Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten staudeparade. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten staudeparade. Vis alle opslag
lørdag den 16. oktober 2010
...og der blev lys
Jeg var næsten ved at opgive håbet for mine sølvlys/ Cimicifuga.......sidste år var de så høje og flotte, men i år ser det helt anderledes ud. Rundt om i blogg-land har jeg kunnet se hvordan de forlængst er sprunget ud........men nu kommer min også langt om længe, omend lidt pisten og brun på bladene.
Har været ved at læse lidt om den og måske jeg er nødt til at flytte den, for jeg tror den står forkert. Den får ikke helt den skygge den gerne vil have og står måske også for tørt. Så mutter må ud med spaden og finde et mere egnet sted.
Etiketter:
Hvid som sne,
staudeparade,
sølvlys,
ærgelser
torsdag den 23. september 2010
Efterårsjævndøgn
Når der nu ingen vej er tilbage og vi tager hul på vinterhalvåret, med efterårsjævndøgn i dag, så er 20 grader, høj solskin, drejeblomst og stolt kavaler i smuk forening ikke det ringeste.
Det har været superskønt vejr idag og på arbejdet drog jeg i skoven med seks skønne unger for at finde en hyldegren vi kunne lave træperler af........hvilken loppetjans. Snart laver vi hyldebærsaft over bålet.......det trænger stemmebåndene til :0)
Efterårsjævndøgn er det døgn løbet af efteråret hvor dag og nat er lige lange.......så nu er det frem med stearin lysene så lyset kan fortsætte med at spredes over landet de næste måneder.
Etiketter:
cosmos,
drejeblomst,
efterårsjævndøgn,
Ét-årige,
Hvid som sne,
Lyserøde drømme,
staudeparade,
Stoltkavaler,
årstiderne
lørdag den 21. august 2010
White Swan
....... min hvide purpur solhat blomstre lige nu om kap med stolt kavaler, lampepudser og høstanemone - i baggrunden ses den næsten hvide clematis Huldine. Huldine er lige nu på sit højeste og har selskab af den smukke clematis Blekitny aniol/blue angel virkelig et smukt syn.
Det hvide lyser fantastisk op på en dag som denne hvor himlen er grå og solen ikke rigtig for lov at komme igennem.
Det hvide lyser fantastisk op på en dag som denne hvor himlen er grå og solen ikke rigtig for lov at komme igennem.
Ecinacea purpurea "white swan" og Liatris spicata/lampepudser
Etiketter:
Blekitny Aniol,
Echinacea Purpurea,
Huldine,
Humlebi,
Hvid som sne,
liatris,
purpursolhat,
staudeparade,
White Swan
torsdag den 19. august 2010
Hope
I dag vil jeg håbe på lidt mindre regn og lidt mere sol og blå himmel. Så hvad er mere passende end at vise jer HOPE.
Denne skønne lyserøde Echinacea Purpurea "Hope" er lidt mere diskret end mange af mine andre solhatte, den skriger ikke på opmærksomhed men står der elegant og sart med sit yndefulde lyserøde skørt. Jeg elsker den og skatter den måske mere end de andre solhatte. Jeg købte den i efteråret 2007 men endnu har den ikke været gavmild med frodighed....men den lever og sætter også flere blomster i år end sidste år.....så mon ikke der er håb forude.
Echinacea Purpurea kan godt være en smule langsomme til at etablere sig og denne må siges at bruge tid på netop det. Derfor er det vigtigt at huske på hvor man har sine nye planter for den er en langsom starter om foråret og man kan uforvarende komme til at grave den væk eller hakke i den i sin iver efter at holde bedet rent for diverse uønskede vækster. Ydermere må man ikke plante solhat alt for tæt på andre vækster da den ikke er glad for konkurrencen med disse.
Hope flankeres på billedet af Bistorta officinalis/Slangeurtens 2. blomstring og Cleome/edderkoppeplantens smukke og vedvarende blomstring i baggrunden.
Etiketter:
Cleome,
Echinacea Purpurea,
Hope,
Lyserøde drømme,
purpursolhat,
staudeparade
mandag den 16. august 2010
....mere Grøn
Flere har undret sig over at min Echinacea Purpurea "Green Envy" ikke er mere grøn end på de tidligere viste billeder. Det er den dog også ved udspring - der er den faktisk helt limegrøn som I kan se på billedet her over - men som dagene går sniger den røde farve sig langsomt ud på kronbladene og blomsten bliver tofarvet i løbet af et par dage. En fantastisk smuk udvikling og sjov at følge med i. Så det er med solhat som med så mange andre blomster........farven skifter med tiden.
