Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten sølvlys. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sølvlys. Vis alle opslag

søndag den 6. oktober 2013

Oktober-søndag





Hvor heldig må man være.........endelig lidt rest-tid til fri afbenyttelse i haven, solen skinner og vinden er svag.
 
Lige hvad jeg har brug for oven på en første uge i oktober med udfordringer og problemstillinger jeg for de flestes vedkommende godt kunne have været foruden.
 
"Oktoberlysene" eller rettere mine sølvlys "Pink spike" bliver dag for dag mere tændt og lyser så skønt op sammen med det gyldnende græs og den gule violfrøstjerne i begyndende efterårsklæder, kæmpeverbena  fortsætter sin blomstring og supplerer billedet med sine små svævende lilla skyer  - et syn der kan trække smilet frem hos de fleste. 
 
Purpur solhattene fortsætter ufortrødent deres blomstring - og den grå farve på løvet fra sommerfuglebusken bagved står fantastisk godt til den lyserøde farve. Det hele toppes af en nu ildrød benved.
 


Hjemmebagte æbleskiver og hjemmerørt rå-syltetøj af brombærbuskens overflod er en af de tilbagevendende  "MUST-DO" sammen med ungerne her i efteråret og glemmer jeg det - ja så skal de efterhånden nok selv sætte igang - og det hele smager bare SÅ meget bedre det det hele laves ude :0)
 







 

søndag den 29. september 2013

Sølvlys "Pink Spike".

 
De første spir på mine smukke Sølvlys/Actaea simplex "Pink Spike" er nu sprunget ud og de lokker med deres inciterende himmelske duft bierne frem endnu en gang.
 
Kan godt forstå at insekterne føler sig tiltrukket, for selv får jeg lyst til at bore min næse ned i de skønne hvide/sartrosa blomster for at lade mig beruse gang på gang.
 
Inden sølvlys springer ud står den med sine perlebetrukne aks og pirrer til forventningens glæde - gudesmukke blomster og himmelsk duft langt ind i oktober - hvad mere kan man ønske sig af sin efterårs have.
 
Mine andre sølvlys Cimicifuga ramosa er desværre forsvundet fra jordens overflade. Jeg havde plantet dem i et af havens mest solrige bede og det lider de altså ikke. Sølvlys vil gerne stå i delvis skygge i en jord der kan bevare fugten - og jeg fik simpelthen ikke taget mig sammen til at flytte dem mens tid var .....så kan jeg lære det!!!!!
 
Min "Pink Spike" købte jeg sidste forår hos den skønne Anne - kig bare med hvis du føler dig fristet.
 









torsdag den 11. oktober 2012

Silverdays.



Omkring 700 meter nede ad denne grusvej mellem bakker, marker og træer er jeg så heldig at arbejde i tiden. Når solen står op over bakkerne og spreder sit magiske oktoberlys ud over diamantbestrøede spindelvæv, så begynder dagen godt og både børn og voksne må gang på gang standse op og forundres over korsedderkoppernes daglige mesterværker.
 
Livet i en udegruppe er fantastisk, især når naturen som her de seneste dage bare byder på det ene smukke sceneri efter det andet og solen iefter en umådelig lang pause, igen bider lidt i kinderne.



 

lørdag den 22. september 2012

Vinkel Planteskole



 
 

............blev på havens dag d. 9. september et nyt og skønt bekendtskab. Mit øje fangede en annonce i avisen og jeg valgte hurtigt at forlænge min allerede planlagte tur til Asmild Plantecenter med en lille afstikker til Vinkel Planteskole......for mig uudforsket haveterræn.
 
Planteskolen viste sig at være smukt beliggende på en ejendom i et let kuperet tærræn og udvalget var rigtig flot af både buske, træer, roser,  hosta og masser af andre spændende stauder.

Til min store glæde havde de her et par af de stauder jeg har haft på min indre ønskesedlen et stykke tid, nemlig den smukke kattehale/Lythrum salicaria "Blush" og  hvid fredløs/Lysimachia clethroides to stauder jeg håber kommer til at stortrives i staudebedet ved udebruseren. En Hestemynte/Monarda "Pink Lace" stod og fristede mig ud over alle grænser så selv om jeg allerede har købt en Monarda ved Staudefeen her i efteråret så fik denne lov at følge med hjem også.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale et besøg på denne skønne planteskole og så vil jeg sige at servicen  var helt i top da jeg galant blev fulgt ud til bilen med min vogn, af en af drengene på stedet ;0)
 
 




 
 

Ud over de allerede nævnte køb hos Vinkel planteskole blev det også til lidt handlen hos min lokale plantepusher Asmild plantecenter. Her skulle jeg hente min bestilte tobakspibeplante/Aristolochia macrophylla der endelig var kommet hjem. Planen er at den skal vokse op ad udebruseren og danne en grøn mur på et par af siderne.
 
Derudover faldt fristelsen selvfølgelig på en ny lav solhat Echinacea purpurea "PowWow wildberry", et par pyntekål, en Nyserøllike/Achillea ptarmica "Perry´s white" og en smuk, smuk busk nemlig glasbær/Callicarpa bodinieri med smukke lilla bær.....nu er det så også definitivt slut med at handle for gavekort og pengegaver fra min fødselsdag.
 
 
Op ad den ene gavl på Vinkel Planteskole havde de en helt fantastisk stor og smuk sølvlys stående der helt
 tog vejret fra mig......den lader mine egne pistlinge noget at leve op til.
 


søndag den 27. maj 2012

Havens nye indvånere


Som tidligere beskrevet så havnede jeg nærmest ved en tilfældighed hos Staudestedet i kristihimmelfartsferien.

Udvalget af stauder var stort og meget fristende. Bl.a faldt jeg pladask for denne smukke kørvel/Antriscus sylvestris "Ravenswing" med mørke blade og stængler og smukke hvide skærmblomster.......den er fantastisk smuk og måtte nærmest som en selvfølgelighed med hjem i haven.





Denne smukke hvide nellikerod:  Geum rivale "Album" måtte også med hjem til det hvide bed hvor den nu danser med løjtnantshjerterne.



Disse to skønne og for mig nye Jakobsstiger - øverst Polemonium"Stairways to Heaven" og herunder Polemonium "Lambrook Mauve" står nu for foden af udestuen.


Den skønne gule engblomme/ Trollius hybrida "Alabaster" herunder står nu sammen med mine gule solhatte.


Derudover blev det til en:
  • Purpursolhat/Echinacea tennesseensis
  • Slangeskæg/Ophiopagon planiscapus "Niger"
  • Rørhvene/Calamagrostis acutiflora "Overdam"
  • Sølvlys/Actaea simplex "Pink Spike"
  • Anemone/Anemone multifida "Rubra"
  • Walisisk Seline/Selinum tenuifolium
  • Stjerneskærm/Astrantia major "Pink Pride
  • Stjerneskærm/Astrantia major "Abbey Road"
....billeder af dem senere når de nærmere sig blomstring :0)



Jeg kan høre hængekøjen kalde.........................................


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...