.....det der med at få et smukt magnoliatræ til at overleve i haven min. Nu har jeg nemlig prøvet et par gange uden held. Men ved I hvad???
- nogle gange er fristelsen bare SÅÅÅÅ stor og standpunkter er til for at blive lavet om......så i weekenden skete dette:
.....denne fine lille Susan blev kastet ind på bagsædet af bilen - og fluks plantet i hjørnet af det hvide bed. Nu er det så bare tiden der må vise om det var penge lige ud af vinduet - jeg håber det virkelig ikke.......for mine drømme om en smuk magnolia er åbenbart ikke sådan at skyde ned!!!
Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten træer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten træer. Vis alle opslag
onsdag den 26. marts 2014
tirsdag den 25. marts 2014
Ferskentræ
I vejrudsigten kunne de i dag annoncerer at årets første bøgetræer nu er sprunget ud... en uge tidligere end den tidligere rekord.
Det gælder dog ikke her i haven - så bøgeisen må vi gemme lidt endnu. Nej her "nøjes" vi med det lille ferskentræ der nu har åbnet mange af sine smukke lyserøde knopper....en fryd for øjet.
Det betyder at jeg nok snart må en tur ud med den lille pensel :0)
Tillæg : lige et glimt af dagens solnedgang :0)
Etiketter:
2014,
bøgetræ,
drivhuset,
fersken,
frugt,
Lyserøde drømme,
marts,
rekorder,
solnedgang,
træer,
Årets første
tirsdag den 10. september 2013
Åh så smuk den er lige nu.....
.........som frugterne har indtaget deres fantastiske efterårsfarver. Man skal dog ikke lade sig friste over evne - for frugter i den forstand er det ikke - da de er giftige.
Som dagene går vil bladene også blive mere og mere røde på træet....et fantastisk syn når vi nu alligevel så småt skal til at indse at sommeren for alvor går på hæld.
Min benved står i det smalle bed langs hækken bag mit tørrestativ - ikke nogen fantastisk placering til hverken den eller andre at planterne i bedet i år.....der har simpelthen været så tørt og hækken har suget hver en dråbe ud af jorden så der ikke var ladt meget tilbage til andre planter.
Alligevel.....på trods af tørke og krøllede blade - eller måske netop derfor er der mange frugter i træet i år :0)
torsdag den 23. maj 2013
Og det var 1 - 2 - 3
.......små "opstammede" bøgetræer.
De stod i vejen for etableringen af en cykelsti og blev sammen med en masse andre gravet op for at bliver brændt af. Så er det sørme heldigt man har en stationcar der kan rumme lidt af hvert........
De blev "høstet i går og har stået i vand siden - nu er de så lige blevet gravet ned i haven med en god gang jord blandet med 2 år gammelt hestemøg - så kan jeg kun krydse fingre for at de klarer sig selv om plantningstidspunktet lang fra er optimalt.
lørdag den 3. november 2012
Nu med egen mistelten.
Det er efterhånden længe siden jeg tog fat i drømmen om min egen mistelten i haven - nærmere bestemt tilbage til januar 2011 hvilken jo snart er to år siden nu.
Dengang bestilte jeg således hos Knud fra Kalundborg Planteskole et paradisæbletræ med en toårig mistelten på.....det gjorde jeg efter nøje overvejelser om at selv at prøve at så mistelten på et af mine træer.......men da jeg på daværende tidspunkt ikke var rig på træer i haven besluttede jeg mig for at bestille et træ hvor der allerede var etableret en mistelten.
Desværre viste det sig at ventetiden på et sådan træ var lang da de har svært ved at følge efterspørgelsen og jeg blevet skrevet op samtidig med at jeg blev varskoet om at det ikke var sikkert jeg ville kunne få træet her i 2012 heller.
Faktisk havde jeg afskrevet træet i år da jeg ikke havde hørt noget, men heldigvis ringede de pludselig sidste week-end og sagde at de havde fået en afbestilling og at jeg dermed var den næste i køen.
Jubbiiiiiiiiiiii...............hvor heldig har man lov at være????
Jubbiiiiiiiiiiii...............hvor heldig har man lov at være????
Jeg er nu den heldige og meget lykkelige ejer af et paradisæbletræ "Malus Hyslop" med helt egen snylter. På træet jeg nu har modtaget er der én flot toårig mistelten på. Det er den I ser på det øverste billede. Derudover er der min. to étårige og måske én mere der er ved at spire kan jeg se - så der skulle være mulighed for at jeg om nogle år kan høste egen mistelten (hvad jeg helt sikkert ikke nænner) og dermed sikre julefreden.
Træet er højt og flot og kommer til at bidrage godt til det "tag" jeg så småt er ved at få etablere i haven. Jeg har plantet det foran et langt lige stykke hæk over til naboen. Det bliver skønt når træet springer ud med smukke hvide duftende blomster og bryder de lige linier og ikke mindst også kommer til at dække en smule for gavlen på den anden side af hækken.
