Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten trappe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten trappe. Vis alle opslag

onsdag den 18. september 2013

Back to July.......

 
 
 

 ........som den ene dag bare tager den anden - og sommeren ligger nu uomtvisteligt bag os det vidner både blæst og heftige regnbyger om.
 
Sidste års altoverskyggende projekt i "haven" vores nye udestue bliver brugt flittigt i disse dage med byger der går og kommer - og lige i disse dage kommer der rigtig mange af dem. Ikke lige det  vejr jeg allerbedst kan lide men i dag ser himlen heldigvis lidt mere blå ud igen.
 
Sidste år nåede vi desværre ikke at få malet trappen til udestuen da vi  -  for det første havde svært ved at undvære trappen de dage den skulle tørre og for det andet havde håbløst svært ved at finde et hul i det regnfulde efterår hvor det kunne lade sig gøre.
 
Men her i sommer er det så endelig lykkedes at få den malet så vi nu kan klappe og sige - vi er færdige :0)
 
Før vi tog på vores første omgang sommerferie strøg Simon og jeg pensel og børste frem og tilbage  og trappen kunne således stå og tørre i mange dage før den igen skulle betrædes - og så oven i købet i tørvejr.




 
 

søndag den 26. maj 2013

De sidste brændeskjul.....




 .......er kommet på plads og  er nu fyldt op med brænde - ved hjælp af  børnearbejde skal siges :0) Billederne er fra sidste week-end hvor Purissima stadig stod blomstrende i bedet - jeg har bare ikke fået jer vist det færdige resultat.
 
Simon fik æren af at kravle rundt og grave ud til de fliser som brændeskjulene skulle stilles på - dette for at trærammen ikke kommer i direkte beræring med jorden, så de forhåbentlig holder rigtig længe. Sidste sommer lavede vi som I ved, de første skjul på stykket neden for trappen og på langsiden ud mod haven. En løsning der passede helt perfekt og skærmede for det grimme udsyn til den golde jord under udestuen.
 
Nu har vi så endelig fået sat brændeskjul hele vejen rundt - og jeg er simpelthen så fornøjet over resultatet. Nu mangler jeg så bare at få malet trappen.......men hvornår er det lige vi kan undvære den  :0)
 

 

tirsdag den 26. marts 2013

Nu tøer det..........


 ....det drypper fra taget ned på akebia og skimmia....og smeltevandet bliver til lange snoede istapper - det er smukt på sin egen finurlige måde.



 

tirsdag den 15. januar 2013

Godmorgen til en snedækket have


I løbet af natten og morgentimerne blev fistelsneen i haven afløst af et reelt snedække og vinter wonderlandet fra december vendte tilbage.

Et meget smukt syn at stå op til......her er en hurtig lille tour de sne-have:












søndag den 16. december 2012

Kom og se.......



..........min nye lanterne.

Hmmmmm............jeg er blevet fristet ud over hvad jeg kunne modstå. Jeg har købt mig en ny lanterne til at lyse op ved indgangen til udestuen. En lille "juletreat" til mig selv ;0)

En rigtig smuk væghængt zinklanterne......den er helt perfekt og lige min stil og så er den i familie med den smukke lanterne jeg fik af mine søde kollegaer sidst jeg havde fødselsdag.

Her er sneen næsten væk og græsset - der så småt er dukket op til overfladen - svupper når man går på det. Det bliver vist en våd og grå uge vi går i møde.




søndag den 9. december 2012

Vinterens første snestorm.

 
Snestormen passerede min have i ly af mørket - i de sene nattetimer og tidlige morgentimer. Da det begyndte at lyse så haven således ud.......helt fantastisk eventyragtig klædt i hvidt over alt  - selv træværket på den overdækkede terasse og udestuen havde fået  et pænt lag sne.
 
Desværre gik der ikke mere end et par timer før det smukke lag så småt begyndte at tø.....så nu er sneen tung og våd.

 












søndag den 2. december 2012

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...