Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

onsdag den 28. december 2011

UDEKØKKEN - Sommerens projekt 2011

 
 

I dag da jeg nussede lidt rundt ude i haven slog det mig  pludselig at jeg vist aldrig for alvor har nået at vise jer mit nye udekøkken.....disse billeder er vist det nærmeste . Det går da virkelig ikke an, så det må der rådes bod på nu og her....... lige inden året er omme. Derfor har jeg som I ser været en tur i billed arkivet.

Udekøkkenet var en af mine store drømme der kom til live hen over sommeren. Vejret tillod jo som de fleste nok husker, ikke alt for mange og lange ture ud i sommerlandet med teltet.....derfor bød der sig en masse dejlig tid hjemme i haven.

Da min "håndværker" var overtalt til at deltage i projektet blev der tegnet forskellige skitser og købt træ hjem til formålet.

Arbejdsfordelingen var klar - jeg tegnede - han savede - jeg malede - og han skruede. (Jeg malede og malede og måtte låne mere maling hos min søde genbo da jeg på et tidspunkt fik væltet ca. tre liter sort maling ud over min græsplæne, terrasse og fuglebad :0( spørg ikk e hvordan det kunne gå for sig........men der blev stampet lidt hårdt i græsset af ren arrigskab da uheldet var en kendsgerning ;0 )

Det færdige resultatet blev et fantastisk dejligt arbejds/køkkenbord med håndvask og rindende koldt vand. Som det vist ikke har kunnet undgå jeres opmærksomhed så bor vi nærmest ude i haven i sommer halvåret og grillen fungerer som vores køkken. Så det at jeg fik et bord i den helt rigtige arbejdshøjde og med indlagt vand fra haveslangen (vandet skal selvfølgelig selvsagt ikke drikkes)........ ja det har gjort udelivet hen omkring spisetid noget mere praktisk og hyggelig.





Billederne herover er fra juli og august. Maria sidder med Tobias én af de sjælden aftener hvor vi kunne sidde ud længe.........hvis vi tog jakker på ;0)

Billederne herunder er som udekøkkenet tager sig ud i dag.......ikke så meget mad bliver forberedt derude i tiden......istedet julehygges der lidt derude.



Nu står der blot et lille gasblus på ønskesedlen.......bare lige som supplement til grillen..............ønsker og drømme om forbedringer er der jo altid ;0)

mandag den 26. december 2011

Lysfest.........


.....i haven juleaften.
Jeg elsker hygge og stearinlys og er storforbruger af hvide stearinlys. Således også i julen og i juledagene. Det er så hyggeligt når mørket bryder frem at tænde et par lys i skumringen, finde et spil kort eller en god bog frem, eller bare læne sig tilbage og nyde.

I år havde vi bl.a. svigermor på besøg og havde en rigtig dejlig stille og rolig hyggelig jul. Svigermor kan dog desværre ikke rigtig tåle al den os der kommer fra stearinlysene, så juleaften måtte vi begrænse stearinlyshyggen indendøre. Istedet blev der i den blå time tændt op til julefest i haven og lige uden for køkkendøren......det var rigtig hyggeligt.



Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde stearinlyshyggen indendøre og måske så småt starte op med lidt populær armchair gardening........det begynder jo så småt at trække i én for at planlægge næste sæsons glæder. Tusind tak for alle jeres dejlige julehilsner - skøn læsning ;0)


lørdag den 24. december 2011

It´s beginning......


.......to look a lot like Christmas.......da di da di da dum ;0) Lyt med her

Julefreden har sænket sig over det lille hjem og vi nåede det hele.....tror jeg. Træet blev pyntet her til morgen og stearinlys er tændt både inde og ude. Himlen lysner og en kold vind fejer gennem haven. Nu vil jeg trække vejret dybt ind og nyde de næste dage  sammen med familien.





I ønskes alle en rigtig glædelig og fredfyldt jul.

De kærligste julehilsner Dorthe

fredag den 9. december 2011

Velkommen........



Nu bydes der igen velkommen ved indgangen....... for som vinden blæser bliver der pakket ned og stillet op igen.............nu er vindstødende ikke længere så faretruende efter gårsdagens storm, himlen ser næsten mild ud med strejf af blå himmel og morgenrøde.

Derfor har hjertet af blød ene, kurven med julerosen, lærkekoglerne og lanternen  igen fundet vej  igen fra deres sikre stormskjul.



søndag den 27. november 2011

Den første julehygge........



 ...............der gik ikke to minutter fra at jeg havde taget gran og kogler ind i køkkenet før Maria og hendes overnattende veninde stod med julelys i øjnene og en klar forventning om at de nu skulle til at lave juledekorationer - og selvfølgelig skulle de da det. Kort efter havde jeg gran, mos og ler over det hele og to lykkelige piger der måtte afsted til købmanden for at købe julekugler, da de ikke var helt tilfredse med udvalget i den noget slunkne dekorations kasse.

