Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten ubekendte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ubekendte. Vis alle opslag

onsdag den 14. december 2011

MON..............



"Tror du de når det?"

"Hvem?"

"Ja dem oppe i det gule hus - tror du, de når at blive klar til jul?"

"Njaaaaaa - det ved jeg snart ikke.........det er ikke mange gaver de har købt....endnu.....brunt og brændt dufter det heller ikke af !!!!"

"Næhhhhh.....syntes også det går lidt sløjt.......men måske de når det i week-enden - vi har jo lov at krydse vinger for det!"

"Jaaaa.....de skal somend nok nå det - det plejer de jo........selvom jeg har hørt en fugl kvidre om at hun skal arbejde d. 23. dec."

Nåhhhhh.......men så kommer hun nok hjem til et rengjort hus, for han har da fri ved jeg"

"Ja, lad os krydse vinger for det"

"Ja, lad os."


*SMILER*

da di da di da dum....... ;0)





fredag den 29. april 2011

Hvad er det for en plante???


.......jeg ved det ikke, men syntes den er skøn og lidt særpræget .......måske lidt anemoneagtig - ved det ikke, så det håber jeg ,der er nogen af jer skønne mennesker der gør, for min nysgerrighed er pirret......hvor skal den plantes for at trives og formere sig til et lille gul/grønt tæppe eller små puder?

Jeg fik planten med hjem i påsken, som et lille påskeæg fra min svigerfar - han har selv fået den af sin søster som har den fra Nøddebo.....men hvad den hedder er et lille mysterie :0)




Lørdag kl 10.06
Opklaring af mysteriet:

Tusind tak til Lisbeth fra Høneballehaven der var behjælplig med at finde frem til plantes navn.

Nu er jeg den heldige ejer af en:

Vårskærm/Hacquetia epipactis.

Jeg har aldrig hverken set den eller hørt om den før..... nu må jeg se om jeg kan få den til at overleve her hos mig. For humusrig bladjord er måske ikke det jeg har mest af.....men kan anemonerne leve her kan Vårskærm nok også. Sød er den i alle tilfælde.




tirsdag den 4. januar 2011

Frøken Frost

Frøken Frost 2011 er en konkurrence der afholdes af Anne fra den norske blog Moseplassen




Dette billede fra februar 2010 "Frøken Hval i nød" skal være mit bidrag til konkurrencen. I en lille våge på fjorden var et  Marsvin fanget af isen i flere dage og i takt med at frosten tog til blev vågen mindre og mindre. Til sidst måtte den lille hval med møje og besvær kæmpe sig op til overfladen igennem grødisen for at trække vejret.... desværre med større og større interval imellem, da den blev mere og mere afkræftet som dagene gik. Det eneste selskab Marsvinet havde i flere dage var en enlig svane som desværre en morgen lå død på isen.

Et redningsforsøg blev sat i værk da biologer og forskere fra DMU - dansk miljøundersøgelser - forsøgte at fange Marsvinet for at sætte en sender på den og køre den til havet. Desværre mislykkedes forsøget og Marsvinet forsvandt under isen for ikke at vende tilbage.

Frost hilsner Dorthe/Solhatten

mandag den 5. juli 2010

Hjælp til min Yucca-ting ???

Palmelilje måske????? Billedet tog jeg da jeg købte den sidste år .

Apropos kaktusser som denne skønne blogger skrev om forleden så købte jeg en kaktuslign. plante sidste efterår. Jeg ved ikke hvad den hedder og den ældre mand der solgte mig den for små 20 kroner, vidste ikke hvad den hed......han kunne fortælle at han selv havde bestilt den hjem fra Holland for flere år siden og at han nu havde en hel del af den i haven.

Jeg tror det er en Palmelilje af en slags - Yucca filamentosa......måske. Men jeg ved det ikke. Jeg har ikke nogen at sammenlign med og kender ikke nogen der har denne smukke plante i haven.

Egentlig troede jeg at den var død da den tilsyneladende ikke gav livstegn fra sig. Men pludselig for nogle uger siden skete der noget........blade bliver nu skudt op ad jorden i raskt tempo.....og jeg er spændt.

Nu er spørgsmålet så: skal jeg dele planten nu - på dette lidt kritiske sommerlige tidspunkt - da jeg kan se der kommer 4 rosettet op lige klods op ad hinanden - eller skal jeg bare lade den stå og så dele den til efteråret????

Bladene skyder op blandt storkenæb "rose claire",  opiums valmuer, digitalis og stolt kavaler.
 
 
Gode råd er dyre eller er der nogen der godmodigt vil dele af egne erfaringer????

onsdag den 30. juni 2010

Pæonparade 2


"Jan van Leeuven"

"Duchesse de Namours"

Navnløs - nogle gode bud ????

"Festiva Maxima"

De hvide pæoner er også fantastisk smukke. Duchesse de Namours er ny i år og lever bestemt op til mine forventninger. Min Festiva Maxima er også skøn selv om den endnu aldrig har vist ret meget til de røde aftegninger den burde have på kanten af de inderste kronblade.....men måske det kommer med alderen :0)

Den meget blomsterrige "Navnløs" stod i haven da vi overtog den så jeg er ikke for alvor klog på hvad det kan være for en.......jeg har dog et bud, men ville blive glad hvis der er nogen der har et godt bud også ??????
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...