Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten skovviol. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skovviol. Vis alle opslag

fredag den 11. april 2014

Haven er påskeklar.........




.........og det er sørme svært ikke at gå og smile i sit stille sind, når nu de små lækre påske vibeæg for alvor begynder at vise deres helt unikke og kunstneriske nikkende klokker.  

De er da bare for lækre........










mandag den 7. april 2014

Æbletræet er nu på spring........


......og knopperne udvikler sig til blade der efterhånden begynder at folde sig ud på smukkeste vis.....inden vi får set os om er blomsterne klat.

Haven er begyndt at få et tiltrængt skær af lysegrønt. I love it ;0) 

Nedenunder og bag mit podebeskåret lille ananas æbletræ ligger i min lille (meget lille) skovhave. Her blomstrer anemoner og skovvioler i sådan en grad at det ikke er til få øjnene fra bedet. Jeg kan blive helt hypnotiseret af synet. 

Jeg lader mig gerne drages af dem,  jeg er nemlig så heldig  at have tid til at gå i stå derude i disse dage da restferien er ved at blive brændt af.

De skønne anemoner lyser op selv på en gråvejrs dag som i dag og jeg nyder at have alverdens tid til at nyde synet. 

Læs eventuelt her lidt om hvordan den svovlgule anemone er blevet til med hjælp fra moder natur.


tirsdag den 7. maj 2013

Nyt fra skovhaven.....






Mine elskede vibeæg er nu sprunget ud for alvor......de står i små klynger og vipper med deres skønne blomsterstande i mens skovviolen lystigt breder sig i bunden af bedet og liljekonvallen skyder sine spyd op ad jorden for asnart at afløse anemonefloret.
På week-endens plantemarked ved Hald hovedgård  faldt jeg til min glæde over denne skønne bregne Adiantum pedatum "Venus hår".....flere af jer har sikkert set den hos Claus Dalby lige som jeg. Jeg må sige den er skøn. Super let og elegant at se på, fin grøn på de smukke sorte stilke og så er den ikke så voldsom og kraftig som mange andre bregner. Min "skovhave" er som I ved ikke meget mere en nogle få kvadratmeter stor så planterne der skal vokse her sammen med anemoner, violer og vibeæg skal helst ikke blive for dominerende så denne smukke lave bregne syntes som et perfekt valg.
Da sælgeren spottede min interesse for Venushår fandt han straks en anden lille og anderledes bregne frem......den her jeg ALDRIG set før - men nu kan man jo heller ikke påstå at bregner er min spidskompetence - tilgengæld er jeg et let offer for sælgere :0)
Athyrium filix-femina "Frizelliae"/ halvmåne-fjerbregne røg med i kurven og har nu også fået plads i "skovbedet". Nu kan jeg så bare håbe på at bregnerne vil trives og tilføre bedet lidt grønt, let og luftigt. 








søndag den 29. april 2012

Der bliver flere og flere af dem.......






..........disse skønne vibeæg henne under æbletræet. 

Endelig ser det ud til at jeg efter flere omgange og mislykkede forsøg har fundet det perfekte sted til dem - her i min 4 kvadratmeter store "skovhave" inde under grenene på ananasæbletræet ser de omsider ud til at trives og komme igen og igen.

Her kan de få lov at stå ugenert af hakke og rive.....bare så sig selv og få lov til at trives i fred og ro.  Under grenene trives også anemoner, skovviol og en lille klump af min svovlguleanemone der tidlige på året holdt flytte dag på grund af udestue projektet  ser også ud til at kunne lide forholdene.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...