...........eller i hvertfald næsten bar jord. Mit ene bed langs hækken har måttet afgive lidt jord til at udvide græsplænen på, da mit nye
tørrestativ fik sin placering her længst mod vest i haven.
Bestemt ikke en udvikling I kommer til se ofte da jeg helst ikke afgiver jord til græsplæne.....men lige i dette tilfælde var det nok en meget fornuftig beslutning :0)
Bedet her har haft mange funktioner igennem årene.....urtehave, legehus have, "børnehave" for ny såede/plantede stauder, "hvad skal jeg lige stille op med den her plante - have"........bestemt ikke noget ordentligt gennemtænk og vel komponeret bed da der har været en blandet landhandel af planter her.
Bedet har taget sig smukkest ud i maj når de mange tulipaner og prydløg var på sit højeste og overskyggede moradset og det spraglede sammensurium af planter der har hersket her.
......men nu skal det være slut!!!!!!
Jeg er startet forfra - har gravet op luget væk, flyttet lidt rundt og tilført kompost. Constance spry på det lille espalier er blevet klippet helt i bund da jeg syntes hun trængte til en lille ansigtsløftning - nu håber jeg bare hun kommer igen til næste år - for hun er en svær dame at undvære.
Min kugle ilex crenata og min benved (den opstammede på billedet) har fået lov at stå tillige med valmuen Pattys plum og liljekonvalerne for foden af rosen. Derudover står der mine hvide spydverbena og hvide liatris.......de har aldrig fundet tilbage til det hvide bed efter deres pludselige tvungne flytning i foråret. Så nu står de altså her sammen med en lille tue af tæppepileurt.
..............og jeg vil gå ud og arbejde videre i mit indskrænkede "NYE" bed :0)
Herover: bedet lige nu
Herunder: bedet i maj