Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten liatris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten liatris. Vis alle opslag

torsdag den 30. august 2012

Coconut Lime og et par hvide momenter


Denne helt fantastisk smukke hvid og limefarvede, dobbelte solhat sneg sig med hjem i kurven fra plantemarkedet i Kolding, grundlovsdag. Jeg har ventet i spænding på at den skulle springe ud  da jeg af en eller anden grund mistede navneskiltet på turen.....og huske det kunne jeg altså ikke. Jeg købte den hos Staudefeen og med Marlenes hjælp tror jeg at jeg må konkluderer at det er en "Coconut lime".
 
Den eneste hage ved denne solhat er at jeg kun fik én med hjem - for hvor vil jeg gerne lynhurtigt have en hel koloni af denne smukke Echinacea purpurea "Coconut Lime" - den er super smuk og jeg er helt solgt.........så derfor har jeg været inde og klikke lidt hos Staudefeen og jeg glæder mig nu til at modtage post  fra Marlene ;0) 


 

 
Liatris Spicata "Alba" står som hvide fakler i staudebedet.
 

Kaiu som jeg købte sidste år brillierer med en fantastisk blomstring.
 
 
.............der skulle have været flere hvide momenter med i indlægget - men blogger driller mig lige nu og nægter at oploade flere billeder så de må vente........hrmpffff :0(
 



torsdag den 23. august 2012

Ind i mellem bygerne......

......som her i ugens løb ind i mellem har været ganske hæftige her der dog været solstrejf og godt for det. For August er en fantastisk måned der byder på en skøn sensommerblomstring og de få stunder hvor jeg i ugen har haft tid, har jeg siddet derude og nydt det hele i stilhed.
 
 

Til venstre: Echinecea purpurea "White Swan" med en hvid cleome som bagstander og hvid violfrøstjerne som slørende tag. Til højre en rød purpursolhat - som egentlig oprindeligt var en "Doubledecker" men det dobbelte er af en eller anden grund forsvundet igennem årene - og den skønne dobbelte violfrøstjerne "Hewitt´s double".


Mit skønne oliventræ som jeg købte da jeg kom hjem fra Rom....
og Echinacea purpurea "Green jewel.


Hvid Anis isop med hvid frøstjerne og bagved er clematissen "Blekitny Aniol"/"Blue angel"
og den hvide "Huldine" ved at springe ud. Til højre "Sunrise" sammen med den efterhånden
afblomstrede hvide nellikerod.


 Texensis clematisen "Princess Diana" soler sig mens min hvide liatris er ved at springe ud.


Den lave Echinacea purpurea "Meditation" mellem blåkant og mine allerførste
tidselkugler der er også er ved at springe ud.
 
Der er heldigvis ikke kun bagdele ved min  nordvendte have - den sene blomstring på en del af stauderne skyldes at de står i skygge en stor del af dagen...... blomsterne står også længere når de ikke bliver direkte badet i den stærke sommersol........så der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget :0)

Nu vil jeg  allerede tillade mig  at sige god week-end ;0)

onsdag den 14. september 2011

Det hvide bed......

.......i maj 2010 begyndte jeg, for en gang skyld at skære græs af, til et nyt bed i haven......det hvide bed som det er blevet til - dog med et par stænk af gult, lyserødt, limegrønt og blålilla hen over sæsonen.
 
Nyetableret i maj 2010, tager det sig lidt nøjsomt ud, men placeringen er perfekt.
Bedet ligger mellem græsplænen og flisegangen langs nordsiden af huset og får derfor ikke direkte sol før sidst på eftermiddagen når solen er kommet godt om i vest. Jeg startede lidt forsigtigt ud for ikke at ødelægge børnenes græsplæne alt for meget, men måtte som så mange gange før allerede om efteråret udvide arealet af bedet lidt da det kneb med pladsen til de hvide stauder der efterhånden sneg sig med hjem. 

Maj 2011 - i år er stauderne ved at vokse til så de kan overtage ballet efter løgplanterne til juni


Juni 2011- med pæoner og Lupin flankeret af rosenkrave


Juli 2011 - Vebena Hastata, hvid prydløg og Ecinacea purpurea "White Swan"


 August 2011 - Anisisop, Verbena Hastata, Echinacea purpurea Green envy, Liatris, Eshinacea "White Swan" og så småt hvide høstanemoner. 

Septemper 2011 - Echinacea purpurea "Sunrise", "White Swan" og hvid Høstanemone afslutter bedet i al sin glans 1½ år efter.........så må vi se om 2012 byder på endnu en udvidelse :o)

onsdag den 10. august 2011

Flere partnere 1

På venlig opfordring vil jeg her vise jer nogle af mine andre partnere til den skønne solhat. Vinden har været lidt drilsom de sidste par dage men nu tror jeg det endelig lykkedes at få taget nogle billeder uden alt for mange "bevægelses-streger" på :0)

Læs om flere perfekte partnere her og her.

Magnus og Ill de France

Magnus og Ill de France - i baggrunden Razzmatazz

På billederne her over har jeg hvad jeg selv syntes er en rigtig god sammensætning, nemlig den meget almindelige og aldeles smukke og uundværlige Echinacea  Purpurea "Magnus" sammen med en sommerfuglebusken " Ill de france.

