..........eller Geranium fandt vej ned i trækvognen i Kolding. Hos Birgitte Husted Bendtsen og hendes mand Lars havde jeg bestilt en ny sending af de skønne sorte planteskilte jeg tidligere har vist. Jeg måtte simpelthen have nogle fler. Fristelserne blandt alle de skønne storkenæb Birgitte havde med var store. På forhånd havde jeg bestilt en Geranium phaeum "Mojito" jeg blev lokket af det skønne navn og de super lækre blade.
Derud over blev jeg fristet til at købe en Geranium Renardii "Rothbury Hills". Kronbladene på denne sidder lidt fra hinanden, de lilla åre er meget markante og så er selve blomsten større end de andre storkenæb jeg har. Tilgengæld er bladene små og tykke og utroligt bløde at røre ved. En smuk lille sag hvis jeg selv må sige det :0)