Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten planteskilte. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten planteskilte. Vis alle opslag

mandag den 28. juli 2014

Tante Grøn´s hellige havestier....


......hvem kunne ikke sidde i timevis og drømme og tænke store tanker lige der midt på engen???

.......har længe stået højt på min liste over stier jeg meget gerne ville betræde. 

Haven, - og ikke mindst  havemennesket bag "Tante Grøns Have" og hendes jordnære og på samme tid poetiske  tilgang til havelivets glæder og ærgrelser, har været en stor inspiration siden jeg læste bogen i 2013.

Sommetider er det dog svært at komme ud af starthullerne, eller rettere det er svært at finde tiden til de have besøg, jeg går og drømmer om, - med arbejde, tre børn og hvad deraf følger af fritidsaktiviteter og des lige, - ja så er det ikke så tit det sker for mig. 

Derfor var glæden stor, da der en dag i juni tikkede besked ind om, at jeg var blandt de heldige, der ved lodtrækning havde vundet et eksklusivt besøg  i haven sammen med en lille skare af  HAVEFOLKET´s læsere og redaktionen bag. 

Glæden var stor og jeg fik inviteret Laila, et helt fantastisk dejligt have menneske med, og jeg tør godt sige, at vi havde en helt uforglemmelig dag i skønne omgivelser omgivet af helt fantastiske dejlige og på hver deres måde passionerede mennesker. 

Haven har I ganske givet set før, - enten selv, eller gennem andre have-bloggeres linser, det skal nu ikke forhindre mig i at vise min udgave af et uforglemmelig besøg hos Tante Grøn og hendes Syrenprins.

ENJOY.......


Allerede når du parkerer bilen, er du klar over, at du er havnet et helt særligt sted. Et sted hvor mennesker finder roen i havelivet.  Hjertevarme strømmer i mod dig, og smukke roser, frodige efeu, klatrende hortensia flankeret af de meste fantastiske stillebener omfavner dig i en varm velkomst, netop som du træder indenfor lågen.

Her er siddepladser og arbejdspladser i en intim atmosfære krydret med humor og sans for finesser. Her er selvgjort velgjort, - virkelig velgjort med et personligt touch. 

Det må være fantastisk at krybe i ly under halvtaget, tænde stearinlys og lytte til sommerregnen, mens man lige potter nogle frøplanter op, eller arrangerer en vase fyldt med kærlighed fra haven. 



Stierne snor sig ind gennem den let kuperede have og synet af den lækre røde hyldeblomst tager vejret fra de fleste og jeg må lige stoppe op nyde synet, - flere gange kan jeg betro jer. Den er da helt fantastisk og bestemt sat på min ønskeseddel, hvis et uventet hul i haven skulle dukke op.  

De hvide duer flyver elegant rundt i haven fra det ene fodrested til det andet og de flokkes når John finder stigen frem...., - de ved, hvad der er i vente. 

Lime og rosa i den smukkeste sammensætning og en eftertragtet plads på bænken under den småblomstrede rose, - her sidder man godt og glemmer let verden uden for, - ren meditation og velvære. 




Alleen omfavner dig med rolige grønne farver, mens sollyset spiller med skyggerne i vinden. Du føler dig draget til at vandre på stien med den bølgende kant af løvefod ned mod krukken, som står som et perfekt placeret  Point de vue  - et blikfang "langt ude i horisonten". 

Turen er lang...... ikke fysisk, men vandringen ned gennem haven tager tid...... Der skal nydes, beundres og bare suges til sig af ro og idyl..... en vandring der er en ren lise for sjælen. 

Den hvide Gederams der dukker op flere steder, får igen mit hjerte til at slå en kolbøtte......, hvor er den smuk og så ren hvid.... min attrå er vakt.

Her får du lyst til at vandre frem og tilbage sætte dig ned og vandre lidt igen....igen og igen. 


Tusind tak til Jytte og John for at åbne deres have for os, på sådan en skøn varm, let blæsende midsommerdag. Tak til redaktionen bag Havefolket for et fantastisk initiativ.... tak for lækker kage og hyggelige snakke og grin. Tak til alle I skønne mennesker, der aftog mine solhatte m.m da vi byttede planter. Jeg var rig på små planter, da jeg tog hjemmefra, men endnu rigere på nye, da jeg kom hjem.   

