Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten rød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rød. Vis alle opslag

søndag den 27. januar 2013

"Rod" i køkkenet.......


..............er der måske ikke ligefrem  - men  udekøkkenet har  bestemt været  i vintermode længe. 

Det er ikke meget aktivitet der har været derude, men i dag hyggede jeg lidt  og satte islygterne ind på bordet......her kan lysene brænde videre uden at blive slukket af sne og slud. 

Cedertræet er nu blevet sat ud under halvtaget da vi her i week-enden har haft udestuen varmet op.......og et par og tyve grader en nok for voldsom en omvæltning for nåletræet.

Tøvejret er for alvor sat ind og sneen falder nu mest som våd sne eller slud -  derfor gik jeg lige en runde for at ryste al den smukke sne fra tidligere af alle mine buksbom og ilex så de ikke tager alt for meget skade nu hvor sneen ikke længere er frostlet.

Aller helst ville jeg gerne at frosten fortsatte lidt endnu.....det bliver så trist og bart når alt det hvide er væk......men skønt var det lige at have tiden til en lille havetur.







søndag den 9. december 2012

Jeg måtte simpelthen bare......




.............tænde op i udestuen - både lys og varme - fra morgenstunden af og finde snor frem til de lækre røde pigeonæbler jeg købte i går. De små æbler blev trukket på snor og snestormen har nu lagt sig her i haven og min opstammede snebolle-busk pyntet med ny-sne, chilli-hjerter og glaslanterner har nu fået ekstra pynt i form af de smukke æbler.
 
Alt det røde lyser fantastisk op i den hvide have og jeg håber nu bare at sneen får lov at ligge LÆNGE........helt til januar TAK!!!
 
Se evt flere smukt pyntede "æbletræer" fra Lones skønne have - her hos HAVEFOLKET der gladeligt deler ud af juleinspiration hele december måned. Her er masser af herlig læsestof at hygge sig med mens sneen dækker landet :0)
 
 



 


mandag den 10. oktober 2011

At krybe i ly......






 Æbler og hyben sammen med ungernes kastanjer og agern.

I dag har været en fantastisk dejlig dag, trods himlens grå toner og stille regn. Jeg har haft en fridag og ud over ting der lige skulle ordens inde i byen, så har jeg været lidt i haven. Ikke ret meget, men lidt..... det trak ellers ud med at komme derud, men med det rette tøj, havehansker og løgstikkeren - ja så var det ikke så ringe endda.

Når regnen ind i mellem tager lidt til hvad den jo gør så er det skønt at have en overdækket terrasse at krybe i ly under.....det blev benyttet et par gange i dag, så kunne jeg sidde lige så stille ved siden af kastanietræet, der allerede har mistet alle sine blade - og vente på at bygerne forsvandt igen.

De sidste eller - næsten de sidste løg kom i jorden..........jeg mangler bare de løg der skal i egetræs tønderne, men de får vente lidt endnu da mine kæmpeverbena skal have lov at blomstre lige så længe de kan.......så håber jeg bare ikke at frosten binder jorden for tidligt så jeg ikke kan få dem i til den tid.

På sådan en dejlig fridag er der god tid til at lave simremad, så nu vil jeg hen og lave kartoffelmos til osso bucoen ;0)


søndag den 4. september 2011

Røde dejligheder



Ananas æblerne rasler ned af æbletræet, de er røde og modne men tiden har ikke været til at tage hånd om dem endnu. I går fik jeg så endelig plukket nogle af dem der endnu ikke havde sluppet deres tag og ladet sig dumpe ned på stenrøsen nedenunder......med bløde slagmærke til følge.

Der er nu ikke noget som den sprøde lyd når man tager en bid af et æble af egen avl - og farven er da lige til at blive glad af



onsdag den 4. maj 2011

Hvis ikke i dag hvornår så???


Haven bugner af tulipaner........til overflod. Egentlig er jeg ikke ret god til det med at klippe af blomsterne og tage dem ind i buketter, da jeg ved at inde bliver glæden kortere end ude.

Men I dag skulle det være og nogle af de liljeblomstrende tulipanerene i rød/hvide nuancer blev klippet og stillet ind i vindueskarmen med levende lys. Det er 4. maj og traditionen tro bliver der tændt lys i mange danske hjem incl. vores denne aften, da det er aftenen før befrielsen d. 5 maj 1945. En smuk tradition som vi her i huset  værner om og holder i hævd.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...