Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten violer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten violer. Vis alle opslag

søndag den 8. maj 2011

Aurikler i mit violteater :0)

..........det er ikke altid at drømme bliver til virkelighed, i helt det tempo man ind imellem kunne ønske sig. Men dog bliver mange af dømmene, især de små, realiseret sådan lidt hen ad vejen. Sådan er det også gået med min drøm om et aurikelteater, som jeg tidligere på året så hos Helena.

Aurikler havde jeg ingen af så derfor blev drømmen omformuleret til et lille violteater. Men tiden er gået, den ene uge har taget den anden - men nu er teateret klar. Der er sat et par ekstra "hylder" op og de er malet sorte som resten af træværket.

Desværre er violerne i mellemtiden afblomstret i det varme forår, så derfor sneg jeg mig til at købe en enkelt aurikel på plantemarkedet på Hald Hovedgård sidste week-end. Auriklen har jeg delt i fire og jeg håber at de på et tidspunkt kan deles yderligere, så teateret kan fyldes helt op med de små fine krukker.

Desværre var Zinkbakken ikke med på markedet i år..... jeg ville ellers have købt tre af deres små zinkbakker der i mål passer lige ind på hylderne...... så krukkerne nemt kan undervandes i varmen.....men det får vente.

mandag den 4. april 2011

mandag den 28. februar 2011

Aurikelteater.....

Auricula Theatre
Foto lånt på nettet. I dette teater står krukkerne ikke kun
på én række, men forskudt for hinanden på to rækker.
Det ekstra dimension kan jeg rigtig godt lide.

Drømmene om et aurikelteater spøger lidt i baggrunden i tiden.

Siden Dalby præsenterede sit aurikel- eller Primulateater i efteråret en gang, har jeg leget lidt med tanken om at lave noget tilsvarende måske bare i et mindre målestok. Jeg har forelsket mig i den fine verticale måde at præsentere sine små krukker og planter på og har siden set flere skønne "theatres" rundt om i blogland lidt på de svenske blogge men især i England er de populære. Den svenske blogger Helena har et syntes jeg helt fantastisk smukt og enkelt teater der på en meget fin måde præsenterer hendes skønne samling og får mig til at drømme:

Billedet er lånt hos Helena med hendes tilladelse.
Jeg kunne godt forestille mig at lave et sådan et lille "teater" inde på min overdækkede terasse .....her vil planterne være i skygge det meste af dagen, hvilket må være en fordel så de ikke hurtigt tørrer ud i de små krukker.

Faktisk var jeg så småt begyndt at søge efter små planter og her er bl.a en side med rigtig  mange smukke fristelser for den der søger aurikler til deres små potter. Men så var det jo, jeg så Marlenes indlæg med martsvioler forleden......og er der noget jeg elsker her om foråret så er det martsvioler/viola odorata....så mit aurikel teater kommer nok i første omgang til at tage form som et lille "viol teater" i stedet for. Martsviol og hornviol i skøn forening.....lyder som en drøm i mine øre :0)

Marlene der er ejer af den skønne og fristende netbutik Staudefeen har netop hentet nogle af de skønne nye violer hjem fra England og jeg venter nu på at de vokser lidt til så de kommer i handlen - måske Marlene giver et prej når det sker???......og fristelserne er store lad mig sige det sådan.

Se evt. flere smukke Violer her
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...