Etiketter:
Echinacea Purpurea,
Green Envy,
Grønt og saftigt,
purpursolhat,
staudeparade
søndag den 15. august 2010
Grøn af misundelse
Ja, man forstår så godt hvorfor denne skønneEchinacea Purpurea har fået sit navn "Green Envy". Den smukke limegrønne farve matcher smukt den røde purpurfarve som med dagene træder tydligere og tydligere frem på kronbladene. Green Envy er efter sigende udsprunget af den før omtalte Echinacea Purpurea "Magnus". Skønne og smukke på hver deres måde.
Etiketter:
Echinacea Purpurea,
Green Envy,
Grønt og saftigt,
Lyserøde drømme,
purpursolhat,
staudeparade
lørdag den 14. august 2010
Magnus og Razzmatazz
Det kan nok ikke komme bag på mange af jer faste læsere at jeg har tabt mit hjerte helt og aldeles til Echinacea Purpurea/Purpur Solhat. Det er i min optik den mest fantastiske sensommerblomstrende staude der findes - den er blomsterrig, smuk og har en enorm tiltrækningskræft på bier og ikke mindst sommerfugle.
Når den står i fuldt flor tiltrækker den sig altid opmærksomhed fra besøgende i haven og når den sent på efteråret afblomstre tiltrækker den sig stadig opmærksomhed med sine fantastiske smukke frøstande. Helt fantastisk.
Den Solhat man oftest støder på er den smukke Echinacea Purpurea "Magnus" og det var da også den jeg faldt for nogle år siden. Jeg holder helt utrolig meget af "Magnus" der har den mest fantastiske purpur-røde farve og lyser godt op i sensommerhaven.
Purpur Solhat findes ikke kun som navnet antyder i de røde purpurfarver, men også i smukke hvide, creme, sart lyserøde og grønne udgaver og mangler du noget til flammebedet findes der smukke flammende orangerøde udgaver.
I år har jeg føjet en dobbeltblomstrende Echinacea til samlingen det er den smukke Razzmatazz der har helt fyldte blomster i en smuk rosapink farve. Midten er som en pom-pom af mindre kronblade omgivet af længere, smalle purpurpink kronblade. Jeg købte den i Vimmerby og fik den med møje og besvær puttet ind i en til bristepunktet feriepakket bil på vejen hjem ad. Det skulle efter sigende være den første dobbeltblomstrende echinacea der blev fremdrevet i verden, men siden er flere fulgt efter.
Etiketter:
Echinacea Purpurea,
Lyserøde drømme,
Magnus,
purpursolhat,
Razzmatazz,
sommerfugle,
staudeparade
lørdag den 10. juli 2010
Sporebaldrian
er min trofaste "frodighed" helt inde ved husmuren. De står saftigt grønne med smukke hvide blomsterstande hele sommeren og efteråret med, og klipper man dem lidt ned hen på sensommeren kvitterer de med en ekstra lang blomstring.
Jeg forelskede mig i sporebaldrian for mange år siden da vi var til Bryllup på Samsø. Her så jeg flere steder denne fantastiske staude langs husmure og i pikstensbelægninger........lidt som stokroserne i Skagen.....dog oftes i den røde udgave. Jeg bestemte mig straks for at så den hjemme ved min egen husmur dog i den hvide udgave da jeg syntes den står bedre til mit gule hus, så nu står den troligt og lyser op lige inden for havelågen flankeret af klematis og sommerfuglelavendel.
Etiketter:
Hvid som sne,
Lavendler,
Sporebaldrian,
staudeparade
onsdag den 26. maj 2010
Slangeurt og kolde tæer.........
Hørte jeg lige nogen (læs meteorologen) sige NATTEFROST!!!!!!!!
...........jeg forstår ganske simpelthen ikke hvor de lune aftener bliver af.........jeg ville langt hellere sidde derude midt mellem tulipaner og Slangeurt /polygonum bistorta end sidde her inde bag vinduerne med uldsokker og varmkakao og kigge ud......det er lige før jeg mister tålmodigheden med de der vejrguder !!
