.......eller er det som om alting går for hurtigt???
Med den varme april måned vi har haft, med sol fra morgen til aften næsten hverdag, er alt nærmest sprunget ud på én gang. Anemonerne er allerede begyndt at hænge med næbet, pinseliljerne er sprunget ud tidligere end de plejer, tulipanerne står i fuldt flor næsten alle sammen, og æbletræet har åbenbaret sine skønne lyserøde blomster for de sultne honningbier, samtidig med at den ene duftsnebolle sender sin berusende nellike duft ud i aftenluften.
............og mit bøgetræ i haven der ellers
pr. tradition springer ud d. 9. maj har helt glemt datoen og valgte i år at springe ud i går, d. 27 april.......12 dage tidligere end den plejer. Alt er saftigt og lysegrønt og årets bøgeis er spist med et stort smil på læben hos os alle.
....... jeg har i hvert fald svært ved at følge med i år, men dermed ikke sagt at jeg ikke nyder det - for det gør jeg ........vi er nærmest flyttet ud i haven allerede, komfur er erstatet med grill, ungerne tror det er sommer og vil ikke ind i seng når tid er og is-sæsonen er igang :0)
Som jeg tidligere har skrevet er det ikke uvilje at mine besøg hos jer ikke er så hyppige i tiden.....men det er forår med stort F og jeg trives bedst ude. Tror jeg må ønske mig en bærbar, så jeg kan sidde under duftsnebollen og kommentere hos jer, for jeg kommer ikke så godt afsted med at sidde inde ved computeren i tiden - SORRY :0)
En lille bøn i den anledning: rigtig mange bloggere har ordrebekræftigelse ved kommetarer, slået til i mere eller mindre grad - den kan med lethed slåes fra hvis man ønsker.......det gør det i hvertfald hurtigere for de der gerne vil kommentere at smide en kommentar hvis den ikke er slået til.......ellers kan det i hvert fald for mig godt tage lidt tid, og har jeg travlt vælger jeg derfor ind i mellem at springe over. Jeg ved ikke om det er fordi I modtager uønskede kommentarer den er slået til - selv har jeg ikke én eneste gang modtaget noget spam eller andet uønsket......håber ikke det bliver taget ilde op :0)
I går modtog jeg til min store glæde en ventet pakke fra
Caroline Mathildestiens staudeplanteskole med lidt plantegodt i.....nu håber jeg så bare at tiden bliver til at få dem i jorden i morgen......men mere om det senere.