.....må man lade sig overraske. Denne plante med sin smukke intense farve er noget af en overraskelse i haven, én jeg ikke havde set komme. Her i gennem vinteren har jeg gået og luret lidt på de grove bladrosetter der med lynets hast spirede frem henne ved mit ene espalier ind til hønsegården........mystisk var hvad jeg tænkte - gad lige vide hvad det er jeg har glemt jeg har plantet her??????
Jeg har rykket mig lidt i håret og gnedet mig lidt i skægget i mine overvejelser over om jeg mon hurtigt skulle rykke det op i tilfælde af det var en uønsket og invasiv ukrudstplante der havde fundet vej.
Jeg lod den være i fred og nu er planten sprunget ud og jeg tror måske jeg har regnet ud hvad det der har fundet vej. Det må være en Lunaria/judaspenge af en slags så lige nu er jeg lykkelig over at jeg lod den vokse....så må vi se om lykken fortsætter.
Mon I vil dele nogle af jeres erfaringer med judaspenge - vil jeg blive lykkelig over at have den som to-årig eller vil jeg komme til at begræde den dag jeg lod den vokse.
Jeg tænker på om jeg kan styre den som digitalis og verbaskum eller den er meget invasiv?????