Etiketter:
2012,
græskar,
Havedrømme,
havens tag,
mistelten,
November,
paradisæbletræ,
træer
Ugen der gik.....
De første frostnætter sidste week-end med temperaturer ned til -5 grader fik Platantræet og tempeltræerne til at slippe taget i bladene. Høstanemonerne der ellers bare har stået super flot klappede sammen over night så festen her er forbi. Men hvor er det sundt og frisk at stå op til klar frost og blå himmel i stedet for gråt og regn. Billederne her er fra den 27. okt.
......tiden kan man ikke kæmpe imod og jeg forstår slet ikke at det allerede er november. Haven er frygtelig våd og jeg har haft så travlt med arbejde, børnefødselsdag samtidig med at jeg kæmper med mit hovede, så jeg slet ikke er vinterklar derude. Men mon ikke et par timer derude i dag kan hjælpe mig lidt på vej.
Jeg skal have tømt div. zink baljer, kander, vandtønder og fade for vand inden frosten pludselig slår til. Sidste år mistede jeg nemlig min ene vandtønde fordi jeg var lidt for sent ude.......man lærer af skade.
Jeg skal have tømt div. zink baljer, kander, vandtønder og fade for vand inden frosten pludselig slår til. Sidste år mistede jeg nemlig min ene vandtønde fordi jeg var lidt for sent ude.......man lærer af skade.
Græskanterne er vilde og uregerlige og der vokser ukrudt op på mine flisedækkede terrasser så jeg må vist bare på med havehandsken og gribe fat derude......og så er der jo de der løg :0(
Senere vil jeg vise jer hvad der kom med pakketransporten den anden dag........noget jeg har ønsket mig rigtig længe............. ;0)
Etiketter:
allerhelgen,
blade,
overraskelser,
Platantræ,
rimfrost,
træer,
Årets første
søndag den 14. oktober 2012
Gingko biloba
......eller tempeltræ - har bestemt nogle af de smukkeste blade der findes. Tempeltræets blade har en helt fantastisk dejlig, frisk og saftig-grøn farve og de er utrolig smukke når de folder sig ud i det sene forår.
Træet et let og luftigt at se på og de sammensatte vifteformede blade antager de smukkeste gullig-brune høstfarver netop nu. Tempeltræet eller Gingko Biloba er i modsætning til hvad de fleste tror incl. jeg selv - ikke et løvtræ men et urgammelt nåletræ hvis nåle er vokset sammen så de ligner løvblade.
Jeg har haft et eksemplar i haven i nogle år....men da den oprindeligt blev købt som en lille krukkeplante og vokser meget langsomt, så har den stadig kun størrelse at et lille busket træ.
Derfor valgte jeg i foråret at bruge et gavekort fra mine kollegaer og købe et nyt stort, flot (efter min haves dimensioner) søjleformet tempeltræ. Træet blev plantet på vestsiden af udestuen og kan dermed nydes både fra haven og indefra på en regnfuld dag som i dag.
Her er det, det lille buskede tempeltræ der soler sig i oktobersol og morgendug den anden dag
De sidste billeder her er fra den gang det var sommer og tørvejr :0)
- for foden af tempeltræet ses den smukke hvide skærmblomst Walisisk Seline.
Etiketter:
2012,
Tempeltræ,
træer,
Walisisk Seline
tirsdag den 17. juli 2012
Her vil jeg gerne bo i min ferie......
.........i toppen af dette fantastiske bøgetræ med en udsigt som sædvanligvis kun er fuglene forundt.
Dog skal man lige være klar på at man skal 8 meter ned og 80 meter syd på for at finde toiletter.......så en selskabsblære vil være at foretrække.
Ét er sikkert det skal prøves på et tidspunkt.........desværre er der kun plads til to og med en familie på fem giver det lidt problemer.
Huset hedder Trætophuset og ligger ved Rønde i Kaløvigcenteret se flere skønne billeder her.
lørdag den 2. juni 2012
Havens nye tag springer ud.....
..........og den nyeste "tagsten" er mit kugle trompetkrone som jeg fik i fødselsdagsgave. Bladene er nu begyndt at folde sig ud og det ser skønt ud i aften solen. Kronen er lidt assymetrisk endnu....men mon ikke det ændre sig med tiden efter hånden som beskæresaksen bliver sat i sving.
Jeg har før talt om at jeg syntes jeg mangler noget højde i haven, men med mit platantræ som jeg plantede sidste år og denne kugle trompetkrone så hjælper det efterhånden lidt på det.
Min lille haves største "tagsten" er den hvide syren der i år har skuffet gevaldigt med sin blomstring........der har kun været enkelte sporadiske blomster på i modsætning til sidste års overdådige blomsterflor.
Etiketter:
havens tag,
slangeurt,
Syren,
Trompet krone,
træer,
ærgelser
søndag den 13. maj 2012
Længe har jeg ønsket mig......
