Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten januar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten januar. Vis alle opslag

søndag den 17. januar 2016

Armchairgardening......




.....selv om det ser hyggeligt ud og det kunne friste gevaldigt, at sætte sig i dækstolen en stund, ja så foregår alt tilbagelænet, inde i varmen i disse dage. 

Natten til i dag har været den koldeste denne vinter og med de omkring 10 frostgrader vi har her i haven, så knirkede sneen så skønt, da jeg i morges bevægede mig rundt, ude i haven for at tænde islygterne.

Inde foran computeren drømmer jeg mig nu væk i frø og sommer, selv om jeg måske egentlig burde gå en tur i det skønne vinterlandskab.

Skulle du evt. have lyst så findes jeg som det ses ude til højre, nu også på instagram. Jeg har egentlig været på i et par år uden rigtig at få det brugt. Men nu skal det være - jeg er ved at lægge lidt billeder ind og det ville være hyggeligt om du havde lyst at kigge forbi.

Håber I som jeg nyder vinterhaven og det dejlige lys der følger.







tirsdag den 12. januar 2016

Ramsløg.....


......ja man tror næppe sine egne øjne - de står nu allerede og titter op derude i januar skoven - sprøde og grønne snart klar til at blive plukket.

De første vorterod blev også til stor forundring spottet på gårdsdagens skovtur - men mon ikke den fremdrift en lun december har sat gang i, nu bliver sat lidt på stand by af de næste par ugers frost og kulde.

tirsdag den 28. januar 2014

DIY Islygter.


Hvor skønt......islygternes tid er endelig over os og pyntet med et lille drys fygesne tager de sig endnu smukkere ud nu end i weekenden hvor haven bare var grå og kold og ikke mindst blæsende.

Blæsende er det stadig  også noget så forskrækkeligt, så det kræver sin kvinde at holde ild i lygterne  mens billederne tages......et rigtig godt tips til stormfulde dage er at købe de sejlivede "gravlys" og stille i lygterne - de kan klare selv de sejeste vindstød når de står nede i de største isballonlygter.


Lav selv islygter af balloner:

Simpel og smuk vinter øvelse der spreder hygge i winter wonderlandet.
  • fyld nogle gode store og kraftige balloner med iskold vand 
  • afslut med et lille pust luft inden du binder knuden (dette for at få en jævn flade islygten kan stå på)
  • stil ud i en dybfrossen have et døgn eller to (alt efter temperaturen)
  • prik hul på ballonen og resterende vand fosser ud af den frosne skal
  • tænd gravlys eller fyrfadslys (tag folien af og stil evt. i en lille glas stage så holder de længere og det er lettere at skifte lys)
  • ENJOY og tag endelig  billeder :0)  








Se evt. tidligere års islygter  ved at klikke her

lørdag den 18. januar 2014

Regn, sne, tø, regn og nu måske sne


........denne overskrift er meget tegnende for hvordan haveåret 2014 er startet her hos mig. Januars milde og efter min smag alt for regnfulde vejr  blev i mandags pludselig afløst af et ½ døgn med sne og vintervejr.

Smukt så det ud så længe det varede - og julens røde pigeonæbler der stadig hænger og pynter duftsnebollebusken kom pludselig meget mere til sin ret og buksbom hjertet og det lille fine grantræ fik et længe ønsket hvidt drys. 

Så blev der vendt op og ned på bøtten og dagen efter var vi tilbage til den grå og milde januar hvor krokus, vintergækker og andre forårsvækster sender deres grønne spir op af den våde jord.

I dag står Kong Frost og Frøken Tø så ude i haven og trækker i hver deres ende af vejrskalaen......det ene øjeblik sner det med de skøneste fine store snefnug det næste øjeblik har Frøken Tø overtaget og sneen forvandles til trist grå regn.

 Nu vil jeg sætte boller i ovnen mens jeg højlydt  hepper på Kong Frost!!!!

Hvem hepper du mon på ???
...eller måske har en af kamphanerne allerede vundet i din have :0)

fredag den 18. januar 2013

Lygtetid........



