har stået i drivhus (med brændovn :0) kunne klare en flytning ud i det fri og også overleve når dens beskyttede tilværelse ophører?????
Jeg har selvfølgelig googlet lidt og læst mig frem til at det perfekte tidspunkt for flytning er lige nu her i vintermånederne - faktisk hellere i går end i morgen ......så jeg skal tænke hurtigt inden der går frost i jorden......for så kan det jo slet ikke lade sig gøre.
Så alt hvad I har at dele ud af af erfaringer med vinstokke og flytning vil gøre mig glad ;0)
Så alt hvad I har at dele ud af af erfaringer med vinstokke og flytning vil gøre mig glad ;0)