___________

Læs også HAVEFOLKETS flotte rapportage fra dagen. Den oser af stemning og haveglæde.

lørdag den 21. juni 2014

Pakket og klar........


........til lidt overskudsdeling.

Solen skinner og blæsten rusker godt i roser og pæoner..... godt forblæst  har jeg nu været ved at gøre klar til en lille havetur i eftermiddag. Skønt tiden har været knap til at nyde tanken om at jeg skulle afsted ja så ser det ud til at jeg nu bliver klar. 

Jeg var nemlig så heldig at vinde i den lodtrækningen om et havebesøg hos Tante Grøn som blev udloddet af Havefolket for nogle uger siden. Tro mig jeg har hoppet og danset lige siden - og jeg fik med lodder og trisser om rokeret lidt i en allerede overfyldt kalender så jeg kan komme afsted. 

Jeg glæder mig vildt til at se den have jeg har læst om i denne skønne bog og siden set utallige smukke billeder fra hos mange af jer  bloggere, der allerede har vandret på de hellige havstier på Mors - og ikke mindst glæder jeg mig til at møde den skønne kvinde bag. 

Desuden glæder jeg mig til nogle timer i skønt selskab med redaktionen på net magasinet Havefolket og alle de andre havenisser der vandt et eksklusivt besøg hos Tante Grøn og Syren Prinsen. Jeg er sikker på at det bliver en forrygende dejlig dag.


mandag den 17. juni 2013

2 nye storkenæb........



..........eller Geranium  fandt vej ned i trækvognen i Kolding. Hos Birgitte Husted Bendtsen og hendes mand Lars havde jeg bestilt en ny sending af de skønne sorte planteskilte jeg tidligere har vist. Jeg måtte simpelthen have nogle fler. Fristelserne blandt alle de skønne storkenæb Birgitte havde med var store. På forhånd havde jeg bestilt en Geranium phaeum "Mojito" jeg blev lokket af det skønne navn og de super lækre blade.
 
Derud over blev jeg fristet til at købe en Geranium Renardii "Rothbury Hills". Kronbladene på denne sidder lidt fra hinanden, de lilla åre er meget markante og så er selve blomsten større end de andre storkenæb jeg har. Tilgengæld er bladene små og tykke og utroligt bløde at røre ved. En smuk lille sag hvis jeg selv må sige det :0)




lørdag den 30. marts 2013

Klar parat start..........


.........nu skal der prikles chokolade soldater.

Ikke ude ved plantebordet som jeg plejer her sidst i marts -

 ......nej denne gang bliver det inden døre:




 

tirsdag den 26. marts 2013

Foråret venter lige om hjørnet........

 
.......det er sikkert og vist - også selv om jeg ikke engang kan banke en pæl i den frosne jord ;0)
 
Der er håb forude og jeg agter at følge pilen og finde hvad jeg har savnet længe...... (og jeg lukker konsekvent øjne og øre  når meteorologerne toner frem på fjernsynet og lover sne igen skærtorsdag og langfredag  - det kan bestemt ikke være i min have........næh nej: "Her er lukket Kong Vinter, du må finde et andet sted at lege for  det går jeg ikke med til".) 
 

 

lørdag den 16. marts 2013

Se mine nye planteskilte.....



 


 
For nogle dage siden gjorde Marlene fra Staudefeen mig opmærksom på disse fantastisk, diskrete sorte planteskilte. Fluks måtte jeg lige kigge nærmere på dem og inden jeg fik set mig om kom posten med en sending til mig...........
 
Skiltene er af kraftig sort plastik - og kan købes hos Bendtsens Boglager - læs mere om skiltene og se billeder her på Birgitte Husted Bendtsens blog..... (I ved - Danmarks ukronede geranium Dronning :0)  
 
Samme med skiltene bestilte jeg også en sølvtus til at skrive på dem med - og jeg må sige at det ser godt ud. Tænk sig at kunne blive alle de skrigende hvide planteskilte ude i staudebedene kvit......det er lige noget for mig - så nu sidder jeg inden døre i mens sneen daler ned (igen) og hygger mig med at skrive skilte og prikle småplanter - så må bare tiden vise hvornår de kan komme i jorden - både skilte og planter :0)
 
 
....udover de hvide planteskilte jeg har rundt omkring står der ved mine pæoner
disse smukke zink skilte. De er dog noget dyrere men stadig diskrete.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...