Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten tørke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørke. Vis alle opslag

søndag den 6. juli 2014

Et lille pip fra en tørkeramt have......


......sjældent - for ikke at sige aldrig - har min have været så tørkeramt som den er i år. Stort set ingen vand fra oven igennem det meste af maj og juni måned har sat sit præg på det ellers frodige udtryk fra april og starten af maj. 

Roserne og nogle af mine solhat har haft hårdt brug for en vandkande i ny og næ og græsplænen har været gul og tør.....og i mens vandtønderne og staudebede har sukket efter vand  har jeg selv haft travlt med at afslutte andre gøremål i min fritid så haven har passet sig selv lidt for længe.

Men nu skulle der igen være lidt tid på kontoen til at komme lidt ud i fitness-centeret og det er der hårdt brug for. Jeg må vist igang med en længe ventet grundig nedklipning af diverse stauder, en generel oprydning af haveaffald m.m, omplantning af nogle af krukkerne og hvad der ellers lige ligger og venter derude.

Bare lige for en god ordens skyld så har vi endelig fået lidt regn her også de sidste par dage og det kan ses....nu begynder græsset så småt at grønnes og purpur solhattene begynder igen at strutte af velvære og starte deres blomstring.  

Life is good......


....og så er der lige havens hyggelige indslag: Hønsene - de skaber dagligt glæde og store smil på læben. Det kan varmt anbefales at skaffe sig nogle stykker.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...