 


 ......et døgn med frost, liggende i sneen og ballonerne er frosset så meget at jeg bare MÅTTE tage hul på de første da jeg kom hjem. Super enkle at lave og smukkere bliver en islygte ikke.

De sidste får lige et døgn mere, så de bliver lidt tykkere og måske lidt  mere lukkede i toppen - og så blev der selvfølgelig lagt en ny sending ud i sneen.



mandag den 30. januar 2012

Svane familie på tour de Å







Sangsvanefamilien her - med far, mor og fem store "grimme ællinger" padlede majestætisk ned ad åen mens de holdt skartpt øje med at jeg ikke kom for tæt på.............og tro mig det gjorde jeg ikke.

Jeg har en dyb respekt for svaner efter som  jeg som barn engang kom for tæt på og havde en gal en af slagsen blafrende efter mig mens jeg spurtede alt hvad remmer og tøj kunne holde. Svaner skal man ikke spøge med......især ikke når de har ungerne i nærheden. Men hvor er de bare smukke de store fugle.

Håber I som jeg nyder det smukke vejr..............det bider godt i kinderne og humørbarometeret stiger nogle grader :0)

mandag den 23. januar 2012

Islygterne........


 

En smuk januardag sluttes med lys på terrassen..........og mon ikke lygterne kan holde lidt mere end ét døgn denne gang.....i hvertfald hvis udsigten til nattefrost holder.

Flere har spurgt til stjerneformene og hvor jeg har dem fra. Mit kamera er til opladning så jeg tager lige et par billede af formene en af de nærmeste dage så I kan se dem.  Jeg købte dem i Bilka sidste vinter - tror jeg gav omkring 50 kr for den store og sidst på vinteren fik jeg den lille til 10 kr.....ikke meget mere.

De var ved at drukne i formene og havde en hel endevæg fyldt med dem sidste vinter, hvor vejret jo selvfølgelig også var mere oplagt til islygter end i år. Om formene kan købes i år skal jeg lade være usagt......har ikke selv bemærket dem..... nu er det også nogle uger siden jeg sidst var der ude....så måske :0)

I kan sagtens lave smukke lygter uden en dertil indrettet form. Tag i stedet to spande eller bøtter af forskellig størrelse. Sæt den mindste i den største og tyng den ned med sten eller lign. Fyld derefter vand i den store og put den i fryseren........i år kniber det i hvertfald med at få dem dybfrossen ude så lidt hjælp skal der til - måske denne uge er sidste chanse for islygter  der holder mere end et par timer så det er bare med at komme i gang ;0)

Se evt. mine juleislygter lavet i spande fra 2010 her.




søndag den 8. januar 2012

Januar-haven med bålhygge

Solens vinkel ind i min nordvente have har bestemt placeringen af mine små oaser/terrasser.

Efter mit tidligere indlæg hvor jeg viste august i bakspejlet, ja så er det måske på sin plads med et blik på januar haven og selvom jeg inderst inde går og håber på et snedækket landskab meget snart...... bare lige en uges tid.....så må jeg også indrømme, at når januar viser sig som den gjorde i dag.....fra sin smukke og tilforladelige side, ja så er det nu ikke så ringe endda.

Vejret har været uuovertruffent og mens Claus og jeg gik rundt i haven og lagde planer for et måske kommende projekt, lavede Simon bål. Det kneb ham dog lidt med at få ild i det lidt fugtige træ så haven var en overgang godt tilrøget, men da det lykkedes med et par tændbriketter at få ordentlig gang i bålet kunne vi være der igen uden at skade lungerne og genere naboerne alt for meget ;0)

Simon er en hund efter varm kakao - og jeg også for den sags skyld - så gryden blev støvet af og hængt over bålfaddet.
Selv om vejret var dejligt og solen fremme, var det nu skønt at varme sig på et varmt krus kakao. Sådanne dage vil vi gerne have flere af ;0)
Endnu en solramt plet. I sommer halvåret er det her morgen solen nydes helt fra morgenstunden af.





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...