Ingen bånd og sløjfer men med fælles hjælp fik vi dog kreeret en ganske flot adventskrans der nu står med sit første lys tændt og spreder den første julehygge inde i stuen.

Nisserne ja.......de fik lov at vente - jeg var ikke helt mentalt klar......men se det bliver jeg til december - det ved jeg af erfaring ;0)

***************************************************************************

SUK.....vores computer stod af i morges........efter en god nats hvile nægtede den pure at lade sig tænde  igen. Så nu er den pakket ned for at komme til service.......gad vide hvor længe det vil tage - jeg krydser fingre for at det er en bagatel.

torsdag den 30. december 2010

Nu er det slut......


..........og julepynt og stads må igen finde vej ned i æsker, bokse og kasser. Det er lidt trist men samtidig vældig befriende at få sin stue tilbage til normalen. Snart skal perlehyacinter og andre skønne forårsløg overtage magten, men først må støvkluden svinges og gran og nåle vige pladsen.

Nisser, kugler, engle og hjerter i en stor juleforviring pakkes væk også de skønne Skäggtomtar eller skægnisser må gå på ferie.

Jeg elsker disse skønne svenske nisser fra Åsas Tomtebod ved Gislaved i Sverige. Lidt generte er de dog de små, for kun den lille søde, runde næse stikker frem under den lange røde hue. Den fantastiske store skægpragt der skjuler resten af nissen er så blød at man bare har lyst til at røre ved den hele tiden........men det går virkelig ikke for her hos os skal man vare sig, for ellers begynder svenskenissen bare at drille.......og det kan vi jo ikke have - og da slet ikke i December.




tirsdag den 28. december 2010

forfald.......

........tror nok lige jeg må hen og hente nye forsyninger i dag. De julerøde tulipaner trænger til en udskiftning.


fredag den 24. december 2010

Hjertlig hilsen......


Her på denne stille, smukke, snefyldte og skyfrie julemorgen vil jeg ønske alle jer søde rare mennesker ude i blogglandia en rigtig glædelig jul. Her er solen er ved at stå op og lokaludsigten lover høj solskin, blå himmel og frost hele dagen.

 Jeg håber at julefreden sænker sig rundt om i jeres hjem og at alle når frem til deres destination hos familien, trods de sne mængder store dele af landet har fået de sidste par døgn. Selv har jeg en moster der desværre ikke kommer frem p.g.a aflyste tog og busser så hun valgte at blive hos familie på Sjælland.

Her er vi gået ram forbi, ingen snestorm på disse kanter, men sneen fra sidst har fået lov at ligge i den hårde frost så:

 hvid jul her også.

........historisk Hvid Jul
- da det ikke før er sket at der er landsdækkende hvid jul to år i træk i Danmark.
 

GLÆDELIG JUL 
og ønsket om et rigtigt godt nyt haveår til jer alle

De kærligste hilsner
Dorthe/Solhatten








torsdag den 23. december 2010

Turen hjem.....


fra arbejde er altid smuk. Jeg kører igennem et fantastisk landskab og kommer forbi både sø, fjord og å. Men de sidste dage har landskabet været åndløst smukt - som træerne står som hvide skulpturer med rimfrost på grenene mod en knald blå vinter himmel.

Dagen i dag....Lillejulaften tegner ikke helt så smuk som i går, med klar himmel og vintersol. I stedet er her lidt gråt og skyet, men dog sne i landskabet. I modsætning til nærmest resten af Danmark er vi ikke ramt af snestorm da vi lige netop bor nord for fronten, så her er det stille og roligt. Juleferie stemningen er fundet og i dag byder på en masse små julehyggerier så vi er snart klar til Juleaften.

tirsdag den 21. december 2010

Kong frost og islygter


Islygte med gran, chili og stjerneanis
....det bider skønt i næsen og sneen knager helt fantastisk under vinterstøvlerne......man skulle næsten tro man var i de norske fjelde med denne frost. Den ene kulderekord efter den anden for koldeste nat i år bliver slået nat efter nat. Således også denne nat hvor der er målt - 20,4 i Hvidesande. Disse vedvarende kolde temperaturer er ganske usædvanlige for Danmark.

Det er med at udnytte disse usædvanlige kuldegrader, så jeg må i gang med at lave nogle flere islygter. Vi har lavet lygter én gang i år efter inspiration fra denne skønne blogger, de er såre simple at lave og vejledningen finder du hos Linda.

Vi fik lavet nogle skønne lygter men desværre smeltede de efter få dage på én nat hvor der blev pludselig blev 5-7 grader og regnvejr.



Islygte med mistelten

søndag den 28. november 2010

4 - 3 - 2- 1 :


4 nisser på spring.........


3 sække fyldt med forventningens glæde

2 hyacinter der spreder duft og glæde


1 lys.......3 tilbage
 Rigtig god 1. søndag i advent til jer alle
Solhatten/Dorthe
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...