Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight
Viser opslag med etiketten hyacinth. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hyacinth. Vis alle opslag

mandag den 30. december 2013

Jeg ved jo godt det er indbildning.......




.......men når solen kigger frem som den gjorde for en stund i går - og som noget tyder på den vil gøre igen i dag........ja så føler jeg at dagene allerede er blevet længere. 

Det er de jo i princippet også - selv om det kun drejer som om ikke mærkbare små 4 minutter siden vintersolhverv.........men den rigtige vej det går det og følelsen kan ingen tage fra mig når jeg kigger ud på en klar morgen himmel med begyndende lysning.

I dag tror jeg at jeg vil have rigtig meget ud af de ekstra 4 minutter vi har fået forærende. God dag til jer alle der ude :0)



Billederne er fra i går eftermiddags.....for så meget lys er der trods alt ikke endnu om morgenen

torsdag den 12. december 2013

Siden sidst.......

 
 
.........hvor Ballerina dansede så smukt sidst i november er der gået nogle uger.
 
Hvor tiden er blevet af ja det forstår jeg ikke. Tiden er fløjet af sted og december er skudt i gang -  vi nærmere os nu for alvor jul. Ikke at vejret dog på nogen måde indikere dette....sidste års snedækkede landskab i december er en saga blot og grader på den forkerte side af 0 lader ikke  noget håb tilbage om at haven snart bliver pyntet fra naturens side. 
  
Selv om jeg har været passiv på bloggen har jeg ikke ligget på den lade side - juleforberedelserne er i gang og sidst i november gik jeg i værkstedet for at hygge med lidt med gran og guirlander m.m. Klokker og kranse blev hængt ud....blot for at blive taget ned igen da varslet om Bodils ankomst blev taget alvorligt og havemøbler og andre installationer blev pakket ned og sat i læ.
 
Jeg/vi slap nådigt  selv om stormen/orkanen for alvor viste tænder og træerne i området knækkede som tændstikker. Platantræet blev til min store glæde stående og holdt sin form selv om det så noget faretruende ud når de stærke vindstød trak i den stjerneformede og fastsurede krone. Det største tab blev en smule stakit og et knaldet hængende-fuglebad som jeg af en eller anden grund glemte at tage ned i farten.
 


I udestuen står sidste weekends indkøbte løgvækster, kogler m.m. og venter på at det atter bliver weekend og tid til mere julehygge både inde og ude.

 

lørdag den 6. april 2013

Jeg kan lugte foråret........


 



..........sådan virkelig i bogstavligste forstand!!!!

Da jeg trådte ud af døren for første gang her til morgen, for at lege taxi-mum her kl 8.45, fik jeg den mest fantastisk duft af varme, jord og forår i næseborene.....I ved den der fine duft man bliver helt glad i låget af.

Ikke den anden duft af forår som som alle også kender og som jeg faktisk har savnet lidt i år.....gylle ;0)

Nej det rigtige duft af at NU SKER DER NOGET.

Jeg vil ud, ud under åben himmel........

Hvid kugleprimula i skønt selskab med Porcelænshyacint/Puschkinia scilloides og Hornviol.








søndag den 16. december 2012

Kom og se.......



..........min nye lanterne.

Hmmmmm............jeg er blevet fristet ud over hvad jeg kunne modstå. Jeg har købt mig en ny lanterne til at lyse op ved indgangen til udestuen. En lille "juletreat" til mig selv ;0)

En rigtig smuk væghængt zinklanterne......den er helt perfekt og lige min stil og så er den i familie med den smukke lanterne jeg fik af mine søde kollegaer sidst jeg havde fødselsdag.

Her er sneen næsten væk og græsset - der så småt er dukket op til overfladen - svupper når man går på det. Det bliver vist en våd og grå uge vi går i møde.




søndag den 9. december 2012

Jeg måtte simpelthen bare......




.............tænde op i udestuen - både lys og varme - fra morgenstunden af og finde snor frem til de lækre røde pigeonæbler jeg købte i går. De små æbler blev trukket på snor og snestormen har nu lagt sig her i haven og min opstammede snebolle-busk pyntet med ny-sne, chilli-hjerter og glaslanterner har nu fået ekstra pynt i form af de smukke æbler.
 
Alt det røde lyser fantastisk op i den hvide have og jeg håber nu bare at sneen får lov at ligge LÆNGE........helt til januar TAK!!!
 
Se evt flere smukt pyntede "æbletræer" fra Lones skønne have - her hos HAVEFOLKET der gladeligt deler ud af juleinspiration hele december måned. Her er masser af herlig læsestof at hygge sig med mens sneen dækker landet :0)
 
 



 


lørdag den 3. marts 2012

Så kom marts bragende..........


......og hviken start på årets første forårsmåned. Himlen er blå, solen gavmild og vinden tilforladelig. Så kan det da virkelig ikke blive meget bedre. 1. marts bød på temperaturer tæt på de 15 grader og dagen i går var næsten lige så god.

Det blev til et par timer i haven i går eftermiddags efter arbejde. Mine børn spurgte hvad i alverden jeg lavede derude så længe hvortil jeg bare kunne sige: 
  • plantede lidt
  • flyttede lidt krukke ud af drivhuset
  • holde laaaaang siesta i drivhusets varme
  • plantede lidt igen
  • tænkte tanker i mens jeg bare lod mig beruse af den skønne duft af varm jord og hyacinter
Mon ikke dagen i dag byder på samme dagsorden....vejret er i hvert fald med mig :0)






søndag den 26. februar 2012

Forår på en søndag......



...........og duften i drivhuset er fantastisk sådan en dag. De indkøbte forårs blomster venter stadig på at blive arrangeret lidt mere - men det skal ikke forhindre os i at nyde synet sammen alligevel. Måske der blive tid i morgen .......

Det hjalp gevaldigt med en mundfuld frisk luft og lidt grave arbejde  - traileren blev fyldt til bristepunktet og tømt igen. Gyngestativet har set sine sidste dage og med 12 år på bagen har stolperne vist også gjort sin pligt - men efterhånden var nogle af dem så rådne at vi ikke turde lade ungerne bruge den mere så der var ingen vej uden om.

Et par buske måtte lade livet da jeg har andre planer for der hvor de stod og  mine små svovlgule anemoner var desværre også nødt til at flytte lidt, så nu er de gravet op og delt ud på tre nye pladser i haven.....så håber jeg bare de kommer til at trives lige så godt der som på deres gamle plads......der var allerede mange skud på jordstænglerne så inden vi får set os om er der anemone tid :0)

Håber I har nydt det skønne og vindstille søndagsvejr - lige så meget som mig.....nu kalder sofaen - og jeg kan ikke længere modstå fristelsen ;0)

søndag den 21. februar 2010

Søndag i haven

Billederne her over og under er fra en tur rundt i have og drivhus i dag.
Den smukke stjerne-frøstand er fra min snedækkede træpæon. Jeg er meget spændt på om
det lille træ overlever den strenge vinter.
Vejret viste sig fra sin allersmukkeste vinterlige side idag - frost og høj solskin, og når foråret nu ikke vil komme...... ja så er det vel også okay hvis vejret bare er flot og friskt.

Efter at have set i TV hvordan stalde, maskinhuse og kæmpe erhvervs drivhuse er kolapset under de tunge snemasserne det sidste døgns tid, besluttede jeg at gribe sneskovlen og skrabe taget på drivhuset frit  for sne.......
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...