Etiketter:
Angelique,
Havedrømme,
Lyserøde drømme,
Mount Tacoma,
slangeurt,
staudeparade
fredag den 5. marts 2010
Juleroser og Påskeklokker......
...en plante, for at stjæle et citat af Camilla Plum "jeg kunne gøre mig til tyv for".
En fantastisk livskraftig plante med utrolig smukke blomster. Hvert år forundres jeg over at de trods frost og kulde og i år sågar sne kan blomstre så smukt og overdådigt som de ofte gør der midt i vinterkulden.
Det er først de sidste par år at jeg i div. haveblade og havebøger er begyndt at læse om og høre Påskeklokkenavnet og derfor er begyndt at se på mine "Juleroser" som både Juleroser og Påskeklokker. Mange steder bl.a i havecentre og bliver de alle endnu solgt under betegnelsen Juleroser.....men det kan være at Claus Dalbys skønne bog "Juleroser og Påskeklokker" kommer til at gøre en forskel i den henseende i årene frem, for skønne navne er de da hver for sig.
Den tidligste blomstrende Helleborus er Helleborus Niger....den rigtige Julerose, med sarte hvide blomster og ifølge Claus Dalby har den fået artsnavnet Niger/sort pga dens sorte rodstok - hvilket når man ved det gør det lidt mere logisk at kalde en kridhvid blomst for sort.
Mine Helleborus Niger har dog vist aldrig blomstret til jul men så tidligt som januar og februar er det dog hændt....bare ikke i år, med mindre de da står i fuldt flor under sneen.
En fantastisk livskraftig plante med utrolig smukke blomster. Hvert år forundres jeg over at de trods frost og kulde og i år sågar sne kan blomstre så smukt og overdådigt som de ofte gør der midt i vinterkulden.
Det er først de sidste par år at jeg i div. haveblade og havebøger er begyndt at læse om og høre Påskeklokkenavnet og derfor er begyndt at se på mine "Juleroser" som både Juleroser og Påskeklokker. Mange steder bl.a i havecentre og bliver de alle endnu solgt under betegnelsen Juleroser.....men det kan være at Claus Dalbys skønne bog "Juleroser og Påskeklokker" kommer til at gøre en forskel i den henseende i årene frem, for skønne navne er de da hver for sig.
JULEROSE
En af sidste års juleroser i haven........jeg elsker det sarte hvide der midt i vinterkulden.
Den tidligste blomstrende Helleborus er Helleborus Niger....den rigtige Julerose, med sarte hvide blomster og ifølge Claus Dalby har den fået artsnavnet Niger/sort pga dens sorte rodstok - hvilket når man ved det gør det lidt mere logisk at kalde en kridhvid blomst for sort.
Mine Helleborus Niger har dog vist aldrig blomstret til jul men så tidligt som januar og februar er det dog hændt....bare ikke i år, med mindre de da står i fuldt flor under sneen.
En af legenderne omkring Julerosen fortæller:
....... at én af de hyrder, der julenat drog til Bethlehem, ikke kunne finde en gave at tage med. Han begyndte at græde, og der, hvor hans tårer faldt på den golde jord, spirede blomster frem så smukke som roser. Han plukkede en julerose og bragte den med sig som gave til jesusbarnet. Botanisk og klimatisk set er der dog hvist ikke noget belæg for, at der har vokset juleroser nær Bethlehem. Men smukt lyder det dog.
Denne legende ligner meget de legender Claus Dalby har med i sin bog ......
så måske der er noget om snakken.
PÅSKEKLOKKE
Helleborus Orientalis blomstrer senere end Helleborus Niger og findes i modsætning til Julerosen i et utal af varianter og farver.. De kan fremkomme i alle mulige tænklige lyserøde, vinrøde, gulgrønne nuancer. Med og uden prikker, med og uden præstekrave, med og uden "flæser", med og uden.......
Jeg kan kun anbefale ikke kun at læse men også købe bogen Juleroser og Påskeklokker for at læse om og ikke mindst se de mange variations muligheder. Atter en bog med mange af Claus Dalbys fantastisk smukke billeder.
Påskeklokke navnet kommer formegentlig af tidspunktet for blomstringen sådan lige omkring Påske....her i haven gerne før.
Påskeklokke, première mise en ligne par Frøken Solhat.
Endnu en variant....den ene af dem i forrige indlæg.