Den lilla farve på sommerfuglebuskens blomster står rigtig godt til den purpurfarvede Magnus - og bemærk midten i de små blomster - perfekt.  Et makkerskab jeg er vældig fornøjet med. Begge er de ydermere magneter på talrige sommerfugle så når vinden ikke er for hård  er der et vældigt leben her.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

White Swan med hvid violfrøstjerne og til højre anes en gul frøstjerne der er ved at afblomstre.
Den helt formidable smukke hvide Echinacea White Swan står i mit hvide bed. Her har de en sky af den fine hvide violfrøstjerne svævende henover sig............længere bagud i bedet står hvid Liatris og hvid Anis Isop - det ville bestemt ikke gøre noget at de kom lidt tættere på White Swan næste år. Bagved står hvid Hastata der matcher White Swan vældig godt.

White Swan med hvid Hastata
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



På disse tre billeder ses én af de purpur solhatte, jeg selv har sået af frø, jeg selv har høstet fra Magnus.

Sammen med dem står den smukke lilla Violfrøstjerne. Den spreder villigt en sky af små lilla klokker ud over dem........og næste år er der endnu flere klokker for den har selvsået sig selv ret villigt.

På den ene side ses min Anis isop "black adder", og foran en lilla liatris. Ydermere har jeg plantet et par af de kæmpeverbenaer jeg såede i foråret. Et meget vellykket bed med sammensætninger der fremhæver hinaden og fanger øjet........min absolutte yndlings siddeplads i tiden :0)

Purpur Solhat i lykkeligt selskab med violfrøstjerne, kæmpeverbena og anis isop.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Eller hvad med den dobbelte violfrøstjerne ""Hewitts Double" sammen med Fatal attraction. Fatal atraction er ny i haven i år.....den er utrolig smuk og meget stærk i den purpurrøde farve......stænglerne er også mørkere end på de andre solhatte jeg har.......en solhat der nok skal gøre opmærksom på sig selv men på den gode måde. For foden af denne solhat har jeg plantet min smukke lavendel "Grosso" - som jeg har fået af en meget god blogven her i foråret. Den vokser godt til og passer utrolig godt til mine solhatte.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------



Sommerblomsten Cleome, er de sidste år blevet et fast sommerindslag i min have..... efter inspiration fra Claus Dalby..........den er fantastisk smuk og så blomstre den i en uendelighed. Virkelig et godt bekendtskab både i krukker og som fyld i bedene.

Jeg kan godt lide den sammen med solhattene - Sidste år havde jeg den sammen med  nogen af de solhatte jeg selv har sået. Her på billederne ser I den sammen med "Echinacea Pallida"..........den lidt viltre, men underskønne art i familien. Det er bestemt en solhat jeg må have flere af........jeg købte den i foråret og har bestemt ikke fortrudt. Mere vil have mere........:0)


Pallida med Cleome - bagved anes Strawberry shortcake
..................håber ikke det var for meget af det gode for jeg har flere forslag en af dagene :0)

lørdag den 6. august 2011

RETTELSE.........

Bagest hvid Anis Isop, Green Envy og endelig forest hvid Liatris


........inden I nu flyver afsted til planteskolen for at købe Liatris :0)

På billedet i forrige indlæg: Perfekte partnere er det selvfølgelig Anis Isop og IKKE Liatris/Pragtskær/Lampepudser der pryder bedet sammen med "Green Envy".

Jeg tog fejl i farten - men til mit forsvar viser jeg jer dette billede med netop Liatris i forgrunden.

Jeg har nemlig både Liatris og Anis Isop som perfekte partnere til "Green Envy".....så i stedet for at købe bare Liatris er I nu nok nødt til at købe Anis Isop også. Begge har de nemlig en fantastisk effekt med deres limgrønne og hvide aks sammen med netop "Green Envy". Desværre er Liatrisen dog ikke sprunget helt ud endnu.....men det kommer.


*SMILER* og beklager ;0)

torsdag den 2. juni 2011

Hvide vitaminer


Lupinen i det hvide bed er sprunget ud og de gør det godt med de falmende løjtnantshjerter som baggrund

I dag vil jeg ud at føje hvide kæmpe Verbena til mit hvide bed...........dem har jeg ikke prøvet før så jeg er spændt på om de lever op til mine forventninger og om sommerfuglene er lige så forelsket i dem som i de smuke lilla af slagsen. Lidt hvide liatris må der også skrues ned.

Jeg er blevet ramt af en lille sommerforkølelse og nyser så det næsten er en belastning, men mon ikke det hjælper at komme ud i haven og hamstre D-vitaminer - og nyde alt det hvide ;0)

lørdag den 21. august 2010

White Swan

....... min hvide purpur solhat blomstre lige nu om kap med stolt kavaler, lampepudser og høstanemone - i baggrunden ses den næsten hvide clematis Huldine. Huldine er lige nu på sit højeste og har selskab af den smukke clematis Blekitny aniol/blue angel virkelig et smukt syn.

Det hvide lyser fantastisk op på en dag som denne hvor himlen er grå og solen ikke rigtig for lov at komme igennem.



Ecinacea  purpurea "white swan" og Liatris spicata/lampepudser
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...