.........noget mere højde i haven og noget mere grønt tag - det er ikke det jeg har mest af og naboerne mod nord og vest af haven heller ikke (der findes stort set ikke et eneste træ i deres haver) ......så det er bestemt noget af det der skal tilføres mere af i haven i fremtiden.
Mit hjerte havde bestemt sig for, at til dette formål ville en kugle Trompet krone Catalpa bignonioides "Nana" være det perfekte valg til min lille oase og Trompet kronen har derfor længe stået på min side "Must Have" som en af de planter der engang med tiden gerne måtte havne i min have.
Nu er det så plantet dette skønne træ, som jeg fik i fødselsdagsgave - nu glæder jeg mig bare til den springer ud og danne et smukt grønt svævende kugltag lige ved stien ned til lågen.
På den anden side at stien står min elskede opstammede duftsnebolle - i husker den der med rysten og bæven blev flyttet i 2010. Lige nu er duften på sit højeste og især på en dag som i går hvor der kom nogle byger - så er luften tæt af den mest fantstiske nellike duft. Desværre har jeg ikke rigtig haft tid til at sidde derude og nyde det for alvor i år - vejret har heller ikke været det mest oplagte vejr at sidde stille i.......men i dag skal det være. Jeg syntes jeg trænger til at smække benene op og bare nyde haven der står så smuk med tulipanerne og alt det lysegrønne.
Tak for alle jeres søde og varme hilsner......de var bestemt med til at gøre den noget runde dag endnu dejligere. Håber solen må skinne på jer alle hele søndagen :0)
Etiketter:
2012,
Blue Parrot,
Don Camillo,
Duft snebolle,
dufte,
forventningens glæde,
Havedrømme,
Trompet krone,
træer
tirsdag den 31. januar 2012
Kvillegen i Småland
| Kvilleken i 2010 |
..........hvis dette gigantiske egetræ kunne tale ville det givet vis kunne fortælle nogle fantastiske historier fra sit ca. 1000 lange liv. Tænk bare om træet kunne fortælle lidt om de nordiske vikingers gøren og laden i området - med den alder på bagen.
Jeg fik lyst til at vise jer billederne her, da jeg forleden så indlægget her hos den skønne Eva og denne smukke reklame på omslaget af det seneste nummer af "alt om haven".
Vi har besøgt Kvillegen, Rumskullaegen, tusindårsegen eller Kristusegen som den også kaldes, to gange - senest i juli 2010. Den gamle eg står midt i den skønne smålandske natur mellem skov og mark, lige i udkanten af nationalparken Norra Kvill - ikke langt fra Astrid Lindgrens Vimmerby og Mariannelund. Den er let at finde med et godt kort ved hånden og man skal ikke gå ret langt ind ad en lille sti med et smukt raftehegn, før man kommer til en lille oase hvor madpakkerne kan nydes i skyggen af den gamle eg.
Det store egetræ er hult og har i følge overleveringer igennem tiderne været brugt som redskabsrum. I dag er egen naturligvis fredet og man må ikke længere gå ind i hulrummet derfor lænken rundt omkring foden af træet. Stålremmen midt på træet er for at holde den skrøblige stamme sammen, så den ikke knækker fra hinanden. Træet måler ikke mindre end 14 meter i omkreds men højden er ikke meget mere end 16 meter....så det er en rigtig lille tyksak.
På vejen ind til egen står en smuk runesten og klokkeblomster i massevis langs hegnet. Har I planer om en tur til småland til sommer, så kan en madpakke tur til den smukke eg kraftig anbefales. Elsker steder hvor man føler historiens vingesus - og mine unger må nok lide under at jeg er meget mere til tykke egetræer, rokkesten og guds natur end div. ferieparker og vandlande. :0)
Slaget om hvor sommerferien i år skal gå hen skal slåes mellem Bornholm og Sverige som igen, igen igen, igen trækker......og når jeg ser billederne her igen ja så er Sverige altså i føreposition hos mig ;0)
Det store egetræ er hult og har i følge overleveringer igennem tiderne været brugt som redskabsrum. I dag er egen naturligvis fredet og man må ikke længere gå ind i hulrummet derfor lænken rundt omkring foden af træet. Stålremmen midt på træet er for at holde den skrøblige stamme sammen, så den ikke knækker fra hinanden. Træet måler ikke mindre end 14 meter i omkreds men højden er ikke meget mere end 16 meter....så det er en rigtig lille tyksak.
På vejen ind til egen står en smuk runesten og klokkeblomster i massevis langs hegnet. Har I planer om en tur til småland til sommer, så kan en madpakke tur til den smukke eg kraftig anbefales. Elsker steder hvor man føler historiens vingesus - og mine unger må nok lide under at jeg er meget mere til tykke egetræer, rokkesten og guds natur end div. ferieparker og vandlande. :0)
Slaget om hvor sommerferien i år skal gå hen skal slåes mellem Bornholm og Sverige som igen, igen igen, igen trækker......og når jeg ser billederne her igen ja så er Sverige altså i føreposition hos mig ;0)
| Fra vores besøg i 2007 |
Abonner på:
Opslag (Atom)