...og endnu en Påskeklokke.
Glæder mig til at kunne vise dette års blomsterflor om et par uger. Kan kun kraftigt anbefale at anskaffe nogle hvis du ikke allerede er den heldige ejer....du vil aldrig fortryde.
Etiketter:
havelitteratur,
Helleborus,
juleroser,
klokker og roser,
påskeklokker,
staudeparade
onsdag den 3. marts 2010
Påskeklokkeklang
Der er håb forude....sneen er nu smeltet lige akkurat så meget at jeg kan ane de små knopper i et par af mine Påskeklokker.....hvilken fryd. Hvis solen bliver ved med at skinne smukt så kan det aldrig vare længe før de står og nikker så strunkt derude med deres smukke lyserøde hoveder....................
Etiketter:
forårstegn 10,
klokker og roser,
påskeklokker,
staudeparade
søndag den 28. februar 2010
istapper og Stjerneskærm
Istapperne har så smukt hængt og dekoreret tagskægget det meste af vinteren, men nu er det slut, der er ikke flere tilbage. De sidste dages tøvejr har gjort en ende på de smukke tapper og de sidste sølle rester ligger nu i et par så og priklebakker hvor de langsomt kan smelte og fugte jorden i takt med at temperaturene stiger.
I denne bakke såede jeg frø fra min elskede stjerneskærm Astrantia Major, i sensommeren . En fantastisk staude som burde findes i en hver have. Den her en lethed og yndefuldhed over sig som er helt ubeskrivelig. Den findes i flere nuancer fra hvid over sart rosa til mere vinrød....hver især skønne.
Planten er i og for sig fordringsløs men vil gerne have det lidt fugtigt....så man skal lige forbi med vandkanden på de helt varme sommerdag, så undgår man at den kommer til at hænge med næbbet.
I denne bakke såede jeg frø fra min elskede stjerneskærm Astrantia Major, i sensommeren . En fantastisk staude som burde findes i en hver have. Den her en lethed og yndefuldhed over sig som er helt ubeskrivelig. Den findes i flere nuancer fra hvid over sart rosa til mere vinrød....hver især skønne.
Planten er i og for sig fordringsløs men vil gerne have det lidt fugtigt....så man skal lige forbi med vandkanden på de helt varme sommerdag, så undgår man at den kommer til at hænge med næbbet.
....min computer er lidt avet i disse dage....der er ingen garanti for netforbindelse, og er der endelig forbindelse forsvinder den midt i det hele...det er lige til at rive sig i håret over. Jeg håber at den nu så småt begynder at arte sig igen.
Etiketter:
De små frø,
drivhuset,
Istapper,
staudeparade,
stjerneskærm
fredag den 22. januar 2010
Kæmpe Verbena
Drømmene startede for flere uger siden......drømmene om de nye vækster i haven... om forkultivering, jord under neglene og kolde øl på terassen. En af dette års "must have" er Kæmpe Verbena:
Verbena bonariensis.
Jeg forelskede mig fuldstændigt hovedkuls i denne fantastiske smukke plante sidste sommer, da jeg spaserede rundt i gader og parker i Lysekil i Sverige. Her havde stadsgartneren brugt Verbenaen med rund hånd over alt i bybilledet......et fantastisk syn der ikke kan beskrives, men skal opleves. Svenskerne KAN bare noget med blomster som sjældent ses lige så gennemført her i Danmark.
Kæmpe Verbena kan blive op til 1½ meter høj og de oprette, stive og bladløse stilke kan dermed skabe et virvar af smukke blålilla skyer der svæver hen over staudebedet. Fantastisk. Det skal dog siges at det ene eksemplar jeg langt om længe fandt i handlen her hjemme sidste sommer blev knap én meter høj hos mig.....meget passende til min lille have.
Desværre er Verbenaen ikke så hårdfør her under vores himmelstrøg, så man kan ikke forvente at den overvintre....så i år vil jeg selv prøve at forkultivere den......jeg kan tydeligt forestille mig hvor smuk den vil tage sig ud i mine store egetræsfade.
Når man som jeg elsker summen og svirren af havens skønne humlebier og sommerfugle så er Kæmpe Verbenaen et must.....sommerfuglene kappedes om at stikke deres lange snabel ned i de lilla blomster.
Abonner på:
Opslag (Atom)