.....og det med succes.
Det vejr vi har lige nu med frost og sne er lige noget for de små kulekimer - det være sig frø fra purpursolhatte eller mange andre staudefrø så du skal ikke være spor betænkelig ved at stille en bakke med de små frø ud på et lidt beskyttet sted i haven, lige her midt i vintervejret.
Med kuldekimere forholder det sig nemlig sådan, at for at frøene vil spire skal de udsættes for kulde og for purpursolhattenes vedkommende også gerne høje temperatursvingninger.
Med kuldekimere forholder det sig nemlig sådan, at for at frøene vil spire skal de udsættes for kulde og for purpursolhattenes vedkommende også gerne høje temperatursvingninger.
Fremgangsmåde:
- Så frøene i flamingobakker eller lign. og dæk med et tyndt lag jord eller sand.
- Fugt jorden.
- Stil frøbakkerne ud i drivhuset eller et andet beskyttet sted i haven (fuglene vil gerne spise frøene).
- Når frøene har fået frost en periode - gerne on/off over nogle uger - tager du såbakken ind og trækker en tynd plastikpose over og stiller den lunt.(Selv bruger jeg gulvvarmen på badeværelset, her står frøene lunt og posen sørger for en høj luftfugtighed - luk ikke posen helt tæt til men sørg for lidt udluftning ind i mellem - ellers rådner frøene)
- Når frøene på denne måde er blevet stratificeret/udsat for høje temperatursvingninger så begynder de så småt at spire. Tag posen af når det sker og stil bakken lyst og lunt.
- Når frøene har spiret så stil bakken et køligere sted så planterne ikke bliver alt for ranglede i deres vej frem i verden.
Skiftende perioder med kulde, meget gerne frost og perioder med varme er lige det der skal til for at lokke spirene frem. Derfor er december/januar/februar et godt tidspunkt at finde så og priklejorden frem - så skulle der nemlig være rig mulighed for de små frø at få den frost de behøver.
Små planter fra sidste forår -2013
Echinacea Purpurea "White Swan" og Echinacea Pallida
|
Med en meget lille men utrolig livsbekræftende arbejdsindsats her i vintermånederne kan du hen over sensommeren forsyne dine egne staudebede med endnu flere af disse skønne insektmagneter og eventuelt overskud af de små planter er jo oplagte værtindegaver til havevenner og bekendte.
Dette gør sig selvfølgelig ikke kun gældende for de skønne purpursolhatte - jeg har endnu ikke mødt et have mennesker der ikke sætter stor pris på at få en skøn staude eller sommerblomst af egen avl forærende.
Rigtig god fornøjelse.