......no doubt about it - det ved jeg, at de af jer der kender mig vil skrive under på - haven er mit frirum og åndehul og der tilbringer jeg så meget tid som overhovedet muligt - så ja jeg er en havepige :0)
Siden jeg sidst var et smut i Hjarbæk hos Butik Remme er der sket ting og sager hos Hannah og Arne. De er begyndt at forhandle det svenske mærke Garden Girl som de fleste af jer nok kender. Jeg har "snust" lidt til mærket før og set andre bruge det - dog nok mest den klassiske lysebrune model med de rosa blomster - men aldrig selv faldet i.
FØR NU - jeg har fået udvidet min horisont hvad Garden Girl angår!!! Jeg vil ikke lægge skjul på jeg måske nok syntes at noget af det er lidt for tøset eller pussenuset for mig........men hånden på hjertet, så må jeg faktisk indrømme at jeg faldt pladask for den lækre brune softshell jakke i deres pro serie - hold da magle - den var da bare for lækker - havetøjet skal jo være både praktisk og behageligt også i efteråret - så den er virkelig en overvejelse værdig
......og som jeg sidder og bladre i de kataloger jeg nuppede med hjem ja så kunne jeg fristes til at skrive et par 3/4 bukser på min ønskeseddel til jul - eller måske en vest - eller!!!
Sådan går det ind i mellem - man har et standpunkt til man tager et nyt.
Jeg holdt mig i skindet denne gang, da jeg havde andre planer for mine lommepenge - et lækkert zinkbadekar stod simpelthen bare og råbte hensynsløst efter mig ude i deres baghaven - og så var der jo det med min "mission flydelod" - jeg vidste at Arne var mand for at hjælpe mig :0)
......og dog - inden jeg fik set mig om hoppede et par Garden Girl havehandsker på mine hænder.....og tro mig på mit ord - jeg kunne med vold og magt ikke hive dem af igen........de var som malet på og det tynde "stof" var super lækkert og blødt - en havehandske med "fingerspidsfornemmelse" uden sidestykke. Nu er jeg så den lykkelige ejer af de lækre Garden Girl handsker og weekendens havearbejde har allerede givet mig rig mulighed for at bruge dem....de er simpelthen fantastiske :0)
Flere billeder af fristelser fra gårdhaven og bådhuset kommer senere i et andet indlæg :0)